hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

slesvig-holstenerne. Men det var måske uklogt at bruge det for ofte.
I anledning af Tag des deutschen Volkstums [“tyskhedens dag”] fremsatte
Ernst Kracht i sin egenskab af formand for SHB og landsleder for VDA
på et stort møde i Det tyske Hus i Flensborg, gengivet i Der Schleswig-Holsteiners
oktobernummer og i Flensburger Nachrichten 16. oktober 1937, en
række udtalelser, der blev offentliggjort under overskriften: Klar linje og
åbent visir. Udtalelsen kunne ses som et tilbagetog og et forsøg på et rette
ind efter den berlinske linje, men rummede dog samtidig et forsvar for
den hidtil førte politik fra slesvig-holstensk side.
Kracht afviste, at der overhovedet bestod nogen divergens i grænsespørgsmålet
mellem Berlin og Slesvig-Holsten, ligesom han bestemt afviste,
at pjecen Schleswig und Versailles havde noget som helst grænserevisionistisk
formål. Slesvig-holstenerne kæmpede tvært imod efter en
klar linje og med åbent visir for det tyske Volkstum i grænselandet og imod
en Ejderdansk offensiv, der bl.a. manifesterede sig med udgivelsen af
Eskildsens grænselære.
Flensborg Avis satte den 17. oktober 1937 sagen stort op med ledende
artikler på både dansk og tysk. Man kaldte Krachts tale et “tilbagetog til
det af den tyske regering fastsatte standpunkt, et tilbagetog, der søges
dækket ved skarpe fremstød til dansk side”. Ernst Christiansen fulgte
op den 19. oktober 1937 ved i en epistel at erklære, at når Ernst Kracht
kunne sige, at Schleswig und Versailles drejede sig om “kendsgerninger og
intet andet”, så formåede han heri af klare linjer kun at se “en udpræget
danskfjendtlighed. Vi kan kun tyde den slags udtalelser således, at den
mellemfolkelige side af grænselandets dobbelte opgave må fremmes uden
hans hjælp og mod hans indstilling, der er blottet for forståelse for modpartens
ret” [fremhævet af forf.].
Flensborg Avis lagde her nærmest op til, at personen Ernst Kracht, overborgmesteren
i Flensborg, formanden for Schleswig-Holsteiner Bund og
landsformand for Volksbund für das Deutschtum im Ausland, var en forhindring
for et bedre forhold i grænselandet og dermed en forhindring for et godt
dansk-tysk forhold – og at både grænselandet, Danmark og Tyskland underforstået
derfor var bedst tjent med, at han blev fjernet. Det tyder på,
at man på Flensborg Avis midt i oktober 1937 var fuldt og fast overbeviste
om at have autoriteterne i Berlin i ryggen. Det blev ganske vist ikke skrevet
i en ledende artikel, men dog i én af de mange små “Christiansenepistler”,
der var så typiske for Flensborg Avis. Det havde måske været
klogere at tie stille.
Nationaltidende skrev i en leder samme dag den 19. oktober 1937 direkte,
hvad Flensborg Avis trods alt kun indirekte havde antydet, nemlig at overborgmester
Ernst Kracht nu var “moden til plukning”, d.v.s. stod umiddelbart
foran en fyring – eller eventuelt en forfremmelse opad i systemet
og væk fra grænselandet. Krachts seneste udtalelser i Der Schleswig-Holsteiner
var tegn på et “offensivt tilbagetog”. Nationaltidendes lederskribent
– efter alt at dømme Franz von Jessen – gjorde status over Ernst Krachts
636