hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

De var næsten alle skåret over temaet, at man ikke burde svigte Flensborg
Avis i de vanskelige tider, at tidens tyngsel lagde visse begrænsninger
på avisen, og at netop dette burde kalde på forståelse og troskab. Dette
tema ses også anslået i flere offentliggjorte indsendte breve og i udtog af
forskellige danske avisers hilsener i forbindelse med avisens 70-års jubilæum
den 1. oktober 1939. Selv den gamle modstander Sønderborg Socialdemokrat
sluttede sig til gratulanterne med en smuk fødselsdagsartikel.
Midt i de officielle tyske meddelelser og de strengt saglige referater i
avisen finder man, hvis man leder efter dem, artikler, der kan fortolkes
som kommentarer til det tyske felttog mod Polen, men som ikke nødvendigvis
er det. F.eks. i Gudmund Schüttes kronik 19. september 1939, der
gengiver og fortolker Brorsons vise om David og Goliath. I det ydre er der
intet, der forbinder den med tidens begivenheder. Det er alene op til læseren
at tænke sit – eller lade være. Den mulighed foreligger naturligvis
også, at kronikken tilfældigvis blev trykt i felttogets tredje uge, men det
sete afhænger som bekendt af øjnene, der ser, og der er grund til at tro,
at bladets venner har spejdet efter og slugt enhver nok så lille notits, der
kunne tolkes som et udtryk for sympati med Polen og vestmagterne eller
antipati imod Tyskland. I mange tilfælde må det dog formodes, at en
antitysk læsning af notitser og de ganske vist sparsomme kommentarer
har været et udtryk for ønsketænkning. 13
Den, der overvågede Flensborg Avis mest intensivt, var som nævnt
Ernst Schrøder. Han var oprørt over avisens formentlige illoyalitet, hvad
han meddelte Geheimrat von Grundherr i Auswärtiges Amt den 23. september
1939. De eksempler, Ernst Schrøder kunne fremvise, var nu af en
temmelig tynd beskaffenhed, men til gengæld var hans harme så meget
desto stærkere: Flensborg Avis havde den 22. september 1939 – i modsætning
til tysk presse – påstået, at mordet på den rumænske ministerpræsident
ikke ville få nogen udenrigspolitisk eller international betydning.
Endvidere bragte avisen et foto af bemeldte ministerpræsident, hvor han
hævede hånden til hilsen – dette fandt Ernst Schrøder “uanbragt”. At
det muligvis kunne være avisens eneste foto af rumæneren, faldt åbenbart
ikke pressemanden Schrøder ind. Men hvad værre var: De fleste af
Flensborg Avis’ billeder stammede fra Aktuel Kliché-Service (AKS) i København.
“Vi nærer den stille mistanke, at denne tjeneste medfinansieres fra
England. (...) Det ville vel være at gå rigeligt vidt, hvis en dansk mindretalsavis
fik tilladelse til at drive engelsk propaganda i Tyskland”, anførte
Ernst Schrøder! Det måtte gesandtskabet i København se at få kontrolleret.
Flensborg Avis’ formentlige illoyalitet bestod altså i en fra officiel tysk
opfattelse afvigende vurdering af en udenrigspolitisk situation i Rumænien,
samt i at bringe billeder fra et i Danmark almindeligt anvendt billedbureau,
som man i Tyskland nærede mistanke om fik støtte fra England.
Om Flensborg Avis selv havde grund til at nære den ringeste anelse om
den tyske mistanke, undlod Ernst Schrøder at vurdere. Men han huskede
at stille sig selv i positur som den besindige pressemand med det store
udenrigspolitiske overblik: Ernst Schrøder ville dog sige, skrev han nem-
797