hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

lev født i 1880 på halvøen Løjt nord for Aabenraa. Hans far var indvandret
arbejdsmand fra Sverige. Svenssons skrivetalent var ligesom Ernst
Christiansen blevet “opdaget” gennem bidrag til Illustreret Børneblad for
Nordslesvig. Det er karakteristisk, at Jessen havde betydeligt vanskeligere
ved at forme den lidt ældre Svensson, således som han gerne ville. Men
det skortede ikke på forsøgene. Svensson havde ikke som de øvrige medarbejdere
været knyttet til avisen siden sin pureste ungdom, og han var allerede
ved sin ansættelse en stærk personlighed med en stærk vilje. Alligevel
følte Svensson, der forlod avisen i 1907 for at blive redaktør af Dyb bøl
Posten, sig resten af livet i stor gæld til Jessen, hvis politiske arvtager han
– til Ernst Christiansens lejlighedsvise irritation – anså sig for at være. 52
Også Tycho Filskov forlod avisen – i 1919, men han vendte i 1927 tilbage
som lokalredaktør i Tønder, hvor han blev indtil 1933.
Fra 1902, hvor Jessen en stor del af året befandt sig i Berlin, var det
denne kreds af unge medarbejdere, der redigerede Flensborg Avis. De var
ganske vist under overopsyn af den ældre Peter Simonsen, som navnlig
tog sig af udenrigsstoffet – når han da ikke var i fængsel. Simonsen var
næst efter Jessen den nordslesvigske bladmand, der har været hårdest
straffet. Han tilbragte flere år i fængsel i begyndelsen af århundredet. 53
Peter Simonsen døde i 1930 og skal derfor ikke præsenteres nærmere her.
Ved Peter Simonsens død blev udenrigsstoffet overtaget af Tage Jessen,
der var søn af Jens Jessen. Tage Jessen blev født i 1898 og var altså
kun knap otte år, da faderen døde. Han blev først ansat på avisen i 1927,
efter at have taget juridisk kandidateksamen ved universitetet i København.
På Flensborg Avis kom han efter 1930 navnlig til at tage sig af udenrigsstoffet
og af dansk indenrigspolitik. Desuden redigerede han i perioder
det tysksprogede bilag Der Schleswiger.
Tage Jessens grundholdninger adskilte sig på en meget iøjnefaldende
måde fra de øvrige medarbejderes. Det skyldtes formentlig to ting: For
det første var han ikke blevet udsat for Jens Jessens massive politiske påvirkning
– han var endnu kun et barn, da Jessen øvede sin stærke indflydelse
på de øvrige medarbejdere. Tage Jessen havde i stedet fået sine første
politiske indtryk fra moderen, Marie Jessen, født Fibiger. Marie Jessen
var niece til de kendte kvindesagsforkæmpere Mathilde og Ilia Fibiger og
stod væsentligt længere til venstre, end ægtemanden havde gjort. 54 For
det andet og måske mest væsentlige havde Tage Jessen som den eneste
af avisens ledende medarbejdere rent faktisk boet i Danmark i en længere
årrække og havde dermed et indgående førstehåndskendskab til det
moderne Danmarks politik og kultur. Man kan i Tage Jessens breve hjem
fra København i 1920’erne følge hans politiske udvikling over tid: I sin
studie tids begyndelse 1920-1921 nærede han endnu omtrent de samme
politiske anskuelser som de øvrige hjemme på avisen i Flensborg. Men
efter et par år i Danmark påvirkedes han politisk i retning af Det Radikale
Venstre og Socialdemokratiet – til temmelig stor fortrydelse for for eksempel
Grænseforeningens formand 1926-1942, rektor H.P. Hansen, der i
1930 over for Ernst Christiansen erklærede, at han fandt Tage Jessen helt
igennem præget af “Aabenraa-ånd”. 55 Rektor H.P. Hansens efterfølger
50