hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Flensborg Avis anlagde, syntes heller ikke faretruende: Den indebar en underliggende
positiv indstilling over for regimet, ikke-indblanding i indre
tyske forhold og i øvrigt ukommenterede gengivelser af officielle nyheder
og paroler.
Hovedparten af Flensborg Avis’ oplag, ca. 5.500 eksemplarer, blev distribueret
uden for Tyskland, oven i købet i Skandinavien, som regimet
lagde særlig stor vægt på at påvirke i tyskvenlig retning. Det betød, at
Flensborg Avis’ stilling i forhold til ensretningen måtte medføre en række
overvejelser på tysk side. For det første ville et direkte forbud mod eller
en hårdhændet ensretning af Flensborg Avis være helt ødelæggende
for det image, som Tyskland ønskede at pleje i Skandinavien. Det rummede
endvidere en risiko for, at en sådan fremgangsmåde kunne fremkalde
danske modforholdsregler mod det tyske mindretals presse. Dette
var et forhold, som man fra tysk side var meget bevidst om, både centralt
i Berlin og regionalt i Slesvig-Holsten – og da ikke mindst i Nordslesvig.
Det lod sig altså ikke gøre at lukke avisen uden store udenrigspolitiske
omkostninger. Det var, som vi har set, hensyn af denne art, som avisen
selv slog på i sine mange ansøgninger om dispensation fra de forskellige
ensretningsforanstaltninger, der blev indført af regimet.
Men et forbud mod Flensborg Avis ville også være mindre velovervejet
af andre grunde: Den forholdsvis større udbredelse i udlandet – det
vil navnlig sige Danmark – placerede nemlig Flensborg Avis i en helt særlig
position i tysk propagandapolitik, der var langt mere sofistikeret, end
man sædvanligvis tror. Flensborg Avis kunne nemlig under de rette betingelser
indtage en rolle som en slags indirekte talerør for Det tredje Rige;
et dagblad, som man i Skandinavien ville opfatte som mere troværdigt
end den ensrettede tyske presse og – i visse kredse – måske endog som
mere troværdigt end den skandinaviske presse selv, fordi Flensborg Avis
i modsætning til disse udkom i selve Tyskland og derfor formodedes at
have førstehåndskendskab til forholdene dernede. Flensborg Avis kunne
med andre ord blive særdeles nyttig for det nationalsocialistiske regime.
Den linje, avisen anlagde, var jo netop bevidst indrettet efter at afbalancere
den kritiske linje, som mange danske aviser anlagde. Flensborg Avis gav
altså læserne nordpå et andet og mere positivt billede af Hitler-Tyskland,
end de øvrige danske aviser, og dette var regimet særdeles interesseret i.
Dertil kom, at Flensborg Avis påtog sig at irettesætte dansk presse p.g.a.
dens holdning til Tyskland. Uge ud og uge ind indeholdt Flensborg Avis
artikler med berigtigelser eller udtalelser om dansk presses uforsigtige,
sensationelt opsatte og urigtige Tysklandsdækning, spaltelange ledere, i
hvilke Ernst Christiansen advarende løftede pegepinden, og små kursiverede
epistler, der manede dansk presse til at dæmpe sig. Flensborg Avis
supplerede hermed på bedste måde det tyske gesandtskabs arbejde i
samme retning. Avisens gentagne og meget indtrængende advarsler var
måske endda mere effektive over for dansk presse end gesandt-klager eller
ophidsede pressekampagner i Tyskland, fordi de så tydeligt var båret
af en dybt oprigtig bekymring for Danmarks fremtid. Måske dansk presse
var mere tilbøjelig til at lytte til ængstelige landsmænd end til vrede ty-
348