hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Christiansen mente derfor, at Flensborg Avis “udenrigspolitisk set har
gjort Danmark en tjeneste”. 29
Ernst Christiansen kom ind på kritikken på generalforsamlingen i marts
1935: Fra dansk side havde bladet “mødt både kritik og tilslutning”, erklærede
han i sin beretning: “Bladets linje i de sidste to år er kendt. Flensborg
Avis har arbejdet på at øge styrken indadtil og mindske faren udadtil,
har imødegået ansvarsløs sensation” samt krav om repressalier over
for det tyske mindretal i Nordslesvig. “Netop ved at bevare denne frihed
tvinger det danske folk sig selv til at tage sig sammen og igennem dansk
folkeliv og folkevilje at skabe den eneste modvægt i den folkelige styrkeprøve,
som der vil være hold i”. Ligegyldigt hvorledes udviklingen i Europa
blev, ville Danmark ...
“... beholde et stort tysk folk som nabo og beholde den livsvigtige opgave at arbejde
for et ulasteligt naboforhold. Enhver unødig ophidsning skader Danmarks sag.
Skønt det danske grænseblad selvfølgelig har arbejdet helt på egen hånd, efter sin
inderste overbevisning, har vi set, at tilsvarende synspunkter er gjort gældende af
den danske udenrigsminister og den danske statsminister. De er i øvrigt så selvfølgelige,
at den landsskadelige sensation, der efterhånden er begrænset mere og
mere, forhåbentlig helt hører op”.
Om forholdene i Tyskland mente Flensborg Avis ...
“... trods den begrænsning, der giver sig af sig selv, at have givet et fuldt så pålideligt
billede som en meget stor del af pressen uden for Tyskland. Som talerør for
den danske befolkning mellem Flensborg fjord og Danevirke har bladet indtaget
en rolig og saglig holdning, påskønnet de indrømmelser, der er gjort, og fremsat
en bestemt påtale, hvor den var nødvendig, en påtale, der har gjort sin virkning.
(...) Endvidere har bladet flere gange påvist forskellen mellem mindretallenes stilling
på begge sider af grænsen og gjort rede for vilkårene hernede, der i nogle
henseender er tilfredsstillende, medens den danske folkegruppe endnu ikke har
opnået nogen grundlæggende skreven ret. (...) Under alle vanskeligheder har
der bestandig været fuld oprejsning at hente i den store sag, bladet kæmper for.
Bebrejdelser for mangel på mod har et blad med en sådan historie kunnet afvise
med et smil. Når det har indtaget en fast og dog varsom holdning, har det netop
først og fremmest gjort det i det danske folks tjeneste og handlet under følelsen af
et stort og tungt ansvar. De, der lægger deres arbejde i bladet, er de tåber, der aldrig
kan lade være med at håbe, og de håber også nu på, at denne skæbnesvangre
tid vil medføre et gennembrud med langt større forståelse for opgaven i grænselandet
og for det danske grænseblads gerning”. 30
På generalforsamlingen udspandt der sig en længere diskussion om
Flensborg Avis’ stilling i og til det nye Tyskland. I diskussionen deltog
bl.a. grænseforeningens formand, rektor H.P. Hansen, højskoleforstander
Aage Møller, lærer Niels Kjems, amtsfuldmægtig Florander, lærer Reinholdt
Hansen, Gråsten, lærer Knud Sand, Iller, grosserer J.C. Møller, Cornelius
Hansen m.fl. Fra de fleste sider var der dog – ifølge konsul Lauritz
Larsens referat – “tilslutning til bladets holdning og fuld forståelse af de
425