24.04.2013 Views

hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

ske mindretal har anerkendt <strong>og</strong> anerkender stadig de indrømmelser til<br />

mindretalsfriheden, der er gjort fra tysk side. Mange ensretningsforholdsregler<br />

er lempet. Der er i de enkelte ting fundet en udvej, en modus vivendi,<br />

men n<strong>og</strong>en grundlæggende sikring er ikke tilvejebragt, <strong>og</strong> det nye<br />

Tysklands ledelse burde overveje – <strong>og</strong> i denne forbindelse tage de tyske<br />

mindretals stilling i udlandet i betragtning –, om det ikke ville tjene Tysklands<br />

egen tarv, en gang for alle at klare de vanskelige spørgsmål <strong>og</strong> at<br />

sætte en tydelig, lovhjemlet grænse for ensretningen i forholdet til de folkelige<br />

mindretal. Så ville det blive overflødigt at skifte ord om denne sag<br />

i ethvert lille <strong>og</strong> stort spørgsmål”. 14<br />

Det var et godt forslag. Men det var lige akkurat dette, <strong>som</strong> det nationalsocialistiske<br />

regime ikke ønskede. Overborgmester Wilh. Sievers var<br />

d<strong>og</strong> trods alt en praktisk mand, <strong>som</strong> det var muligt at samarbejde med. I<br />

december 1935 fik han i en leder dette skudsmål: “Han er en ret djærv <strong>og</strong><br />

pågående mand med humør <strong>og</strong> arbejdsmod, vist så optaget af tyskhedens<br />

fremgangsmuligheder, <strong>som</strong> tænkes kan, <strong>og</strong> d<strong>og</strong> i hovedsagen optrædende<br />

ulasteligt over for den danske folkegruppe”. 15 Men netop <strong>som</strong> der var<br />

opnået et godt forhold til den flensborgske overborgmester, blev han den<br />

1. februar 1936 uden varsel skiftet ud med en anden: Dr. Ernst Kracht. Og<br />

det var en mand af en anden støbning.<br />

Det stod efterhånden klart, at ensretningen omfattede flere <strong>og</strong> flere dele<br />

af samfundslivet <strong>og</strong> at mindretallet fik stadig vanskeligere ved at opnå<br />

dispen sationer. Spørgsmålet var, hvorledes Flensborg Avis skulle gribe sagen<br />

an. Med prisværdig åbenhed lagde Ernst Christiansen i en leder den<br />

5. april 1936 kortene på bordet:<br />

“Et dagligt talerør er lige så nødvendigt for den danske befolkning syd for grænsen<br />

<strong>som</strong> det altid har været. Ja, vi har gang efter gang fået bekræftet i disse sidste<br />

år, hvor værdifuldt det er at have denne mulighed for at få hele offentligheden<br />

i tale, <strong>og</strong> hvor nødvendigt det er, at bladet uvægerligt følger sin linje med fuld<br />

statslig loyalitet, så at det med så megen større virkning kan understrege de dan -<br />

s ke anker <strong>og</strong> krav. Under de nuværende forhold er der mere at strides med, end<br />

offentligheden kan følge med i. Alt i Tyskland er ensrettet <strong>og</strong> jævnsides med anerkendelsen<br />

af de folkelige mindretals livsret gennemføres ensretningen på de enkelte<br />

områder, hvis ikke der rejser sig en tilstrækkelig afgørende modstand”.<br />

Det gjaldt altså om for Flensborg Avis om at undlade at kritisere i det store,<br />

for at bevare muligheden for at kunne kritisere lokalt. Det prægede avisens<br />

dækning af den storpolitiske udvikling.<br />

414

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!