hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Det danske udenrigsministerium havde naturligvis lagt mærke til Propagandaministeriets
udtalelser om Schleswig und Versailles og om, at der for
Tyskland i hele det slesvigske område ikke eksisterede nogen irredenta,
hverken til den ene eller den anden side – udtalelser, som også størsteparten
af den danske presse naturligt nok navnlig havde hæftet sig ved.
Udenrigsministeriet bad den 1. september 1937 den danske gesandt i
Berlin, Herluf Zahle, om at undersøge sagen nærmere: “I betragtning af
den betydelige interesse, der knytter sig til det pågældende referat, skal
Udenrigsministeriet henstille, hvorvidt gesandtskabet ved henvendelse til
redaktør Kronika måtte kunne fremskaffe en genpart af referatet forsynet
med hans underskrift, hvorhos man skal anmode gesandtskabet om hos
hr. Kronika at ville søge oplyst, om referatet er godkendt af de nævnte
tyske embedsmænd og i bekræftende fald på hvilken måde det er sket”. 86
Dette skete også, således som det er fremgået.
I det danske udenrigsministerium var der delte meninger om rækkevidden
af Berndts og Bades udtalelser. I et notat den 14. september 1937
skrev kontorchef Hans Jakob Hansen: “Efter nøje at have overvejet sagen
om forbudet mod Der Schleswiger, mener jeg at måtte fraråde, at den
omtales i udberetningen”. Han fandt endvidere, at Kronikas referat kun
burde sendes videre til ganske enkelte repræsentationer i udlandet – med
en forklarende følgeskrivelse. De udtalelser, som de tyske embedsmænd
havde fremsat, var efter Hans Jakob Hansen mening “kun udtryk for en
tendens, som vi ganske vist kun kan hilse med glæde, men uklarheden
og usikkerheden m.h.t det officielle Tysklands stilling til grænsen består
fremdeles lige fuldt. Ja, man kan vel endog sige, at den tyske regerings
formodede planer om en grænserevision før eller senere er kommet tydeligt
til udtryk i udtalelsen om, at det ikke er i stand til at indse, at en
diskussion, som den, der er indledt med pjecen Schleswig und Versailles
overhovedet endnu skulle kunne være af nogen aktuel gavn og interesse”.
Her har en anden embedsmand dog tilføjet, at “endnu” næppe skulle
forstås som at det ville det engang, men tvært imod “så længe efter”
[“überhaupt noch”]. Dette blev understøttet af øvrige udtalelser i referatet.
87
Hans Jakob Hansen mente, at der i Kronikas referat ganske vist blev
gengivet flere andre “både vidtgående og absolutte udtalelser af de tyske
embedsmænd, som man fra dansk side har al mulig grund til at notere
med tilfredshed”, men når Kronika i slutningen af sit referat bl.a. fastslog,
at man fra tysk side havde tilkendegivet, at der ikke mere skulle være tale
om nogen grænsestrid mellem Tyskland og Danmark, “synes jeg, at Kronika,
der jo er kendt for at være en meget stor optimist, har draget alt for
vidtgående konklusioner. Endelig synes jeg, at man ikke kan se bort fra,
at udtalelserne og erklæringerne er blevet fremsat af ikke særligt højtstående
embedsmænd. Havde udtalelserne været fremsat af dr. Goebbels,
eller en anden højtstående embedsmand, ville de selvsagt have været af
større betydning. Jeg mener derfor, at der i hvert fald indtil videre bør
gøres mindst muligt ud af hr. Kronikas referat, og at det vil anbefale sig
613