hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

ter. Man indskærpede altså lejlighedsvis Kronika, at hans rigsborgerskab
pålagde ham begrænsninger, som en ikke-rigsborger ikke havde. Dette
var Kronika sig også yderst bevidst, som han skrev til Dr. Staudacher i
Auswärtiges Amts presseafdeling den 12. januar 1941. Han var tysk rigsborger.
Men dermed var hans politiske standpunkt ikke udtømmende
beskrevet: “Jeg beder Dem om at tage til efterretning, at det giver mig et
særligt livsindhold og en særlig livsværdi at være dansk – i mit tilfælde
folkedansker (“Volksdäne”). De ved som tysk og nationalsocialist, hvad
det betyder at føle sig dybt forbundet med sit folk. De kender også Deres
egne folkefællers stilling i de lande, hvor de er statsborgere. En folketysker
i Ungarn eller Rumænien er ungarsk henholdsvis rumænsk statsborger;
men han er også tysker og har pligt og ret til at hævde sig som
tysk. Det samme gælder for folkedanskerne i Tyskland”. Kronika redegjorde
omhyggeligt for “front og bro”-ideologien, og erklærede, at nationale
mindretal kunne være en velsignelse [“Segen”], når ellers den rigtige
erkendelse var til stede: Folkeborgerskab og statsborgerskab var for disse
mennesker ikke overlappende, men skulle der være harmoni mellem disse
to poler – og det skulle der – så kunne folkegrupperne og deres medlemmer
kun være bærere af kærlighed og fred. 178 Hvad Dr. Staudacher
har sagt til dén redegørelse, er et godt spørgsmål! Sandsynligvis har han
fastholdt Kronikas særlige forpligtelser. Men kunne Kronika skifte statsborgerskab,
så ville han kunne smyge disse forpligtelser af sig. Hele tiden
måtte han dog afveje, hvad konsekvensen ville være over for det danske
mindretal af et statsborgerskabsskifte eller endog en bortrejse fra Berlin.
Det blev dog indtil 1941 ved tanken og et par halvhjertede forsøg, men
i august 1941 tog han over for chefredaktør Aage Schoch på Nationaltidende
spørgsmålet op igen, og i et brev den 1. september 1941 bad han
direkte Schoch om at være behjælpelig med at ansøge om dansk indfødsret.
Flere grunde talte for et statsborgerskabsskifte. Intet tydede på, at han
ville komme til at genoptage en stilling ved den danske presse syd for
grænsen, og dette havde hidtil været begrundelsen for at fastholde det tyske
statsborgerskab, thi “det volder ofte vanskeligheder, når en journalist
ikke er borger i det land, hvis presse han repræsenterer”. Det var de tyske
myndigheders principielle standpunkt, at den udenlandske presses repræsentanter
i Tyskland burde være ikke-tyskere, også i statsretslig henseende.
Man ville ikke i Tyskland modsætte sig hans overgang fra tysk
til dansk statsborgerskab, mente Kronika, og han var sikker på fortsat at
kunne repræsentere den dansk-sydslesvigske folkegruppes interesse. 179
På grund af forskellige omstændigheder kom der til at gå næsten 4 år, før
Kronikas ønske om dansk statsborgerskab blev opfyldt – nemlig få uger
før russernes indrykning i Berlin i foråret 1945. 180
Kunne Kronika af flere grunde ikke flygte fra nazismen eller fra Berlin
rent fysisk, så søgte han i stedet tilflugt i religionen. Kronikas tanker gik
i retning af at vende verden ryggen og gå i kloster. I den svenske korrespondent
Gunnar Müllerns beskrivelse fra 1942 tog Kronika sig således
ud: “Personligt højt kultiveret med et forfinet udseende er Kronika dybt
religiøs, og det er hans drøm, engang i verden at kunne slå sig til ro i
900