hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

præsenteret med en dansk mand i den tyske rigsdag –, hvis ikke vi havde
skaffet Flensborg lejlighed til at tilkendegive sin nationale vilje, så ville De,
Dr. Kracht, i Deres inderste foragte os”.
Kracht sad tavs, og L.P. Christensen fortsatte: “Til de sigtelser og krænkelser,
der fra tysk side er rettet imod den danske ledelse i afstemningstiden,
hører den vedrørende Ellund til de mest udprægede, jeg har der kun
ordet gemenhed”.
– “Jeg kender ikke Ellund”, svarede Kracht. Han måtte åbenbart have
glemt, at han var blevet belært om begivenhederne i landsbyen i 1919 allerede
under mødet med Ernst Christiansen i november 1936.
– “Nej, De har ikke levet med begivenhederne heroppe”, svarede L.P.
Christensen, “men De har i Deres tale sanktioneret et skrift, der indeholder
den slags ting. – Fra dansk side indvarsles et møde, så trænger tyskerne
ind og laver spektakler og slagsmål. Men det hele skal nu bagefter
være iscenesat fra dansk side. Og disse fornærmelser betegner De som historisk
sandhed”.
– “Hr. Christiansen er jo ikke kommen med en saglig imødegåelse”,
indvendte Kracht.
L.P. Christensen svarede: – “Må jeg spørge: Når De udsættes for fornærmelser,
krænkelser og bagvaskelser, sætter De Dem så ganske roligt
hen og imødegår enkeltheder? Jeg vil på ny minde om, at hr. Christiansen
er kommet til Dem og har talt roligt med Dem om tingene. Forresten
vil jeg – foranlediget af denne samtale – sige Dem: Jeg kender ingen personlighed
her i grænselandet, der i hele sin tankegang er mere anstændig overfor den
nationale modpart end redaktør Christiansen”.
Kracht svarede: – “Vi har dog den officielle håndbog, den kan man da
ikke komme uden om ...”.
L.P. Christensen afbrød ham: – “Nå, De mener professor Alnors håndbog,
ja, den betegnes jo desværre som officiel! De er nede fra Holsten, hr.
overborgmester, De har ikke levet med i de ting der her er tale om. Hvis
De ville danne Dem et sagligt skøn, så måtte De i hvert fald gøre Dem bekendt
med også den anden parts fremstilling. De har en udførlig fremstilling
af de omtalte begivenheder f.eks. i redaktør Christiansens dagbogsoptegnelser
i det af mig redigerede afstemningsværk Slesvig Delt .... Først
når man kender begge parters stilling, har man lov til at danne sig et skøn
og sige sin mening”.
Kracht indvendte, at f.eks. Claus Eskildsens Grænselære og professor
Vilh. Andersens udtalelser om hjemmetyskerne nok også kunne “vække
uro i tyske kredse”, men heroverfor anførte L.P. Christensen, at dette
næppe var begrundet, sammenlignet med, hvad der blev sagt og skrevet
fra tysk side.
Afslutningsvis vendte de herrer tilbage til det oprindelige spørgsmål,
og L.P. Christensen konstaterede, at det var Dr. Krachts ønske, at den
danske presse skelnede skarpt imellem embedsmænd og nationalsocialistiske tillidsmænd.
Han indskærpede atter, at det var hans og mindretallets opfattelse,
at der skulle vises hensyn over for dets medlemmer, navnlig over
for de mindrebemidlede, og at de ikke burde udsættes for pres; “så måtte
582