hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Udenrigsministeret noterede sig omhyggeligt de gange, Flensborg Avis
(og andre danske aviser) fik positiv omtale i tyske aviser. Det blev med
rette opfattet som en indikator for Tysklands opfattelse af Danmark, hvordan
landet og dets presse blev omtalt i den tyske presse. Med tilfredshed
blev det således i december 1933 konstateret i Udenrigsministeriet, at det
var blevet sjældnere, at tyske blade beskæftigede sig med “forekommende
meningstilkendegivelser” i dansk presse om det nationalsocialistiske
Tyskland – “hvis man ser bort fra Socialdemokratens artikler”. 136
Det er i dette lys, man skal se de positive udtalelser, Flensborg Avis var
genstand for fra både officiel tysk og dansk side i sommeren 1933: Flensborg
Avis var “det frieste blad i Det 3. Rige”, udtalte “førende nazister” i
august 1933 over for Jacob Kronika: “Dét blad kan sige mere end noget
andet blad, der udkommer på tysk grund! I samme åndedræt yder man
Flensborg Avis’ holdning anerkendelse; ikke nazistisk, men klart forstående”.
Det kunne Kronika glædestrålende meddele Ernst Christiansen
den 18. august 1933. “Også inde i gesandtskabet vurderes Flensborg Avis
højt. ‘Bladet er en betydningsfuld aktivpost, således som Tyskland forholder
sig overfor det’, sagde presse-attachéen forleden. ‘Det må under alle omstændigheder
bevares’” [fremhævet af forf.]. I det danske gesandtskab
var man altså også tilbøjelig til at betragte Flensborg Avis som nyttig for
det dansk-tyske forhold. Det er desuden værd at notere sig, at Jacob Kronika
tillagde Flensborg Avis en anden og vigtigere betydning i den danske
offentlighed og i det dansk-tyske forhold, end Dagens Nyheder/Nationaltidende:
Arbejdet for Dagens Nyheder var nemlig “ikke lutter fornøjelse. Deres
interesser er jo ikke de samme som vore. Sensationen først! Kedeligt!
Men jeg betragter dét arbejde som udført for Flensborg Avis – det er jo en
forudsætning for, at jeg overhovedet kan være her”. 137 Ernst Christiansen
kvitterede den 22. august 1933: “Midt i al travlhed har jeg selv haft
den fornemmelse og også nævnt det her, at vi må skønne på, at vi har
en mærkelig undtagelsesstilling – vor danskhed og bladet –, som der må
komme noget godt ud af, blot vi kan bevare den som nu”. 138
Dette kunne kun ske, så længe avisen fortsat var nyttig – så længe den
gavn, den gjorde udadtil, var større, end den skade, den gjorde indadtil
– og så længe Tyskland ikke var villig til at betale prisen i form af at forværret
udenrigspolitisk forhold til Danmark ved en lukning af avisen.
Andre aviser, der nød lidt friere forhold, såsom Deutsche Allgemeine
Zeitung og Frankfurter Zeitung, var ikke stillet meget anderledes. Goebbels
var ganske kynisk i så henseende. I 1934 lod han både redaktør Kircher på
Frankfurter Zeitung og redaktør Silex på Deutsche Allgemeine Zeitung forstå,
at så længe regimet fandt bladene nyttige, så længe kunne de få lov til at
bestå – men ikke en dag længere. 139 Frankfurter Zeitung gik som nævnt ind
i 1943, men Deutsche Allgemeine Zeitung udkom til den bitre ende.
På Flensborg Avis var man nok klar over vigtigheden af at gøre sig nyttig
og pege på sine fortjenester. Den 23. august 1935 sendte Kronika således
sin kronik om Arbejderen i Det tredje Rige til Goebbels’ avis Der Angriff,
der også var organ for Deutsche Arbeitsfront og som derfor måtte have interesse
for artiklen. Den havde været trykt i både Flensborg Avis og Da-
357