hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

er meget store i munden og endog dygtige til at lade ‘hovederne rulle’,
når de står på ophøjet plads over mængdens lyttende ansigter. (...) Hvor
nerverne er opslidte, kan deres slagord forekomme dem, der ingen udvej
øjner, som visdom og kraft”. Ifølge Ernst Christiansen bar avisernes uansvarlige
sensationsjagt faktisk et direkte ansvar for den politiske polarisering
og mange vælgeres tilslutning til de ekstremistiske partier: De store
overskrifter havde simpelthen ødelagt vælgernes dømmekraft og sans for
saglig og besindig argumentation.
Derfor blev traditionelt dagsnyhedsstof ikke slået op med store bogstaver
på forsiden af Flensborg Avis. Og på netop demonstrativt ikke-iøjnefaldende
vis blev mord-, brand- og voldssager gemt inde i bladet under
typisk én-spaltede eller to-spaltede overskrifter. Derimod kunne for eksempel
et stort nationalt møde i Tønder få Flensborg Avis’ redaktionssekretær
til at forlange de store typer og de femspaltede overskrifter fundet
frem fra sættekassen. Positive nyheder fra den nationale kappestrid blev
slået stort op – til opmuntring for parthaverne og til eksempel til efterfølgelse
for resten af befolkningen. Også større politiske nyheder kunne
gøre krav på store overskrifter, og den storpolitiske udvikling i 1930’erne
fik de store typer frem på forsiden af Flensborg Avis.
Det var L.P. Christensen, der som redaktionssekretær havde ansvaret
for avisens udseende og opsætning – ikke blot på forsiden. L.P. Christensen
var en flittig og stilfærdig mand, men besad på sin egen stille måde
en sejg og stædig vilje. Han var en omhyggelig og nidkær redaktionssekretær,
men ikke nogen stor sproglig stilist som Ernst Christiansen.
Mundtligt var han hæmmet af en læspen, der fik søskendeparret Dagmar
og Tage Jessen til i deres indbyrdes korrespondance at omtale ham som
“hr. Chrithtenthen”. 8 Men det var L.P. Christensen, der vogtede over,
at det danske sprog i Flensborg Avis klang lige så rent som i Jens Jessens
dage, hvor avisen havde været et mønster for hele den danske presse. 9
Flensborg Avis havde sine sproglige pudsigheder, hvoraf de fleste stammede
fra Jessens tid: “Nordmand” blev skrevet uden “d” (“normand”)
og ord som “beskæftigelse” var “tyske” – og dermed bandlyste. Det hed
“sysselsættelse”. 10 Med Ernst Christiansens blomstrende pen blev desuden
nye ord føjet til det danske sprog, eller glemte ord fundet frem igen.
Det var kendetegnende, at ordene som regel var “nordiske” og erstattede
låneord, for eksempel “medhu” og “modhu” i stedet for sympati h.h.v.
antipati. Det gav til tider Flensborg Avis en sproglig tone, der ikke lå fjernt
fra den bragesnak, man kunne finde i højskolekredse.
side to og fem: lokalstoffet, andet nyhedsstof – og journalisterne
Side to rummede lokalstoffet: Flensborg/Sydslesvig. Her behandledes alt
lokalt nyt, og der blev lagt særlig vægt på nyheder med relation til mindretallet.
Endvidere var der lokalnyt fra Nordslesvig med undtagelse af
vesteregnen, der havde sin egen side – på side fem. Nationale begivenheder
eller begivenheder af betydning for det nationale forhold i grænselandet
blev prioriteret højest.
122