hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

oppudsningen af forbindelsen mellem vort mindretal og polakkerne”.
Kaper havde også udtalt, at han fandt Kronika mere “tysk end dansk”,
således at forstå, at Kronika opfattede sin stilling mere som tysk redaktør,
der behandlede tyske forhold, end som en dansk redaktør, hvis opgave
skulle være at skrive om danske forhold. “Denne salut har jeg straks givet
Kronika, der åbenbart har skrevet sig den bag øret ... mon der ikke nu
skulle være grund til at regne med, at vi i fremtiden har mere hold på Der
Schleswiger?”, konstaterede Neergaard­Møller i en indberetning til A.J.
Poulsen den 17. januar 1931. 37 Det var der.
Det er værd at bemærke, at det danske udenrigsministerium allerede
længe inden Hitlers magtovertagelse søgte at retlede den sydslesvigske danske
presse i behandlingen af tyske forhold. Det er også bemærkelsesværdigt,
hvor villigt navnlig Kronika søgte at rette sig ind efter pressebureauets
og konsulens retningslinjer – selv om naturen dog fortsat ind imellem
gik over optugtelsen hos den livlige og lidenskabelige Kronika. Konsul
Neergaard­Møller forsøgte sig også over for de øvrige danske pressefolk
i Sydslesvig, og den 20. januar 1931 talte han atter med Ernst Christiansen
– om samme emne, tilbageholdenhed over for indretysk politik i almindelighed
og over for det polsk­tyske grænsespørgsmål i særdeleshed. Til
konsulens glædelige forbavselse var Christiansen “særdeles enig” med
ham. 38 Forbavset havde Neergaard­Møller nu ikke behøvet at være, for
som det er fremgået, anså også Ernst Christiansen det for en væsentlig
opgave for Flensborg Avis – og for dansk presse i det hele taget – at undgå
at behandle brisante tyske indenrigs­ eller udenrigspolitiske emner på en
for drastisk måde, fordi at det kunne føre til destabilisering af Tyskland
og belaste det dansk­tyske forhold.
Neergaard­Møllers fredsmission i grænselandet havde nu vist sig succesrig
til den ene side. Men han manglede endnu den anden: Under en sammenkomst
på Bahnhofshotel i Flensborg den 21. marts 1931 henvendte han
sig til Flensborgs overborgmester Fritz David von Hansemann, og udtalte,
at han var “ked af” at overborgmesteren var så uvenligt stemt overfor
Der Schleswiger og spurgte ham direkte, “om han stadig fandt anledning
til ikke at synes om bladet”. Von Hansemann svarede, at han fulgte bladet
opmærksomt, “men at han ville indrømme, at der i virkeligheden ikke
var grundlag for beklagelse over dets holdning”. 39
Konsulen greb således ind og forsøgte at lede von Hansemanns holdning
over for avisen ind i et mere positivt eller i det mindste neutralt spor,
hvilket naturligvis skulle bringe det dansk­tyske forhold ind i en god spiral:
En venligere indstilling fra magistratens side kunne så afstedkomme
en venlig omtale i avisen, etcetera. Man må dog gå ud fra, at overborgmesteren
ikke var dummere, end at han godt kunne gennemskue konsulens
andel i den flensborgske danskerpresses forbedrede attitude over for
indretyske forhold, hvilket kunne føre til den farlige tanke, at det danske
udenrigsministerium via sit konsulat i Flensborg øvede indflydelse på de
danske avisers redaktionelle linje i det hele taget og i alle forhold – også,
når der måske var tale om en skærpelse af linjen. For eksempel blev Der
106