hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

ør i hvert fald holdes gående. Ellers ville det gøre et uheldigt indtryk”,
erklærede L.P. Christensen. 220
Om det har været dette hensyn, der spillede ind, er vanskeligt at svare
på. I hvert fald blev begge aviser “holdt gående” indtil 1945. Men brændsel
og gas til opvarmning og drift af maskiner svandt yderligere ind, efterhånden
som krigslykken gik Tyskland mere og mere imod. I januar
1945 måtte man se i øjnene, at hvis ikke der meget snart fandt en yderligere
brændstoftildeling sted, måtte rotationsmaskinen indstille driften.
Der ville ikke være tilstrækkeligt koks til at opvarme maskinen. Midt i
februar 1945 fik man endnu en beskeden tildeling af koks, tilstrækkeligt
til månederne februar og marts. 221 At det lakkede mod enden var dog tydeligt:
i januar-februar 1945 kunne L.P. Christensen i en situationsrapport
konstatere: “Der arbejdes i trykkeri og sætteri i 8 graders varme, folkene
fryser, og maskinerne går i stå, når de har trykt de to fattige sider”. 222 Maskinmester
Meyer måtte i krigens sidste uger svinge øksen over gamle
borde og bænke for at kunne fyre op i smelteovnen, og rotationsmaskinen,
der krævede en vis minimumstemperatur for at ville løbe rundt,
truede hvert øjeblik med at standse. En dag gik L.P. Christensen til overborgmester
Kracht og sagde: “Hvis der ikke kan skaffes udveje til brændsel,
må bladet standse. Og det vil jo også være et spørgsmål om de officielle
kundgørelser, som befolkningen skal læse”. Kracht, hvem krigens
gang havde gjort stadig mere imødekommende, fik fremskaffet endnu en
beskeden mængde brændsel, men kulden i trykkeriet førte – kombineret
med den dårlige ernæring – til sygdom og fravær blandt personalet. 223
Dertil kom de tilfælde, hvor Flensborg blev ramt direkte af krigen: Den
2. juli 1942 ramte et luftangreb byens gasværk, og gasforsyningen var afbrudt
indtil mandag middag 6. juli 1942. Flensborg Avis’ gasdrevne sættemaskiner
stoppede øjeblikkeligt. Men der blev fundet på råd, så byens
aviser fortsat kunne udkomme: Mens Flensburger Nachrichten kunne sætte
i Flensborg, men måtte trykke i Læk, kunne Flensborg Avis trykke i Flensborg
– men måtte leje en elektrisk sættemaskine, der “murrede hele døgnet
rundt”. Satsen blev så transporteret til trykkeriet. Udlejeren – Gebr.
Schmidts Trykkeri i Nørregade – krævede i øvrigt en leje på RM 166,60
for ulejligheden. L.P. Christensen forsøgte at få beløbet refunderet fra
Kriegs schadenstelle i Flensborg, men overborgmester Kracht, under hvem
sådant sorterede, fastslog, at den slags skade som en afbrudt gasforsyning
medførte, ligegyldigt af hvilken grund den var opstået, hørte med til forretningsrisikoen
224 – og det var vel egentlig ikke en urimelig betragtning.
Det næste luftbombeangreb på Flensborg – den 19. maj 1943 – medførte,
udover de rent personlige tragiske omkostninger (se s. 930), at Flensborg
Avis for første gang siden forbudet i juni 1940 måtte indstille udgivelsen.
Den 20. maj 1943 og 21. maj 1943 udkom Flensborg Avis ikke, fordi
gas- og elektricitetsforsyningen var blevet afbrudt. Sættemaskinerne, der
fortsat var indrettet til støbning af satserne med gas, og den elektricitetsdrevne
rotationspresse, gik ganske enkelt i stå. Men den 22. maj 1943 var
avisen atter på gaden.
917