hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

grænsen, heraf 67 i Nordslesvig. Dette tal rettede sig dog noget. Syd for
grænsen var tallet fra oktober 1937 til januar 1938 omtrent uforandret.
Månedsskriftet Der Schleswiger, der fulgte med Flensborg Avis’ holdere
syd for grænsen, havde samlet sig et lille antal særlige holdere, der i januar
1938 passerede de 200. 67
Endnu i begyndelsen af 1938 måtte Ernst Christiansen gå tiggergang
hos Hans Jefsen Christensen, der havde sine problemer med at fremskaffe
pengene. 68 Men endelig begyndte det som nævnt at se lysere ud. Ernst
Christiansens opstilling over de forventede tilskud for regnskabsåret 1938
så således ud: Staten ydede 12.500 kroner i kvartalet = 50.000 kroner (fra
Undervisningsministeriets Bevilling til Støtte for dansk Kultur i Udlandet).
Hans Jefsen Christensen fremskaffede i alt 55.000 kroner og Grænseforeningen
20.000 kroner. 69 Af Grænseforeningens beløb blev 5.000 kroner
sendt til avisen direkte til støtte for Der Schleswiger, 15.000 kroner blev
sendt via Hans Jefsen Christensen. 70 Om disse 15.000 kroner er medregnet
i Hans Jefsen Christensens 55.000 kroner er noget usikkert. Dertil kom
muligvis yderligere 7.500 kroner fra A.P. Møller, som Hans Jefsen Christensen
midt i september 1938 mente at kunne stille i udsigt. 71 Resten af
året kom pengene omtrent til tiden. 72
De to gamle venner og kampfæller kom tættere på hinanden under den
stadige kamp for at skaffe avisen tilstrækkelige midler. Som Hans Jefsen
Christen sen udtrykte det i et brev den 3. december 1938: “Vi er jo et par
åndeligt blufærdige herrer, der ikke helt giver vore personlige følelser og
venskab luft over for hinanden, når vi er sammen, men vi forstår og har
ubetinget tillid til hinanden både i personligt venskab og i fælles arbejde,
og så er trygheden i samværet der med det samme”. 73 Efter at have kendt
hinanden i tæt ved 40 år blev Ernst Christiansen og Hans Jefsen Christensen
hen imod slutningen af 1930’erne endelig “dus”.
Ved indgangen til 1939 var tilskuddene endelig blevet både nogenlunde
konstante – og tilstrækkelige. Og i 1939 viste der sig endda tegn på
fremgang: På generalforsamlingen den 25. marts 1939 kunne en ligefrem
fornøjet Ernst Christiansen meddele, at avisen i det forløbne år havde haft
en tilgang på ikke færre end 450 holdere. Også annoncesiden så bedre ud,
og for første gang i mange, mange år var Flensborg Avis’ indtægter steget
så meget, at man kunne præstere et overskud: Nemlig 2.997 rigsmark. De
blev ganske vist straks afskrevet på tabet for de fire foregående år, hvis
samlede beløb derved blev bragt ned fra ca. 13.550 rigsmark til ca. 10.550
rigsmark. 74 Tilgangen på de 450 nye holdere var udelukkende kommet
nord for grænsen. Syd for grænsen var abonnenttallet derimod kommet
ind i en stadig nedgang på 7-8 frafald om måneden – altså 80-100 abonnenter
om året. De fratrædende abonnenter angav jævnligt som grund til
opsigelsen, at de følte sig intimiderede fra at holde et dansk blad. 75 Det
omgivende samfunds vedvarende pres klemte ganske simpelt medlemmer
ud af mindretallet lige så stille – og der var absolut intet at gøre ved
det. Men hvad indad tabes må udad vindes – og tilgangen af abonnenter
nordfra begyndte endelig i 1938-1939 at opveje tabet syd for grænsen.
13.4. “... eksistens-spørgsmålet stillet”.
728