hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

ejderføreren, der blev landsfader, og ved hans død i 1942 skrev Tage
Jessen den 4. maj 1942 en omfattende nekrolog med en yderst rosende
omtale; Stauning blev sammenlignet med den gamle venstrehøvding J.C.
Christensen, og ret megen større ros kunne en politiker ikke få i Flensborg
Avis.
Man blev hjemme i Flensborg i nogen grad holdt orienteret om det
tyske syn på udviklingen i Danmark. Kronika kommenterede lejlighedsvis
i sine breve hjem udviklingen i det dansk-tyske forhold. I forbindelse
med telegram-krisen i efteråret 1942, som endte med, at Erik Scavenius
efter tysk ønske påtog sig regeringsledelsen, skrev Kronika til rektor på
Duborgskolen Bernhard Hansen: “Jeg nærer, trods de kritiske forhold, der
i øjeblikket sætter deres meget alvorlige præg på alle dansk-tyske anliggender,
et lille håb. Men chancerne har naturligvis været meget små! – Du
bedes ikke omtale mine bemærkninger i nærværende brev. Vi skal være
til det yderste forsigtige i denne tid”, 294 og da afgørelsen var truffet, fulgte
han op i et brev med ordene: “I de allersidste dage er yderst vigtige afgørelser
faldet om forholdene i Danmark. Når du om kort tid hører navnet
Best, så ved du, at en ny æra er indledt. Det er dybeste alvor. Enkeltheder
kan naturligvis kun omtales mundtligt. Vi skal have ensretning nu”. 295
Dansk demokrati og parlamentarisme var ved enkelte lejligheder genstand
for redaktionel omtale i Flensborg Avis, både i forbindelse med rigsdagsvalget
i 1943 og ved 50-års jubilæet for det store forlig mellem dele af
Højre og dele af Venstre i 1894. I begge tilfælde afstedkom dette ledende
artikler fra Tage Jessens pen, og disse artikler må ses som en hyldest til
folkestyret og den danske konsensus – og et opgør – hvis man altså havde
et sådant behov – med de mislyde, der havde præget Flensborg Avis i
første halvdel af 1930’erne. Artiklerne blev tillige den kraftigste afvisning
af nazismen som styreform, som Flensborg Avis på nogen måde kunne
bringe under krigen.
Rigsdagsvalget den 23. marts og 6. april 1943 blev fulgt opmærksomt
med fyldige uddrag af danske bladrøster og politiske udtalelser. Vægten
lå på bevarelsen af det nationale sammenhold og opretholdelsen af
demokratiet ved at stemme på ét af de fem samarbejdende partier. Men
også Dansk Samling fik forholdsvis megen – og ganske positiv omtale. 296
Arne Sørensens parti, der nød opbakning af blandt andet Vilhelm la Cour
og Kaj Munk, var ellers ugleset af de øvrige på grund af sine skarpe angreb
på samlingsregeringen med Scavenius i spidsen og sin insisteren på,
at valget ikke blot var et for eller imod parlamentarisme, men også gjaldt et
for eller imod regeringen og samarbejdspolitikken.
Dén opfattelse blev dog ikke formidlet videre i Flensborg Avis, der –
næsten – uden slinger fulgte den officielle linje, at valgets parole lød “For
folkestyret og for Danmarks fremtid”. 297
Valgresultatet hilstes den 24. marts 1943 med stor tilfredshed, og den
26. marts 1943 var der i en ledende artikel af Tage Jessen stikpiller til Jyllands
Posten, der havde hævdet, at vælgerne stod famlende og tvivlrådige
– Jyllands Posten havde som tidligere nævnt et anstrengt forhold til den
parlamentariske styreform. Men dette blads synspunkt havde ikke holdt
944