hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

afvisende over for det danske arbejde i Sydslesvig. Det viste ikke mindst
diskussionen om berettigelsen af den tysksprogede danske presse – der
hurtigt blev et udenrigspolitisk problembarn for både Danmark og Tyskland.
2.6. Den tysksprogede danske presse 1919-1925 – Jacob Kronika
Under afstemningskampen havde et dansk konsortium i november 1919
købt Flensburger Norddeutsche Zeitung. Dette blad kom under redaktion af
Jacob Kronika og Julius Bogensee. Jacob Kronika blev født i 1897 i Broager
af dansksindede forældre. Da han endnu var ganske lille, flyttede
familien til Flensborg, hvor han, skønt han også færdedes i danske kredse,
gennem tysk skolegang og daglig omgang blev præget i tysk retning.
Omkring Første Verdenskrig følte Kronika sig så tysk, at han som syttenårig
ved krigsudbruddet meldte sig frivilligt til hæren. Han blev nu i første
omgang afvist på grund af sin unge alder. Senere blev han indkaldt og
gjorde tjeneste 1916-1918 som ballonobservatør, en langt fra ufarlig post.
I sine senere erindringer har han berettet om, hvordan han – syg og med
høj feber – på et lazaret i Longuyon i Lorraine (Loth ringen) blev henlagt
i “dødsværelset” og i sine feberfantasier havde “været på de steder, hvor
jeg i mine unge dage havde modtaget den stærkeste og bedste påvirkning
– i Flensborg, i de grundtvigske bøndergårde på min mors fødeegn,
Hvidding sogn syd for Ribe; i det dejlige grundt vigske lærerhjem i Gauerslund
ved Børkop, hvor jeg i 12-års alderen havde været dansk feriedreng
fra Flensborg…”. 107 Det tyske nederlag i Første Verdenskrig og den
begyndende grænsekamp genvakte hans danskhed, men endnu så sent
som da der i december 1918 blev samlet underskrifter på kravet om afstemning
i 2. zone, viste han sin tyskhed ved at nægte at skrive under. 108
Først senere kom hans nationale omslag, der efter eget udsagn kom til
ham nærmest som en åbenbaring, som bød ham følge “samvittighedens
lov”. Kronika blev dermed sindbilledet på den tidligere tysksindede slesviger,
der blev genomvendt til danskheden – omend hans tyske sindelag
havde været af betydeligt kortere varighed, end hos mange af de tyske
slesvigere, han nu satte sig for at omvende. Kronika benyttede sig af sin
egen historie til at argumentere for, at de slesvigske nydanskes danskhed
var ægte nok og udsprang af indre overbevisning. 109 Ifølge denne tankegang
slumrede i enhver slesviger en slesvigsk (d.v.s. dansk) bevidsthed,
der blot skulle vækkes. I november 1919, små fire måneder før afstemningen
i 2. zone, kastede Kronika sig sammen med Julius Bogensee med
alle kræfter ind på den danske side i afstemningskampen som redaktør af
Flensburger Norddeutsche Zeitung. 110
Julius Bogensee blev født i 1894 i en tysktalende og tysksindet familie
i Angel. Hans “vækkelse” til danskhed lignede på mange måder Kronikas,
dog med den forskel, at Bogensees danskhed blev hjulpet på gled,
da han giftede sig med en dansk pige. 111 Fælles for dem var, at beslutningen
om at blive danske først blev truffet under afstemningskampen og at
de lagde særlig vægt på den slesvigske afstamning. Vejen til det danske
kunne ifølge deres opfattelse gå gennem en slesvigsk (i modsætning til en
67