hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Det var selvfølgelig også en måde at sige på, at det var de demokratiske
lande snarere end diktaturstaterne, der havde sikret freden. Og sandt var
det, for selvom Hitler havde fået det med Sudeterlandet, som han ville,
var han alligevel rasende over ikke at have fået sin krig.
Ernst Christiansen fortsatte: Det kunne heldigvis ikke siges, at de
store lande havde “prisgivet den lille broder, da det kneb, om end det er
ham, skæbnen rammer tungt. Vi håber endnu, at man ikke standser ved
forebyggelsen af det værste, ved ordningen af det nærmest foreliggende
spørgsmål”. Ernst Christiansen tænkte formentlig her på garantier for resten
af det nu helt blotlagte Tjekko slovakiets sikkerhed og på de tjekki ske
mindretals skæbne i et afstået Sudeterland.
Tankerne gik også til det stortyske rige – men med meget tydelige forbehold:
“Vi ønsker de tyskere til lykke, som helt og fuldt er overbevist om,
at det er et folkeligt retskrav, der sker fyldest, at det er folkenes selvbestemmelsesret,
der har fremgang”.
Lykønskningen gik med andre ord ikke til alle tyskere. Hvem, der måtte
undvære den, er ikke så svært at gætte.
“Vi håber for det tyske folk, at det vil vise indre storhed i sin holdning
over for den modpart, som har gennemlevet en frygtelig tid, som nu
er dømt og må betale sagens omkostninger. Vi venter, at det tyske folk
energisk vil træde i skranken for, at der hele verden over findes udveje til
med fast hånd at dæmme op for ophidsning og oprustning. Ellers er der
kun vundet et pusterum”. 111
13.7. ernst Schrøder overvåger Flensborg Avis – september 1938
Midt under Sudeterkrisen blev overvågningen af Flensborg Avis intensiveret.
Redaktør Ernst Schrøder havde hidtil i sine KNS-meddelelser to gange
månedligt bragt uddrag af dansk presse og sendt dem til Auswärtiges
Amt. Fra anden halvdel af september 1938 begyndte han at supplere disse
meddelelser med udtog specifikt fra Flensborg Avis, og, som han skrev til
von Grundherr i Auswärtiges Amt den 21. september 1938, “om nødvendigt
også den danske grænsepresse i det hele taget”, afhængigt af vigtigheden
af de foreliggende artikler. “Det drejer sig for mig kun om løbende
at berette om holdningen i den danske grænsepresse”, erklærede han.
Sidst i september 1938, hvor situationen omkring Sudeterlandet spidsede
til for alvor, sendte Ernst Schrøder så den første beretning specifikt
om Flensborg Avis til Auswärtiges Amt. Det er værd at notere, hvad Ernst
Schrøder navnlig fremhævede som betænkeligt: “Betegnende nok offentliggjorde
avisen på forsiden et billede af præsident Benesch og hans hustru
i andægtig stemning ved afdøde præsident Masaryks grav i anledning
af årsdagen for dennes død”, hedder det om Flensborg Avis’ nummer
den 20. september 1938. “Billedet har vakt stor opsigt i grænseområdet og
kan ikke tydes på anden måde, end at her kommer Flensborg Avis’ virkelige
følelser til udtryk. Der må her navnlig lægges mærke til, at nummeret
med dette billede udkom dagen efter den store sudetertyske demonstration
i Dresden.”
760