hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

likkelig at forbyde indførslen af tyske aviser til Danmark, og dette ville
navnlig ramme Völkischer Beobachter, som havde et voksende salg i Nordslesvig,
hårdt. 120
Argumenterne fra Auswärtiges Amt og det preussiske indenrigsministerium
rettede sig altså både indadtil og udadtil: For det første gjorde
de rigsdanske aviser kun ringe skade i Tyskland og for det andet kunne
der eventuelt ventes repressalier mod tyske aviser i Danmark, hvorved
deres indflydelse, navnlig i Nordslesvig, ville forsvinde. Der er grund til
at tro, at helt lignende overvejelser har gjort sig gældende med hensyn til
Flensborg Avis, her endog med den mulighed, at en indskriden kunne få
konsekvenser for Nordschleswigsche Zeitung.
Der kunne som nævnt fra tysk side skrides ind over for danske aviser
både ved en beslaglæggelse af et dagsnummer, der blev vurderet “foruroligende”
for den tyske befolkning, eller ved at udstede et indførselsforbud
af kortere eller længere varighed. Som regel nøjedes man med
be slag læggelser af dagsnumre. Overpræsident Lohse noterede sig således
den 19. maj 1934, at der var sket beslaglæggelser af Politiken, Hejmdal,
Jydske Tidende og Jyllandsposten p.g.a. beretninger om uroligheder og
utilfredshed blandt bønderne i Angel. Men der var ikke skredet til videre
forholdsregler, hedder det i Lohses notat. 121 Lohse syntes således også i
praksis at tage udenrigspolitiske hensyn med i betragtning.
Den skade, som en rigsdansk avis kunne forvolde indadtil i Tyskland,
var afhængig af flere forhold. Der var naturligvis befolkningens kendskab
til det danske sprog. Det var i hovedsagen stærkt begrænset, og alene
af den grund behøvede man kun at gribe ind over for danske aviser i
særlige tilfælde. Meget tyder på, at man som regel kun greb ind, når det
drejede sig om karikaturtegninger, som i sagens natur kunne forstås af
alle. I februar 1934 blev der af den stedlige politikommissær i Eutin i det
sydlige Holsten således indledt en undersøgelse mod en lokal landmand,
da en af hans ansatte holdt Berlingske Tidende. Denne avis skulle efter politikommissærens
oplysninger have indeholdt en karikatur af Føreren.
Dette kunne føre til “foruroligelse” af befolkningen, og var derfor strengt
forbudt. Undersøgelser på gården bragte dog ikke karikaturtegningen for
en dag, og sagen blev indstillet, da det lod sig konstatere, at ingen af de
øvrige ansatte forstod dansk. 122 Den pågældende dansklæsende landarbejders
avis udgjorde således ikke nogen umiddelbar fare for de øvrige.
Det er i det hele taget kendetegnende, at mængden indgik som en faktor,
når det skulle afgøres, om der skulle udstedes forbud eller ej. Det var
de lokale myndigheders opgave at følge med i, om de udenlandske blades
oplag steg. Der forelå i hvert fald fra foråret 1934 tilsyneladende en
forholdsordre om kun at skride ind lokalt, hvis eller når et udenlandsk
dagblad oplevede en påfaldende stærk stigning i udbredelsen. Men man var
dog villig til at acceptere nogen udbredelse. I april 1935 kan politiet i Eutin
således meddele, at der i Eutin by i årets første kvartal dagligt blev
uddelt forskellige danske aviser, bl.a. 30 eksemplarer af Berlingske Tidende
og 30 eksemplarer af Modersmaalet [Dannevirke, forf.], og at dette antal
holdt sig stabilt. 123
353