hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

vi dog klaret os hidtil, det er allerede et resultat”.
Kronika havde tilsyneladende (igen) givet udtryk for et ønske om at
erhverve dansk statsborgerskab, men det syntes Ernst Christiansen var
en dårlig idé: “Jeg tror ikke på, at dansk statsborgerskab ville forbedre
din stilling i berlin, i hvert fald jo ikke fra det synspunkt set at holde stillingen
der og gøre gavn der. vist nok ville du komme til at fortryde, om
du opgav din statsborgerret. – At du har perioder, da du er utilfreds med
din egen stilling forstår jeg, det er ikke nogen isoleret fremtoning hos dig.
Herhjemme er det jo – i hvert fald for bladets vedkommende – heller ikke
tilfredsstillende, og stadig nye trusler fra alle sider pisker os stadig frem
på ny. Men livet er kamp”, lød det manende fra Ernst Christiansen. “En
meget vigtig ting er ikke at tabe humøret – og så at drage lære af modpartens
krigskunst og søge at blive endnu klogere”. 50
Kronika var tydeligvis ved at være træt af berlin. Medvirkende hertil
var dog nok navnlig travlhed og problemer i forbindelse med olympiaden.
Ernst Christiansen sendte ham igen den 24. august 1936 yderligere
et par opmuntrende ord: Kronika burde ikke “undervurdere, hvad det
betyder for dine landsmænd og for bladet, at vi har dig i berlin, og hvor
meget ringere det ville være, om vi helt var prisgivet til officiøst stof og
ingen personlig føling dernede”. Kronika gjorde “en historisk indsats, der
jo ikke bliver mindre, men større ved de trusler, som opstemmer sig en
gang i mellem. Det er naturligvis ikke let at bevare koldsindigheden, men
husk på den gamle revyvise: Es ist immer noch gut gegangen”. 51
Kronikas Weltschmerz drev atter over – og godt det samme, for der blev
rigeligt brug for hans evner som forhandler i den række af sager, der nu
var under opsejling.
11.7. Hitler skærper kursen. Nye kampagner mod Flensborg Avis
Den skarpe ordveksling om Alnor – og om andre ting – fortsatte, og Flensburger
Nachrichten truede den 17. september 1936 med, at hvis Flensborg
Avis ikke tillagde sig en større tilbageholdenhed i tonen, så ville den tyske
presse se sig nødsaget til at offentliggøre Flensborg Avis’ overskrifter
og Ausführungen – “også fra de forgangne tider”. 52 Det lå altså i kortene, at
der skulle sættes et slag ind imod Ernst Christiansen og Flensborg Avis – og
at våbnene på tysk side ville være historiske. Anslaget havde været under
opsejling siden foråret 1936 – men først i efteråret var tiden moden til at
sætte slaget ind. om man fra slesvig-holstensk side havde afventet det rette
tidspunkt er svært at sige, men i efteråret 1936 opstod der i hvert fald en
særlig “krise” i Hitlers forhold til de få tyske aviser, der endnu havde været
levnet et lille rum til en vis selvstændighed. i oktober-november 1936
trak skyerne sig sammen om Berliner Tageblatt, Frankfurter Zeitung og Deutsche
Allgemeine Zeitung. Hitler kritiserede over for goebbels næsten dagligt
de tre aviser, som han var svært utilfreds med, og han forlangte, at de
skulle være “mere nationalsocialistiske”. Det førte bl.a. til, at Berliner Tageblatts
chefredaktør i december 1936 blev erstattet af en SS-Sturmführer, og
avisen blev derefter fyldt med hetz-artikler imod jøderne, hvad den hidtil
536