hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

disk”. Det er det første, der giver mening og må være det rigtige.
488 11. Kronika, 1958, s. 34f.
488 12. Fischer, 1967.
488 13. Kronika, 1958, s 28f, 44, 46, 52f, 54 og 63.
488 14. Frei/Schmitz, 1999, s. 9.
488 15. Frei/Schmitz, 1999, s. 10-11.
488 16. Frei/Schmitz, 1999, s. 12f.
488 17. Frei/Schmitz, 1999, s. 13f.
488 18. Flensborg Avis 5.6. 1932.
488 19. Kronika, 1958, s. 33.
488 20. Frei/Schmitz, 1999, s. 14.
488 21. Frei/Schmitz, 1999, s. 22. Mogensen, 1981, s. 213 og 1983, s. 172.
22. Frei/Schmitz, 1999, s. 17ff.
23. Flensborg Avis 1.2. 1933 og 3.2. 1933.
488 24. Flensborg Avis 3.2. 1933.
25488. Lidegaard, 2003, s. 281f.
488 26. Rasmussen, 1984, s. 169.
488 27. Flensborg Avis 8.6. 1932.
488 28. Rasmussen, 1984, s. 366.
488 29. Flensborg Avis 11.2. 1933.
488 30. Flensborg Avis 18.1. 1933.
488 31. Flensborg Avis 11.2. 1933.
488 32. Flensborg Avis 18.2. 1933.
488 33. F.eks. Dansk Samlings Arne Sørensen ville rubricere dette som en fejlopfattelse
stammende fra Rousseau og den franske revolution.
488488488 34. Ernst Christiansen, 1927, s. 89f.
488 35. Ernst Christiansen, 1927, s. 115f.
488 36. Ernst Christiansen, 1927, s. 114f.
488 37. Ernst Christiansen, 1927, s. 117.
488 38. Ernst Christiansen, 1927, s. 121f.
488 39. I modsætning til ortodoks luthersk tankegang, der betragter mennesket som absolut
syndigt og fordærvet, mente Grundtvig, at der var en rest af guddommelighed
i mennesket, der jo som bekendt er skabt i Guds billede (N.F.S. Grundtvig: Værker i
udvalg VIII s. 432f). Denne rest af guddommelighed, “menneske-ånden”, fandt Grundtvig
i sproget. Mennesket var i kraft af Guds skabelse en forening af “ånd og støv”, en
skabning i hvem guddommelige kræfter skulle kundgøre, udvikle og klare sig igennem
tusinde slægter. Dette førte til den universalhistoriske betragtning, at mennesket var et
“guddommeligt eksperiment”, at historien var en fortløbende udvikling i retning af en
“forklaring” af menneskelivet. Der lå indbygget i menneskeslægten en stræben efter
at hæve sig “på åndestigen op til skaberen” (N.F.S. Grundtvig, Udvalgte Skrifter V s.
408f). Denne universalhistoriske anskuelse kaldes af Grundtvig “mosaisk-kristelig”, og
eftersom tilhørsforholdet til et folk er en basal og uadskillelig del af det at være menneske,
så følger deraf, at også ethvert folk ad sin egen vej stræber mod det guddommelige
(N.F.S. Grundtvig, Haandbog i N.F.S. Grundtvigs skrifter, II, s. 224).
488 40. Vind, 1999, s. 515ff.
488 41. Nissen, 1992, s. 593f.
488 42. Flensborg Avis 23.12. 1930.
43. Lundbak, 2001, s. 23-46.
488 44. Flensborg Avis 24.12. 1930.
488488 45. Flensborg Avis 15.2. 1933.
488 46. Flensborg Avis 19.2. 1933.
488