hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Det så altså mildest talt meget slemt ud med loyaliteten på Flensborg
Avis, når man kunne gøre sig skyldig i den slags landsforræderiske kardinalforbrydelser!
Men igen er det bemærkelsesværdigt, at det navnlig er
illustrerede artikler, der vækker anstød. Tekst alene – og på dansk – var
helt åbenlyst ikke nær så anstødeligt. Ikke med mindre det altså drejede
sig om nationalitetsspørgsmålet i grænselandet, og det kunne anvendes
som dokumentation for avisens formentlige grænserevisionisme.
Dagen efter, den 21. september 1938, havde Flensborg Avis så ved siden
af en redegørelse for hele situationen bragt en ledende artikel under overskriften:
Skæbnesvangre dage – som “velkomst til de nordiske pressefolk,
der i disse dage rejser rundt i Nordslesvig og på søndag den 23. september
1938 skal komme til Flensborg, hvor Tage Jessen skal fortælle dem
om det danske mindretals situation.” Det drejede sig om i alt 90 nordiske
pressefolk.
“Den ledende artikel, der skal hilse disse pressefolk velkommen, indeholder i
ulden [“gewunden”] form en fremstilling af det danske standpunkt, som vi dog
sjældent har set så klar og utvetydig. På grundlag af den ledende artikel i Der
Schleswig­Holsteiner skriver Flensborg Avis, hvad der er rigtigt nok, at den tyske
presse opfører sig høfligt og sagligt over for Danmark. Bladet kritiserer så Nordschleswigsche
Zeitung og dens holdning, uden dog at gå ind på, at bladet blot forsvarer
sig. Som hilsen til journalisterne gives så en historisk fremstilling af grænselandets
udvikling, i hvilken det blandt andet hedder – idet man tager udgangspunkt
i, at Ejderen er den historiske danske grænse –, at der i de sidste 1.100 år er
gået syv mil, d.v.s. 50 kilometer, tabt for den danske sag; men ikke helt tabt, thi
‘vi er her endnu’. Videre hedder det i artiklen, at, hvis ikke Danmark var der, så
skulle Norge og Sverige udgøre den store modvægt mod den tyske nabo og dens
ekspansionskraft [“Spannkraft”]. Dernæst fortaber man sig i temaet ‘Front og Bro’
[“wird das Thema ‘Front und Brücke’ verliert”]”.
Endelig blev i samme nummer offentliggjort en artikel af Martin Lorenzen
om åbningen af det frisiske akademi, fortsatte Ernst Schrøder. Lorenzen
havde selv bragt en hilsen på nordfrisisk og sluttet med kampråbet:
“Fremad Friesland!”. Beretningen var efter Ernst Schrøder mening “tendentiøs”
og fortolkede blandt andet et foredrag om friserne og det germanske
norden i dansk retning.
Ernst Schrøder havde også læst Kronikas avis, Nationaltidende, og bemærkede
blandt andet, at den var tydeligt antitysk i Sudeterspørgsmålet
og blandt andet havde berettet om tyske troppebevægelser. 112 Dette var
rygter, som Tyskland lagde megen stor vægt på at dementere.
Men hvordan end Ernst Schrøder vendte og drejede Flensborg Avis, var
det kun småtterier, han kunne diske op med. Det er egentlig ganske tankevækkende
i betragtning af, at Flensborg Avis, som vi har set, faktisk ikke
var blottet for kritik af Hitlers aggressive udenrigspolitik eller af antisemitismen
i Tyskland. Ernst Schrøder ville forholdsvis let have kunnet
indberette betydeligt værre forseelser. Hvorfor gjorde han da ikke det?
Der kan formentlig ses bort fra den mulighed, at Ernst Schrøder ikke var
begavet nok til at gennemskue kritikken – for det var han. Men det kan
761