hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

en “medfølger” – d.v.s. at aftryk af den færdige korrektur blev læst højt
af korrekturlæseren, medens en yngre medarbejder minutiøst fulgte med
i manuskriptet. Derved undgik man, at ord eller hele passager blev glemt
af sætteriet. Hvis der var for mange korrekturfejl, afkrævede man sætteriet
2. eller 3. korrektur, indtil satsen var fejlfri, huskede journalist Christian
Ingwersen. 59 Dette var en tradition fra Jessens tid. Jessen havde med
en til fanatisme grænsende nidkærhed arbejdet på at udrydde trykfejl fra
sin avis.
I sætteri og trykkeri herskede h.h.v. faktor L.K. Lausten og maskinmester
Otto Meyer. I sætteriet arbejdede desuden: Christoffer Friis, Jürgen
Hagge, Gerhard Hjerresen, Marius Jensen, Niels Jeppesen, Jens Matthiesen,
Peter Mosegaard, Jens Paulsen og dennes søn Otto Paulsen, Christian
Thode, Karl Termannsen, Helmuth Beck, Ernst Jess, Heinrich Kienke
og Lars Schubert. I trykkeriet desuden: Viggo Jensen, Willy Kock, Hans
Kock, Willy Weber, Oskar Kurt og Bruno Halvas. I støberiet var det Christian
Jensen og Hentschel. 60
I sætteriet var sproget og tonen dansk; faktor indtil 1939, L.K. Lausten,
tålte intet tysk ord, huskede Lars Schubert. I trykkeriet var man vist nok
ikke helt så fundamentalistisk. Der var faktisk i 1925 fra Skoleforeningens
side blevet klaget over, at der blev talt overvejende tysk i trykkeriet. Ernst
Christiansen lod derfor den 27. november 1925 udforme en kontrakt,
i hvilken han mindede om, at følgende regel var blevet fulgt i Flensborg
Avis’ trykkeri siden dets oprettelse:
”Sproget i den dansk-flensborgske presses trykkeri er så vidt muligt dansk. Når
nogen ikke kan dansk, bør han se at lære så meget dansk, at han kan gøre sig
forståelig, og de dansktalende bør hjælpe ham med det ved at tale dansk til ham.
Jeg vil gerne henstille til hver enkelt i personalet af egen drift at medvirke til, at
der ikke skal påstås om Flensborg Avis’ trykkeri, at det kaster vrag på det danske
sprog.” 61
Kontrakten – der var gengivet på både dansk og tysk – blev underskrevet
af samtlige på daværende tidspunkt 28 medarbejdere i sætteri og trykkeri.
Rent teknisk stod Flensborg Avis endnu i 1930’erne rimeligt godt. I maj
1934 var redaktør L. Schiøtt Christensen fra Aalborg Stiftstidende under
ledsagelse af sønnen Alf, der var bogtrykker, på besøg på Flensborg Avis
for på statsminister Thorvald Staunings foranledning at undersøge bladets
økonomi. Schiøtt Christensen noterede sig blandt andet, at bladet
selv rådede over “gode og rummelige lokaliteter, gode bogtrykmaskiner
til akcidensarbejde og en rotationspresse fra 1914 med tilhørende bimaskiner
samt fem gode Linotype sættemaskiner“. Det var, fandt Schiøtt
Christensen, “alt sammen godt nok, men hele denne kapacitet står ikke
i noget rimeligt forhold til avisens nuværende ringe oplag, og akcidensen
er formentlig en hel underskudsforretning, som egentlig kun arbejder
for Duborgskolen og andre nationale institutioner og foreninger syd for
grænsen”. 62 Det forspring, avisen også teknisk havde haft forud for sine
142