hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

denne uklarhed synes mig af meget underordnet betydning, når henses
til den langt betydningsfuldere, og punkt 7 helt overskyggende erklæring
om punkt 8 om irredentaspørgsmålet. Overhovedet vil den foreliggende
sag i mine øjne være egnet til at påberåbes, når der foreligger særlig tale
eller pressemæssige udskejelser fra tysk side angående de sønderjyske
spørgsmål”.
Der var altså dog i det danske udenrigsministerium en vis optimisme
at spore i denne sag. Og det blev Falkenstjernes linje, der sejrede, idet en
fyldig meddelelse om sagen blev meddelt til de danske legationer i Stockholm,
Oslo, Helsingfors, Paris, Washington, London, Flensborg, Hamborg
og Genève, omend det blev påpeget, at “selvom der ikke ved de pågældende
udtalelser er skabt større klarhed m.h.t. det officielle Tysklands
stilling til grænsen af 1920, er udtalelserne, der hidrører fra embedsmænd
af nogen betydning i det tyske Propagandaministerium, hvilke på forhånd
må formodes at være nogenlunde fortrolige med det foreliggende
emne, særdeles bemærkelsesværdige – og formentlig enestående i de
dansk-tyske relationer – og bør fra dansk side registreres med tilfredshed”.
90
12.12. første tyske reaktioner – august 1937
Det tyske gesandtskab i København vurderede den 31. august 1937 den
danske presses reaktioner på forhandlingerne: Bølgerne var gået højt i
alle danske aviser, og der havde været udtrykt stor mistro til den tyske
vilje til at opretholde et godt forhold til Norden. Der var dog efter samtalerne
i Berlin indtruffet en bedring. “Den beroligelse af den offentlige
mening, der nu er indtrådt som følge af de tydelige anstrengelser, som
de officielle tyske steder havde gjort sig for at udtrykke vilje til forståelse,
må imidlertid ikke dække over, at den ganske vist af dele af pressen kunstigt
oppiskede stemning overfor Tyskland har været udsat for en ikke
helt ufarlig belastningsprøve”. Men de berlinske myndigheders hurtige
og imødekommende behandling af denne sag, hvor man i åbenhjertig
samtale med Kronika og Ernst Christiansen havde opklaret de misforståelser,
der var opstået i Danmark som følge af det overraskende forbud,
havde haft en god virkning på den offentlige mening hos de fornuftige og
besindige kredse i Danmark, således også på officielt sted. “Men hændelsen
viser endnu engang tydeligt, hvor det ømfindtligste sted i den tyskdanske
problemkreds befinder sig, og den viser, at vi også ved interne
forholdsregler, hvis virkning og omfang griber over i det grænse- og mindretalspolitiske
område, skal være opmærksomme på ikke at bringe den
fastlagte udenrigspolitiske linje m.h.t. vort forhold til den danske nabo og
dermed med Norden unødigt i fare”.
Sådan så den tyske grænsepresse ikke på det. Både Hamburger Tageblatt
og Hamburger Nachrichten havde allerede den 26. august 1937 givet
udtryk for den opfattelse, at udelukkende tysktalende personer umuligt
kunne være ægte danske og som følge deraf heller ikke kunne gøre krav
på at blive regnet til det danske mindretal. 92 Samme dag rummede Süd-
615