hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

grebene end ved at irettesætte eller censurere Flensborg Avis. Helt indtil slutningen
af 1937 var Gestapo-indberetningerne præget af velvilje over for
Flensborg Avis – men herefter skiftede holdningen ganske vist også.
Indadtil gjorde Flensborg Avis således på grund af det danske sprog og
det ringe oplag kun ringe skade. Den kunne endog også indadtil lejlighedsvis
være nyttig: Den opfattelse af omverdenen, Propagandaministeriet
ønskede, at den tyske befolkning skulle have, var tvetydigt:
På den ene side skulle Tyskland fremstilles som omgivet af fjender, der
ikke havde godt i sinde og som smædede det nye Tyskland, hvor de kunne
slippe afsted med det. Det var ifølge Propagandaministeriet navnlig
jøder og “emigranter”, d.v.s. flygtninge, der havde forladt Tyskland, der
således spredte deres gift i den udenlandske presse. Der var i den tyske
presse daglige smagsprøver fra udenlandske avisers Greuel-Propaganda
med harmdirrende afvisninger af disse “fantastiske løgne”. Men regimet
ville helst samtidig bringe en afvisning af “løgnene” fra også udenlandske
aviser, fordi dette styrkede befolkningens tiltro til regimets propaganda:
At det var “undergravende jødiske kræfter”, der var på spil, og ikke
befolkningerne i de omkringliggende lande.
På den anden side var befolkningen i udlandet ifølge Propagandaministeriet
nemlig fuld af beundring for de fantastiske resultater, nationalsocialismen
opnåede i Tyskland. Også her var der behov for udenlandske
aviser at citere fra. Både i først- og sidstnævnte tilfælde kunne
Flensborg Avis ganske bekvemt komme ind og agere “en dansk avis”.
Indadtil havde Propagandaministeriet altså brug for beundrende artikler
i den udenlandske presse, som de kunne lade tyske aviser citere vidt
og bredt fra. I december 1933 noterede Laurits Bolt-Jørgensen i Udenrigsministeriet,
at den tyske presse var “indstillet på at opnotere enhver
venlighed, der kommer til orde i danske blade”. Det gjaldt alt fra boganmeldelser
til privatpersoners positive indtryk fra rejser i Tyskland m.m. 135
Kronika interviewede til Dagens Nyhe der/Nationaltidende i marts 1933
den nye nationalsocialistiske politipræsident i Berlin. Interviewet blev
nærmest slugt råt af den nazistiske presse, f.eks. af Schleswiger Nachrichten,
der den 6. marts 1933 gengav hele interviewet. Konsul Lauritz Larsen
fremhævede sådanne artiklers “særdeles gavnlige betydning” for
grænseområdet og for tysk presses – og dermed den tyske befolknings
– indstilling overfor Danmark. Blev der bragt noget positivt om Tyskland
i dansk presse, gengav tysk presse det øjeblikkeligt, og Larsen anså det
“for hævet over al tvivl, at de jævne læsere derved uvilkårligt påvirkes i
gunstig retning”. Kunne der bringes interviews med og udtalelser af førende
nazistiske personer, hvori Danmark omtaltes med sympati, kunne
det desuden være af betydning “inden nazismens øverste ledelse endnu
rigtig har lagt sin kurs fast i grænsekampen”. De menige nazister lyttede
nemlig langt mere til deres egne førere, end til nok så venligtsindede ledende
artikler i danske blade, og Lauritz Larsen foreslog i denne forbindelse
et interview med Gøring, der jo som bekendt havde skandinaviske
forbindelser.
356