hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

igsdagsvalget den 5. marts og byråds-, kommunal- og kredsdagsvalgene
den 12. marts 1933. Det gjaldt om at holde samling på tropperne og ikke
miste medlemmer til de tyske partier, for når man havde stemt på et tysk
parti til rigsdagsvalget, så var det let derefter også at gøre det til lokalvalgene.
56 Allerede Jens Jessen havde stædigt fastholdt, at danskheden i Slesvig
var et klasse- og partiløst nationalt folkefællesskab under belejring, og
at man derfor ikke kunne tillade sig intern politisk uenighed. Ethvert valg
var at betragte som en prøve forud for den afstemning, der måtte komme
engang, og skulle derfor demonstrere den samlede danskheds styrke. 57
Ernst Christiansen så det endnu i 1930’erne på helt tilsvarende vis.
De “store tyske bevægelser” øvede en “dragende magt på vore vælgere,
særlig på vor ungdom. Det er givet at vi vil miste mange af dem, også den
12. marts [til lokalvalgene, forf.], hvis vi ikke i rette tid får knyttet dem fast
til vor fane” 58 [fremhævet af forf.]. Den naturlige assimilationskraft, som
Tyskland i forvejen havde og som førte til et kronisk frafald til tyskheden
i mindretallets rækker, blev forstærket af nationalsocialismens gennembrud.
Faren var særligt stor blandt mindretallets unge. For når næsten
alle de tyske kammerater blev del af et stort og spændende fællesskab, et
fællesskab, som oven i købet stod åbent og lokkende for de gode germanere,
som dansksindede slesvigere var, så krævede det en overordentligt
stærk dansk bevidsthed at holde stand og forblive i de stadigt tyndere
danske rækker.
Det gjaldt nu, i foråret 1933, mere end nogensinde om at få fastslået, at
det danske mindretal var der endnu. Det kunne blive af afgørende betydning
for de kommende år.
Rigsdagsvalget den 5. marts 1933 blev en blandet triumf for nationalsocialisterne.
På trods af at socialdemokrater og kommunister havde fået
forbud mod at føre valgkamp, opnåede NSDAP kun 44% af stemmerne.
Det var dog tilstrækkeligt til sammen med den sort-rød-hvide kampfronts
8% at besætte flertallet i rigsdagen. Flensborg Avis den 7. marts 1933
dækkede under den fem-spaltede overskrift Tysklands Hitler-dag valgresultatet
fyldigt – og over for både NSDAP og dets modstandere på venstre
fløj neutralt. Anderledes kritisk forholdt man sig til midterpartierne,
som ved dette valg kollapsede. “Når nu Weimar-tiden tilsyneladende er
fortid i Tyskland og afløses af en Potsdam-tid”, så var det de demokratiske
midterpartiers “vaklende holdning”, der havde gjort det muligt. Demokraterne
med Deutsche Volks Partei (DVP) i spidsen havde ikke levet
op til deres ansvar.
Kommunalvalgene den 12. marts 1933 gik efter omstændighederne tilfredsstillende
for det danske mindretal. I en leder den 14. marts 1933 slog
Ernst Christiansen fast, at der var afgivet 4.651 danske (og frisiske) stemmer
på mindretallets liste, og dermed måtte enhver tale om, at det tyske
mindretal i Nordslesvig skulle være fire gange så stort som det danske
i Sydslesvig høre op. Ved det seneste folketingsvalg i Danmark den 12.
november 1932 havde det hjemmetyske Slesvigsk Parti nemlig fået 9.868
stemmer. Selvom det danske mindretal altså ikke helt kunne opveje det
tyske, så viste kommunalvalgene dog, at det i nogen grad fungerede som
211