hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

6.2. optakten – januar 1933
Flensborg Avis’ og Der Schleswigers holdning til nationalsocialismen havde,
som det er fremgået, før magtovertagelsen været præget af en til tider
særdeles skarp afvisning af navnlig dens voldelige metoder, dens krigsforherligelse
og revanchisme, dens middelalderlige jødehad og dens ekstreme
nationalisme. Man lagde ikke skjul på, at man betragtede Hitlers
bevægelse som en potentiel fare for verdensfreden. Hitlers besøg i Flensborg
den 22. april 1932 havde afstedkommet en leder af Ernst Christiansen
den 26. april 1932, i hvilken han stillede spørgsmålet:
“Hvad siger han [Hitler, forf.], hvad kommer der ud af hans lynrejser fra kæmpemøde
til kæmpemøde? Han taler ikke til forstanden, peger ikke på nogen håndgribelig
vej ud af tidens genvordigheder. Hans hammerslag er slagord, og ind i
mellem taler han til følelsen. I hans og hans eftersnakkeres taler dukker ordene
‘det tyske folk’, ‘det tyske folks gennembrud’, ‘frigørelse’, ‘egen kraft’ op i hver
anden sætning”, men “i de taler, hvor Hitler og hans underførere siger det, kalder
de på hadet i samme åndedræt som de taler om samling. Med mægtige blæsebælge
søger de at blæse hadet hvidglødende mellem folkets enkelte dele og mellem
folkeslagene. Det er ikke mærkeligt, at mange frygter for, at det ikke er virkelig
samlingsånd, men simpelt hen en besættelse, der nu går gennem Tyskland, og at
de med uhygge tænker på, hvad denne kan føre til for Tyskland og for verden,
for os alle”.
De skarpe afvisninger afdæmpedes noget, efterhånden som den nationalsocialistiske
bevægelse voksede; dog ikke mere, end at Tage Jessen i Der
Schleswiger den 1. januar 1933 i en afvisning af såvel kommunisme som
nationalsocialisme kunne skrive: “I praktisk politik har disse to radikale
strømninger intet positivt udrettet”. I samme nummer i et tilbageblik på
det forgangne år blev gengivet en række Goebbels-citater fra årene 1931-
1932, hvori en magtovertagelse “inden årets udgang” blev profeteret.
Citaterne skulle tydeligvis illustrere, at nationalsocialisterne var fulde af
varm luft. Tage Jessen forventede åbenlyst ikke, at Hitlers bevægelse ville
komme til at spille nogen større rolle i det kommende år. Heri tog han
som bekendt fejl.
Men det var Tage Jessen ikke ene om: Ved årsskiftet 1932-1933 spåede
den store, liberale avis Frankfurter Zeitung, at det nationalsocialistiske angreb
på den demokratiske stat endegyldigt var afslået. Nu så det ud til,
at Tyskland atter ville vende tilbage til at “lade fornuften råde”. 3 Jacob
Kronika, der i sommeren 1932 var blevet Flensborg Avis’ korrespondent
i Berlin, antydede noget lignende. Han kunne ganske vist berette om det
hidtil blodigste årsskifte, præget af politiske gadekampe. Alene i Berlin
var der 3 døde, 16 hårdt sårede og 300 lettere sårede, men det så nu ud til,
at hagekorset var i rivende tilbagegang blandt vælgerne, og meget tydede
endvidere på en splittelse af partiet i to fraktioner, idet brødrene Otto og
Gregor Strasser, der regnedes til NSDAP´s venstre fløj, var kommet på
kant med Adolf Hitler. 4
Situationen var imidlertid kaotisk og vanskelig at fortolke. I et brev til
184