hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

14.6. den finsk-russiske krig
Flensborg Avis havde pålagt sig selv en betydelig selvcensur, når det gjaldt
felttoget i Polen og krigen mellem Tyskland og vestmagterne. Dette viste
sig at være en umulighed, når det gjaldt Finlands kamp imod Sovjetunionen.
Reportagerne og nyhederne fra krigen lod ingen tvivl stå tilbage om,
på hvilken side Flensborg Avis’ sympati var at finde. Finske sejre og finsk
heltemod og udholdenhed blev hilst med glæde, optimisme og beundring,
nederlagene med bedrøvelse og fortvivlelse. Russerne blev omtalt
i særdeles negative vendinger, og man lagde vægt på både det uprovokerede
angreb af en stormagt imod et nordisk broderland, på de slet forberedte
russeres velfortjente nederlag, på den umenneskelige kommunistiske
ideologi og på russernes formentlige asiatiskhed. Også beretninger
om, at agenter fra det hemmelige russiske politi, GPU, skulle have drevet
de russiske styrker fremad ved hjælp af maskingeværer og at de russiske
officerer levede i konstant frygt for de politiske kommissærer, blev bragt.
Kilderne til Flensborg Avis’ krigsdækning var alt overvejende skandinaviske
aviser, og navnlig Peter de Hemmer Gudmes reportager til Nationaltidende
og Jørgen Basts til Berlingske Tidende blev hyppigt og fyldigt benyttet.
Dertil blev bragt enkelte supplerende tyske og russiske notitser.
Det har givetvis spillet en rolle for den svigtende evne til at beherske
sine følelser, at det i Finlands tilfælde drejede sig om et nordisk broderland.
Men i betragtning af de varme følelser, de danske sønderjyder siden
preussertiden havde næret for deres polske lidelsesfæller, taler sandsynligheden
for, at man blandt grundene til de stærke sympatitilkendegivelser
over for Finland og de forholdsvis stærke fordømmelser af Sovjetunionen
vil finde, at der her var en mulighed for nogenlunde risikofrit at
fordømme krigsaggressoren og ytre sin medfølelse og beundring for den
overfaldne part an sich – og nogenlunde åbent. Sovjetunionen var jo dog
kun forbundet med Tyskland med en meget ny ikke-angrebspagt, sluttet
den 23. august 1939, og kunne dårligt henregnes blandt dets allierede.
Hertil kom så bladets almindelige forbeholdne indstilling over for sovjet-kommunismen.
Endelig må det tilføjes, at heller ikke de tyske aviser
just var overdrevent pro-sovjetiske i deres krigsdækning. Sympatien med
Finland var også stor i Tyskland, og selvom aviserne i ledende artikler
måtte forsvare og forklare den russiske krigsførelse, så var det dog tilladt
at bringe begge parters krigskommuniqué’er sideordnet.
Alligevel blev avisens holdning over for Finland og Sovjetunionen
fulgt nøje og med stor misbilligelse fra tysk side. Man fandt i Sicherheits-
Dienst (Gestapo) interessen og støtten til den finske frihedskamp, i såvel
avisen som i mindretallet som sådan, overdrevet og højst påfaldende. 33
Det er ellers vanskeligt at finde nogen direkte kritik af Tyskland i den
massive dækning af krigen i Finland. Tættest på kritik kom Tage Jessen
i en ledende artikel den 13. oktober 1939, hvori han antydede, at truslen
mod Finland var en følge af den tysk-russiske ikke-angrebspagt, der havde
forrykket magtbalancen ved Østersøen. Og Jessen beklagede i en an-
806