hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

På generalforsamlingen i april 1934 måtte Ernst Christiansen “udførligt
og bestemt” imødegå de sigtelser, der fra forskellig side var rejst imod
Flensborg Avis for at være et “nazistblad”. Der “rejstes da heller ikke på
generalforsamlingen skygge af kritik”, meddelte han Kronika den 9. april
1934. 139
Det skal retfærdigvis siges, at bladet også modtog rosende breve. En
anden pastor, P. Gadeberg, Aarslev, skrev den 14. november 1934: “Der
går en linje gennem det hele. Det er ualmindeligt velgørende at møde
Danmark som helhed. Denne danske samling i stedet for det pjattede partikævleri.
Dette fællesskab taler stærkt”. 140 P. Gadeberg var i øvrigt i 1936
medstifter af Dansk Samling. 141
En anden holder mente, at “... især Deres holdning og holden ligevægt
imellem dansk-tysk må man beundre og billige. Hvis mange vil synes,
avisen er kedelig, fordi sensationerne er få, må jeg sige, at intet synes mig
så uværdigt for vort land som disse indholdsløse første sider på næsten
alle hovedstadsblade”, 142 og én takkede for bladets linje og håbede inderligt,
at det måtte lykkes for Tyskland “at samle folket til en nation”. Danskerne
skulle ikke gerne gå de samme krinkelveje eller gentage de fejl
og uretfærdigheder, der i Tyskland blev begået på overfladen. Men det
gjaldt om at se “ikke på det, der sker på overfladen, men på indholdet”. 143
Også digteren Valdemar Rørdam skrev den 31.december 1934, at Flensborg
Avis havde “hævdet et rent og klart dansk standpunkt” og “behandlet
tyske forhold med mønsterværdig objektivitet”. 144
7.7. odensemødet 1934 – Hejmdal og Flensborg Avis
Også højskolekredse var under beskydning for formentlig nazisme i efteråret
1933. Forstander Niels Bukh, Ollerup, erklærede i et interview
i Berlingske Tidende 20. oktober 1933 og i flere andre aviser, at hvis han
var tyve år yngre, så ville han tage den opgave op i Danmark, som Hitler
havde løst i Tyskland, og han udtalte sig generelt om nationalsocialismen
i stærkt begejstrede vendinger. Socialdemokraten kaldte Niels Bukhs
udtalelser for et groft tillidsbrud “af en opdrager på en statsunderstøttet
anstalt”. 145 Han burde altså stikke piben ind, hvis ikke han ville miste understøttelsen.
Der var en klar parallel til J.P. Nielsens udtalelser om Flensborg
Avis. Fra socialdemokratisk side tolererede man ikke nogen slinger i
den parlamentariske vals, hvis kassen ikke skulle smækkes i.
Niels Bukhs udtalelser førte til en ny række møder i højskolekredse
1933-1934, på hvilke forskellene mellem “den grundtvigske frihedsarv”
og nazismen skulle præciseres og diskuteres. Men alene planlægningen
af, hvem der skulle med – og hvor anti-nazistisk, mødet i grunden skulle
være, voldte bryderier. 146 Hele det ideologiske grundlag diskussionen
foregik på, har klare træk til fælles med Ernst Christiansens holdning.
Højskolen, for så vidt den overhovedet kan tages under et, endte med en
afvisning af nazismen – med større eller mindre eftertryk og med forskel
i begrundelserne: Først og fremmest blev nazismen og dens aggressivitet
anset for at udgøre en trussel mod grænsen. Dernæst afvistes nazis-
306