hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

skarpt, og Slesvig-Holsten var dernæst blevet kaldt til orden af Berlin.
Det samme var tilsyneladende sket tidligere på året i forbindelse med angrebet
på Kronika. Og selvom den danske presses støtte i Alnor-affæren
havde været beskeden, så havde affærens forløb alligevel vist, at slesvigholstenerne
ikke kunne forvente opbakning i rigshovedstaden. Det var
derfor måske værd igen at sætte hårdt imod hårdt og én gang for alle få
slesvig-holstenerne sat på plads – og måske helst, mens overborgmesteren
endnu var nogenlunde ny i faget.
Under alle omstændigheder var Krachts erklæring at opfatte som et
personligt angreb på Ernst Christiansen, og Ernst Christiansen skrev derfor,
efter at have drøftet sagen med L.P. Christensen og Tage Jessen, en ledende
artikel, der den 8. juni 1937 blev gengivet i både Der Schleswiger og
Flensborg Avis: “Åbent brev til hr. overborgmester, Dr. Kracht”. Det har
krævet mod at gøre det – for det åbne brev kunne tolkes som en direkte
udfordring til Ernst Kracht – nemlig som et ønske om hans afskedigelse.
Ernst Christiansen skrev:
“De har, hr. overborgmester, i den tale, som De den 29. maj [1937] holdt ved
„Buten“-Slesvig-Holstenernes stævne, bekendt Dem til løsenet Front og Bro, men
afvist stadig at blive mindet derom. De har nægtet at have deltaget i et arbejde
for grænserevision, og har spurgt: ‘Hvor har vi i de sidste år på nogen som helst
måde talt eller skrevet om en flytning af statsgrænsen?’ og har udtrykkeligt sagt,
at grænserevisions-spørgsmål ‘virkelig står Slesvig-Holstener Forbundets arbejde
helt fjernt’. På dansk side har vi taget dette til efterretning, om end det var os
uforklarligt, hvorledes Slesvig-Holstener Forbundet og De, hr. overborgmester,
som formand, så kunne overtage ansvaret ved at stå som udgiver af pjecen Slesvig
og Versailles, oven i købet et skrift uden forfatternavn. I Nordschleswigsche Zeitung
for 5. juni [1937] gengives slutningen af Deres tale i ordlyd, og derefter har De
forklaret udgivelsen med, at De måtte se tingene efter verdenskrigen, som de virkelig
var gået til, og at alle slesvig-holstenere har følt tildragelserne således som
skildret i skriftet: ‘Ikke enhver kunne udtrykke det således, ikke enhver udrede
den historiske sandhed med så krystalklar skarphed’.
De påstår altså, hr. overborgmester, uden noget som helst forbehold, at skriftet
Slesvig og Versailles indeholder ‘den historiske sandhed’. Er det Dem ikke bekendt,
hr. overborgmester, at dette skrift til slut sammenfatter sin fremstilling i den påstand,
at Danmark har draget grænsen på grundlag af et tredobbelt brud på folkeretten
og på grundlag af forudsætninger, som i mellemtiden er slået fejl? Er det Dem
ikke bekendt, at hele det danske folk, den danske statsmagt og den danske videnskab
anser denne fremstilling ikke alene for partisk, men usandfærdig og betragter
den som en alvorlig og ufortjent krænkelse? Er det Dem ikke bekendt, at dokumentariske
danske fremstillinger i modsat retning allerede er offentliggjort for 16-17 år
siden? Er det Dem ikke bekendt, at det danske folk har tænkt grænsespørgsmålets
løsning i 1920 som en udstrakt hånd til det tyske nabofolk og som et smerteligt afkald
på en del af sin historiske og moralske ret, givet for at bygge bro til det tyske
nabofolk? Finder De, hr. overborgmester, der for ikke ret lang tid siden har tiltrådt
posten som overhoved for Flensborg by og dermed for et grænseamt, det om end
kun svarende til et korrekt forhold til det danske nabofolk, til nabolandet og dets regering,
at udgive under Deres ansvar et så graverende angreb på nabolandets statsgrænse?
I pjecen Slesvig og Versailles er der desuden rettet fornærmelige angreb på en
575