hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Da et tilfredsstillende forlig endelig kom i stand i december 1930, glædede
Ernst Christiansen sig over, at “forsvarssagen nu omsider løftes
ud af partistriden, som i et sådant spørgsmål er uværdig, og ordnes på
et bredt folkeligt, men virksomt grundlag. Her må intet parti afvises, her
skulle helst alle danske partier være med”. 16 I princippet havde Flensborg
Avis’ stilling til forsvarssagen ikke forandret sig det mindste siden Jens
Jessens tid. Det blev fortsat opfattet som en sag, hele folket burde kunne
enes om.
Kampen for verdensfreden skulle begynde med den enkeltes kamp
“mod det frastødende i dets eget indre og mod den forlorne pynt, som
det skjules under”, og den skulle føres ved en samling af kræfterne i en fælles
indsats: “Det ville være utroligt, hvad vi kunne udrette, hvis vi satte
denne uopslidelige livskraft ind i fredstidens kamp mod det lave og dyriske,
mod krig og folkehad, mod giftig indre fejde i forenings-, parti-, og
erhvervslivet, mod nid og nag og misundelse, i kampen for at frigøre den
sunde menneskelighed, den uselviske stræben i os selv og vort folk og i
menneskeslægten. Krigen mod krigen kan ikke føres med modvilje alene,
den må føres med tro”. 17
Det mellemfolkelige førte endvidere til, at Ernst Christiansen forholdt
sig positivt både til Folkeforbundet og til et øget europæisk samarbejde.
Han stillede sig velvilligt over for den franske udenrigsminister Aristide
Briands planer for et forenet Europa – hvilket ville løse det franske sikkerhedsproblem.
Briand, der i 1926 fik Nobels fredspris, udarbejdede i
1928 sammen med den amerikanske udenrigsminister Frank B. Kellogg
den såkaldte Briand-Kellogg-traktat, der gjorde det ulovligt at løse internationale
konflikter ved hjælp af krig. Ernst Christiansen var bedrøvet
over, at Briands planer afvistes af de øvrige stormagter. Der var en lang
vej imod endemålet: Fred og forsoning i Europa, men det var vigtigt at få
begyndt på vejen. Briands plan var ifølge Ernst Christiansen et led i en udvikling,
“som forhåbentlig vil gå videre. Vanskelighederne viser jo netop,
hvor nødvendigt rydningsarbejdet [for uoverensstemmelserne mellem
nationerne, forf.] er”. 18
Udviklingen mod fred i Europa gik ifølge Ernst Christiansen “ikke
igennem en grænseflytning og nyt had imellem Tyskland og Polen. Tvært
imod går den igennem den erkendelsens vækst hos det tyske folk og hos
os alle, at i Polens unge frihed og den midtsamlende evne til dåd, som
udløstes, da solen omsider brød frem efter den lange lidelsestid, er der
skænket Europa en rigdom til glæde og eksempel for dets folkeslag”. 20
“Lad os unde ethvert folk dets frihed på sin fædrene jord! Ethvert folks
sunde vækst er en rigdom i menneskeslægten til glæde for os alle”. 20
Også en fredens mand som Mahatma Gandhi fik megen positiv omtale i
Flensborg Avis for sit arbejde for Indiens frigørelse, og Ernst Christiansen
vurderede, at “så vidt man kan skønne på afstand vil Indiens frigørelse
komme, men det vil være bedst for Indien selv, der er en hel verdensdel
med store indre modsætninger, om den ikke fuldbyrdes for hurtigt”. 21
Det var tanker som disse, om brobygning og mellemfolkelighed, Ernst Christiansen
syslede med og udviklede i årene omkring 1930.
83