hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

More documents

Recommendations

Info

$M:\lars henningsen\ARKIVFORTEGNELSER\Fortegnelse.Kort og ...$

$M:\lars henningsen\personarkiver\P19.wpd$

en slags status over de danske partiers stilling til den sønderjyske sag i lederen Hjerne og Hjerte den 15. april 1939.Taleren fra Det Radikale Venstre, der – ligegyldigt hvor meget Ernst Christiansen så end anstrengte sig på brobygning – var og blev det parti, der stod ham fjernest, havde denne gang som flere gange tidligere været den, der “holdt mest igen, hvor der kunne være fristelse til at lade følelse blive mørtelen mellem de saglige grundes byggestene”. Men “det gør ikke noget, at der er forskel, og en lidt mere tør eller kølig tone udhæver andre mere uforbeholdne udtalelser. I øvrigt kender vi adskillige mænd og kvinder i Det Radikale Venstre, som i denne sag ikke står tilbage med hensyn til sindets varme, og vi tvivler ikke om, at ringen er i færd med at blive sluttet, ikke alene for forstandens, men også for hjertets vedkommende”. Der var naturligvis også mange venlige ord til venstremanden og den konservative taler, men “på en måde var den største oplevelse den socialdemokratiske tale. (...) Her var både saglighed og naturligt kammeratskab, her var en uforbeholden tilslutning til [Dybbøl-]dagen og til det danske grænseblads løsen om front og bro”, foruden en opfordring til alle arbejdere om at slutte op om det sønderjyske arbejde. Det var lige vand på Ernst Christiansens mølle, og det var “stort, at udviklingen er nået så langt”. Alle gode kræfter i Danmark stod nu bag det nationale arbejde i grænselandet, og ... “... det er et mål, vel værd at stride os frem imod: At stryge alle forbehold, at nytte tidens alvor til i et enigt folkeligt kammeratskab at vie os helt til en sag, der er langt større end vort eget jeg. Om vi blot kunne nå noget af dette, så ville det være som forårsgrøde i vinterstormens tid, som tryghed midt i skælvende uro. Og hvor kan vi dristigt og frimodigt gøre det, thi både vort folks og vor egen skæbne ligger i Guds hånd”. Resultatet af folketingsvalget i Danmark som helhed kommenterede Tage Jessen den 5. april 1939. Budskabet var, at det kunne være gået meget værre. De “yderliggående partier” havde ganske vist haft nogen fremgang”, men det havde måttet forventes på baggrund af arbejdsløsheden. Det var dog kun en fremgang på fire mandater – ét til kommunisterne, der således nu havde tre, og tre til nationalsocialisterne, der kom ind i Folketinget for første gang. Det var efter Tage Jessens mening til at leve med: “Når vi ser på det danske valg som helhed på baggrund af udviklingen i verden, så rummer det en ikke ringe tryghed i de store gamle partiers forbavsende modstandskraft. Trods deres indbyrdes modsætninger, som i ikke ringe grad er knyttet til erhvervsspørgsmål, så danner de tilsammen en midterblok, som med et overvældende vælger og mandatflertal sikrer en forstandig linje og udadtil en neutralitetsvilje, som forhåbentlig i stigende grad vil bygge på selvhævdelse og bringe de fornødne ofre herfor” [fremhævet af forf.]. Flensborg Avis var med andre ord godt tilfreds med valgresultatet – hvis altså blot der ville blive ofret noget mere på det militære forsvar. 13.11. “Fager er lien ...” tanker på tærsklen til krigen – forår 1939 Den 9. februar 1939 skrev Jacob Kronika i et brev til Ernst Christiansen, hvad det polske mindretals leder i Tyskland, Dr. Jan Kaczmarek, havde 777
sagt til ham: “Polen er som bekendt nr. 2; der begyndtes i Czekoslovakiet”. 134 Ernst Christiansens egen største bekymring gik navnlig ud på, hvilket nummer i rækken Danmark ville få. Og ikke mindst var han bekymret over, hvordan Danmark i givet fald ville reagere: “Man har mødt den saglige opfattelse, at vort lille fædreland aldrig har været mere ene, henvist til sig selv, end det er nu”, skrev han i en ledende artikel den 1. februar 1939. De øvrige nordiske lande var ganske vist fulde af samhu, men “skulle det blive til en alvorsfuld handlingens tid, så ville Danmark stå ene, uden støtte i handling, hvor det gælder livet, fra noget stort eller lille land i verden” – det var Ernst Christiansensk mummesprog for: Skulle Danmark blive angrebet militært af Tyskland, så kunne man ikke forvente at få anden hjælp end moralsk støtte fra de nordiske lande eller fra noget andet land. Men hvordan burde Danmark da reagere ifølge Ernst Christiansen? Det gav han også et bud på i den ledende artikel, idet han greb tilbage til erfaringerne fra 1864. Lederen formede sig nemlig som et tilbageblik på denne krig i anledning af 75-året for slaget ved Mysunde. Begivenhederne dengang “satte mærke i det danske folks udvikling”. Det var nemlig ikke kun en sort modgangstid med beske skuffelser; “det var en tid, som blev en kilde til lutring, et kildespring til ny kraft”. Efter sejren ved Mysunde kom ganske vist ... “... de mørke dage og nætter (...) med tilbagetoget fra Danevirke. Man er endnu ikke færdig med fordelingen af skylden på regering, rigsdag, krigsminister, overgeneral, krigsrådets medlemmer (...). Ledelsen gav sin ordre, uden at der var udkæmpet noget egentligt slag. Man mente at handle klogt og at forebygge større ulykker”. Dette sidste synspunkt var Ernst Christiansen tydeligvis ikke enig i. I en sådan situation gjaldt det efter hans mening ikke så meget om at handle klogt som om at handle ærefuldt. Efter tilbagetoget fra Dannevirke fulgte nemlig til alt held slagene ved Sankelmark og Dybbøl: “To stor magter var rykket imod Danmark, der bukkede under med ære”. Dette var ifølge Ernst Christiansen den rette måde at handle på, når man blev angrebet militært. For det ærefulde nederlag var nemlig blevet en kilde til ny, folkelig kraft: I det ganske vist ved fredsslutningen i Wien i oktober 1864 lemlæstede Danmark “tog folkets vilje en dyst med sin skæbne” og blev et foregangsland; og i det fraskilte Sønderjylland “tog dansk folkesind en dyst imod en overvældende overmagt”, hævdede sig trods alt “og brød igennem til et folkeligt forår”, inden Første Verdenskrig kom og medførte genforeningen af det halve land. De danske sydslesvigeres fortsatte kamp viste, at dansk folke sind endnu stod sin prøve og at der endnu var liv. Hi storien viste med andre ord, at et militært nederlag kunne medføre folkelig vækkelse og national genrejsning – når der vel at mærke var blevet kæmpet med ære! Forsvarsviljen lutrede og nærede så at sige folkesindet, hvorimod op- 778
Page 2 and 3:
Front og bro
Page 4 and 5:
René Rasmussen Front og bro Flensb
Page 6 and 7:
FORORD Denne afhandling er et resul
Page 8 and 9:
INDHOLD Bind I FORORD .............
Page 10 and 11:
10.3. Jødelovgivning og nyhedenska
Page 12 and 13:
1. INDLeDNINg Flensborg Avis - det
Page 14 and 15:
I. Flensborg Avis som bladvirksomhe
Page 16 and 17:
Det var det nationalsocialistiske r
Page 18 and 19:
logi: Jens Jessens syn på national
Page 20 and 21:
Forskning i Flensborg Avis’ histo
Page 22 and 23:
en formel ændring af mindretalspol
Page 24 and 25:
for Ernst Christiansen, at der i Da
Page 26 and 27:
til Danmark ikke ville belaste det
Page 28 and 29:
esultater af sig i undersøgelsen a
Page 30 and 31:
1915 og indtil 1973. De var under k
Page 32 and 33:
med historikeren Markus oddey, der
Page 34 and 35:
2. Arv og erfAring 1869-1932 Som ch
Page 36 and 37:
kastede sig personlige lidelser for
Page 38 and 39:
ationers tusindårige historie, på
Page 40 and 41:
erkollegiet, som udover Ludvig Schr
Page 42 and 43:
svage og hjælpeløse; men som et t
Page 44 and 45:
alt andet - også folketingsparlame
Page 46 and 47:
“Vi er alle lighedsmænd, vi er d
Page 48 and 49:
Selvom Jessen ganske vist i sin ege
Page 50 and 51:
det ikke. I dybt fortvivlede stunde
Page 52 and 53:
Flensborg Avis’ redaktionelle med
Page 54 and 55:
som formand 1943-1960, den konserva
Page 56 and 57:
demonstrerede således netop den br
Page 58 and 59:
Krigen var en lidelsestid, der skul
Page 60 and 61:
Ved afstemningen i 1. zone den 10.
Page 62 and 63:
op til julen 1918 på trods af heft
Page 64 and 65:
fast dansk befolkning, der nu ville
Page 66 and 67:
det har jeg tænkt en del på. Ting
Page 68 and 69:
i Flensborg et udgangspunkt for et
Page 70 and 71:
afvisende over for det danske arbej
Page 72 and 73:
Under inflationskrisen steg de tysk
Page 74 and 75:
at statsbevillingen meget vel risik
Page 76 and 77:
tør Th.C.S. Bredsdorff i Flensborg
Page 78 and 79:
vigere havde ofret mindst lige så
Page 80 and 81:
side så man med åbenlys mistro p
Page 82 and 83:
3. Front og Bro 3.1. Løsenet “fr
Page 84 and 85:
egen. Tanken placerede Sønderjylla
Page 86 and 87:
Da et tilfredsstillende forlig ende
Page 88 and 89:
Ernst Christiansen (1877-1941) måt
Page 90 and 91:
artikelserien stod i skarp modstrid
Page 92 and 93:
4. Pressen i sydslesvig mellem dans
Page 94 and 95:
Sådanne diskussioner og meningsudv
Page 96 and 97:
vejelserne, men det har naturligvis
Page 98 and 99:
Det var navnlig den tysksprogede de
Page 100 and 101:
Det var i virkeligheden et lynkursu
Page 102 and 103:
De gode år først i 1920’erne sa
Page 104 and 105:
me over, at man har siddet og rodet
Page 106 and 107:
teregenskab”. Det samme indtryk h
Page 108 and 109:
for, at Tysklands nabostater “ved
Page 110 and 111:
Schleswigers mere afdæmpede stilli
Page 112 and 113:
til at passe sig selv i næsten tre
Page 114 and 115:
Jacob Kronika (i midten) på gaden
Page 116 and 117:
Problemet var egentlig, at National
Page 118 and 119:
te Danmarks interesse, således som
Page 120 and 121:
5. Flensborg Avis og dens kolleger
Page 122 and 123:
Lars Schubert (1907- 1984) ved sæt
Page 124 and 125:
I anledning af Ernst Christiansens
Page 126 and 127:
De lokale nyheder var rugbrødet i
Page 128 and 129:
ejdere uden undtagelse - også udgi
Page 130 and 131:
vendigvis venligt ment. Ernst Chris
Page 132 and 133:
skinnede igennem, da han i anden sa
Page 134 and 135:
gang bladets lokalredaktør i Slesv
Page 136 and 137:
lemiserende imod de sønderjyske av
Page 138 and 139:
nævnt missionere. Bladet indeholdt
Page 140 and 141:
og det blev heftigt diskuteret, om
Page 142 and 143:
mers bekostning, på de mange tyske
Page 144 and 145:
ikke kunnet opklares. For ungdommen
Page 146 and 147:
konkurrenter i Nordslesvig før Fø
Page 148 and 149:
imeligvis til medlemmer af Den sles
Page 150 and 151:
Landstingsmand for Venstre og forma
Page 152 and 153:
nævnte beløb forslog slet ikke i
Page 154 and 155:
havde stillet i udsigt. Midt i sept
Page 156 and 157:
Folketingsmand for Socialdemokratie
Page 158 and 159:
tet’ et lille sted”, refererede
Page 160 and 161:
dage præges mere af et enkelt part
Page 162 and 163:
ket for hele den danske mindretalsb
Page 164 and 165:
at blive læst overalt i alle egne
Page 166 and 167:
50.000 rigsmark. Men regnskaberne v
Page 168 and 169:
Den pengestærke Berlingske bladkon
Page 170 and 171:
Den førnævnte konservative gruppe
Page 172 and 173:
egyndte at udkomme, slog det benene
Page 174 and 175:
Berlingske Tidende havde nemlig gen
Page 176 and 177:
-salg, tjeneste søges og tilbydes,
Page 178 and 179:
indtil 1945, blandt andet fordi han
Page 180 and 181:
Både i den indre tyske politik og
Page 182 and 183:
Ernst Schrøder (1889-1951) var den
Page 184 and 185:
personlighed, var der i hans væsen
Page 186 and 187:
6. Adolf Hitler får mAgten 6.1. Sy
Page 188 and 189:
Ernst Christiansen i begyndelsen af
Page 190 and 191:
mindretal indenfor riget; de var ef
Page 192 and 193:
øster, dog alt sammen noget fjernt
Page 194 and 195:
forbyde en avis på grund af “uri
Page 196 and 197:
6.5. totalitarisme eller midtsamlin
Page 198 and 199:
lighed og broderskab sættes orden,
Page 200 and 201:
Kanslergadeforliget ville ganske vi
Page 202 and 203:
Før eller siden blev danskerne all
Page 204 and 205:
andet liv for os selv, langt dejlig
Page 206 and 207:
sind, så strider vi os måske frem
Page 208 and 209:
neskeslægten har kæmpet for i det
Page 210 and 211:
kert, at det parlamentariske demokr
Page 212 and 213:
ede i februar-marts et stort antal
Page 214 and 215:
igsdagsvalget den 5. marts og byrå
Page 216 and 217:
Den 1. april 1933 foranstaltede NSD
Page 218 and 219:
presse. Flensburger Nachrichten, de
Page 220 and 221:
nu være mulighed for, at den så d
Page 222 and 223:
for selvfølgelige indretninger i e
Page 224 and 225:
På den anden side bliver det en se
Page 226 and 227:
“Vi har forstået mange og autori
Page 228 and 229:
Yde i Hamborg og Lauritz Larsen i F
Page 230 and 231:
anden kant. I april 1933 havde den
Page 232 and 233:
har det såret og oprørt mig, at j
Page 234 and 235:
herhjemme lidt om, at det måske af
Page 236 and 237:
Dr. Wilhelm Sievers (1896- 1966) bl
Page 238 and 239:
kunne støtte sig til. I Der Schles
Page 240 and 241:
Med en sådan politik nyttede det h
Page 242 and 243:
sindene noget, men så længe den t
Page 244 and 245:
ikke var rede til at give andre, s
Page 246 and 247:
tale om. (...) Her i Nordslesvig bu
Page 248 and 249:
de pligt til at “gå i spidsen og
Page 250 and 251:
selv kunne definere mere konkret, m
Page 252 and 253:
7. Flensborg Avis og nationalsocial
Page 254 and 255:
Jacob Kronika (1897- 1982) kom til
Page 256 and 257:
Men krisen er der jo! Den økonomis
Page 258 and 259:
net national og social uden klassek
Page 260 and 261:
Jacob Kronikas “Revolution - Roma
Page 262 and 263:
oliserende folket - på vej hen imo
Page 264 and 265:
tilvejebragt i en hidtil ukendt gra
Page 266 and 267:
det gode for os, at det danske folk
Page 268 and 269:
han mente, at den nødvendige midts
Page 270 and 271:
gen i denne opgave. Der er kommet n
Page 272 and 273:
at den en tid lang havde kunnet for
Page 274 and 275:
nar Vaaben som en god dansk mand og
Page 276 and 277:
Vaaben, idet han betonede sin krist
Page 278 and 279:
der skriver om tyske forhold i nuti
Page 280 and 281:
ansen ud fra, at der herskede en al
Page 282 and 283:
7.5. Hitler og grundtvig. Højskole
Page 284 and 285:
Højskolemanden og historikeren C.P
Page 286 and 287:
har fået for at klare et og andet
Page 288 and 289:
lagt sig, stod det dog nogenlunde k
Page 290 and 291:
Det omtalte møde i højskolekredse
Page 292 and 293:
Budskabet fra Askov-mødet var nu i
Page 294 and 295:
Frede Nielsen (1891- 1954) blev i 1
Page 296 and 297:
listisk parti med et sådant partis
Page 298 and 299:
Redaktør A. Svensson (1880-1963) v
Page 300 and 301:
H.P. Hanssen skrev i Hejmdal 2. okt
Page 302 and 303:
som netop ordlyden viste, ikke tale
Page 304 and 305:
ekæmpes med alle midler. Men det v
Page 306 and 307:
udtrykte tilsyneladende velvilje ov
Page 308 and 309:
edst, og Ernst Christiansen måtte
Page 310 and 311:
mens undertrykkelse af den åndelig
Page 312 and 313:
påtog sig opgaven. C.P.O. Christia
Page 314 and 315:
en virkelig højtstående - d.v.s.
Page 316 and 317:
8. Dansk avis i Det treDje rige 8.1
Page 318 and 319:
lerede i 1941 af Dr. Ernst Brauweil
Page 320 and 321:
af de borgerligt-konservative avise
Page 322 and 323:
Redaktører var desuden forpligtede
Page 324 and 325:
deligt kendt. Det vedblev at være
Page 326 and 327:
ner imod de borgerlige aviser i Der
Page 328 and 329:
Harboe Kardel (1893- 1982) var fød
Page 330 and 331:
medlem og skrev flittigt til forske
Page 332 and 333:
nationalsocialisterne: Den 1. juli
Page 334 and 335:
mark eller et afkald på en grænse
Page 336 and 337:
langte at få at vide, hvem der hav
Page 338 and 339:
ad hoc-løsninger - som jo også le
Page 340 and 341:
Flensborg Avis havde benyttet denne
Page 342 and 343:
lig Christian Fries. Dette var for
Page 344 and 345:
der selvfølgelig ville blive taget
Page 346 and 347:
for medlemmer af et eventuelt tilsy
Page 348 and 349:
selvhævdelseskamp skulle filtres s
Page 350 and 351:
forlænget, denne gang “auf Krieg
Page 352 and 353:
skere. Under alle omstændigheder v
Page 354 and 355:
hvis de mente, at den socialdemokra
Page 356 and 357:
likkelig at forbyde indførslen af
Page 358 and 359:
med Paludan-Müller-affæren (se s.
Page 360 and 361:
Udenrigsministeret noterede sig omh
Page 362 and 363:
udkom indenfor Tysklands grænser,
Page 364 and 365:
Nordfriseren Johannes Oldsen (1894-
Page 366 and 367:
edre oplysning om avisens redaktion
Page 368 and 369:
vig-Holsten. Han advarede derfor re
Page 370 and 371:
man forhandlede, erklærede dog, at
Page 372 and 373:
9. Bladkonkurrence, tilskud og påB
Page 374 and 375:
nemlig den 1. juli 1933 til Madsen-
Page 376 and 377:
det fremhævet, at det ikke alene s
Page 378 and 379:
I sig selv blev betydningen ikke st
Page 380 and 381:
og Tysklands rørelser - et eneste
Page 382 and 383:
med bedre samvittighed kunne genopt
Page 384 and 385:
stillingen iværksættes, så mått
Page 386 and 387:
tional samling om Sønderjylland, s
Page 388 and 389:
slet ingen steder. Det “videstgå
Page 390 and 391:
endnu den 18. april 1934 var det en
Page 392 and 393:
ske sydslesvigere vundet stærk på
Page 394 and 395:
til bladets ønsker om et varsel in
Page 396 and 397:
formentlig ikke kunne opnås bespar
Page 398 and 399:
elser var dog “lidet følelige”
Page 400 and 401:
sen, på et sendemandsmøde i Sønd
Page 402 and 403:
dende ikke, og Hans Jefsen Christen
Page 404 and 405:
pet og tilskåret efter ‘velynder
Page 406 and 407:
Men heller ikke i 1935 blev Flensbo
Page 408 and 409:
I 1936 udsendte Flensborg Avis en h
Page 410 and 411:
10. Flensborg Avis og den politiske
Page 412 and 413:
Razziaen i tønning - september 193
Page 414 and 415:
Arbejdstjenesten 1935 Tage Jessen k
Page 416 and 417:
eren! - fast på hans ord. Dette sk
Page 418 and 419:
10.2. den storpolitiske udvikling 1
Page 420 and 421:
men han medgav, at han ikke selv vi
Page 422 and 423:
J.P. Nielsen gik i Sønderborg Soci
Page 424 and 425:
Tage Jessen (1898- 1975) var søn a
Page 426 and 427:
videre grænsen”, enten gennem fr
Page 428 and 429:
Christiansen mente derfor, at Flens
Page 430 and 431:
værnepligten indføres - marts 193
Page 432 and 433:
måttet se til, mens Japan erobrede
Page 434 and 435:
Paludan-Müller - med tilføjelsen:
Page 436 and 437:
grænsen. Man kan blive mørkseer,
Page 438 and 439:
med de små staters selvstændighed
Page 440 and 441:
vises saglighed og tro overfor det
Page 442 and 443:
overfor det demokratiske Weimar-Tys
Page 444 and 445:
side i den nationale kamp, synes os
Page 446 and 447:
til liv og sjæl, hvad frihed vil s
Page 448 and 449:
verdens offentlige mening. I det ge
Page 450 and 451:
“Tyskland har fået sin folkehøj
Page 452 and 453:
Adolf Hitler (1889-1945) - i Jacob
Page 454 and 455:
masser kan være med i ceremonierne
Page 456 and 457:
marts 1934. Den sande frihed kunne
Page 458 and 459:
idrog til skabelsen af et folkefæl
Page 460 and 461:
følgelig aldrig kunne gøre den ik
Page 462 and 463:
ningen - den eneste løsning - på
Page 464 and 465:
som allerede forefindes. Det skulle
Page 466 and 467:
Asien. “Han vil have en slags sel
Page 468 and 469:
påtvunget det, for hæftelser, for
Page 470 and 471:
samtidig med, at vort sind er bered
Page 472 and 473:
nordiske frivillige fra de slesvigs
Page 474 and 475:
Møller (7.500), Carlsberg (2.000),
Page 476 and 477:
Det var altså på helt fundamental
Page 478 and 479:
Noter til kapitel 1 s. 9-30 1. Sml.
Page 480 and 481:
477 47. Rasmussen, 1994, s. 229. 47
Page 482 and 483:
til genstand for længere udredning
Page 484 and 485:
481 23. RA, Generalkonsulat 1964. 7
Page 486 and 487:
483 13. Ingwersen, 1969, s. 440. 48
Page 488 and 489:
485 56. Flensborg Avis 24.7. 1934.
Page 490 and 491:
1929. Ernst Christiansen til A. Sve
Page 492 and 493:
489 47. Flensborg Avis 23.2. 1933.
Page 494 and 495:
491 2. En politisk retning under le
Page 496 and 497:
det nye samfund. Den statsmagt, som
Page 498 and 499:
495147. Nissen, 1992, s. 640ff. 495
Page 500 and 501:
70. RA, UM, H7-283, 7Y15a. Kronika
Page 502 and 503:
141. DCB, P29-1. Auslandspressestel
Page 504 and 505:
44. DCB, E1-6. Ernst Christiansen t
Page 506 and 507:
2. Ernst Christiansens årsmødetal
Page 508 and 509:
89. Flensborg Avis 31.3. 1936. 90.
Page 510 and 511:
Front og bro
Page 512 and 513:
René Rasmussen Front og bro Flensb
Page 514 and 515:
INDHOLD Bind I Forord .............
Page 516 and 517:
10.3. Jødelovgivning og nyhedenska
Page 518 and 519:
11. ALNOr-AFFæreN 1936 11.1 ernst
Page 520 and 521:
Schrøder at vinde gauleiter Hinric
Page 522 and 523:
alle de dengang i kampens hede beny
Page 524 and 525:
ter. Affærernes forløb viser ogs
Page 526 and 527:
ved sin upartiskhed. Men det bind,
Page 528 and 529:
ville der på den slesvig-holstensk
Page 530 and 531:
de foreliggende realiteter, hvor s
Page 532 and 533:
sin halve ret eller mindre. Dette s
Page 534 and 535:
ker det nordiske sig fra nordkap ti
Page 536 and 537:
Schrøder havde fuld opbakning til
Page 538 and 539:
“Det lyder utroligt, men er jo ik
Page 540 and 541:
Men næppe var denne sag endt i min
Page 542 and 543:
Hanssen havde desuden i 1920 “lad
Page 544 and 545:
uden måske være lettere at leve m
Page 546 and 547:
slet ikke at være gået op for ham
Page 548 and 549:
havde været foruden. i løbet af g
Page 550 and 551:
udæskning kan Flensborg Avis kun t
Page 552 and 553:
oplivelse af gammelt had”. Dén b
Page 554 and 555:
lod sig følge tilbage i historien
Page 556 and 557:
er en folkeforræder. Den danske
Page 558 and 559:
Et spørgsmål for sig selv blev de
Page 560 and 561:
ved at røre ved denne sag over for
Page 562 and 563:
Dr. Ernst Kracht (1890- 1983) blev
Page 564 and 565:
es artikel i Flensborg Avis nu for
Page 566 and 567:
men at vi ikke selv alt for stærkt
Page 568 and 569:
ham i dennes skrifter. 103 Som sagt
Page 570 and 571:
Flensborg Avis’ juletillæg indeh
Page 572 and 573:
havde skrevet mange artikler, hvis
Page 574 and 575:
kymring skulle vise sig at holde st
Page 576 and 577:
konstateres ikke havde været invol
Page 578 and 579:
etning til Udenrigsministeriet den
Page 580 and 581:
12. Der SchleSwiger-affæren 1937-1
Page 582 and 583:
Christiansen. Uden den danske udenr
Page 584 and 585:
interesse bydende nødvendigt at ho
Page 586 and 587:
skarpt, og Slesvig-Holsten var dern
Page 588 and 589:
wir unsere Leute ins Konzentrations
Page 590 and 591:
ler med det onde. Nationalsocialist
Page 592 and 593:
tede presse i Tyskland. Hvad der de
Page 594 and 595:
der dog efterhånden komme ordentli
Page 596 and 597:
Det havde nok været klogere at lad
Page 598 and 599:
Hinrich Lohse (1896-1964) blev NSDA
Page 600 and 601:
lads påståede angreb mod statsmyn
Page 602 and 603:
es energi hidtil været helliget
Page 604 and 605:
Det måtte være ord, der gav anled
Page 606 and 607:
drevet og var overbevist om, at for
Page 608 and 609:
ondskabsfuld nok til at henvise dem
Page 610 and 611:
Alfred-Ingemar Berndt (1905- 1945)
Page 612 and 613:
mesteren i Flensborg, er ikke noget
Page 614 and 615:
dan kom det langt fra til at gå. D
Page 616 and 617:
et kulturelt tidsskrift. De betænk
Page 618 and 619:
af Berndt. 71 Der var tilsyneladend
Page 620 and 621:
om Mein Kampf, i hvilke han bl.a. h
Page 622 and 623:
dere i gesandtskabet er blevne enig
Page 624 and 625:
Det danske udenrigsministerium havd
Page 626 and 627:
denne uklarhed synes mig af meget u
Page 628 and 629:
privatperson, men som den legitimer
Page 630 and 631:
o-tankegangen. “Det har vist sig,
Page 632 and 633:
punktet om den fraværende irredent
Page 634 and 635:
trykkeligt var indgået, så vil de
Page 636 and 637:
har sandelig fået sine kort godt s
Page 638 and 639:
Jens Nicolaisen Møller (1894-1951)
Page 640 and 641:
menkomster, der “udbredes og hold
Page 642 and 643:
grænseområderne ... Dette turde v
Page 644 and 645:
ygget op igen”. Lederens slutning
Page 646 and 647:
dansk-tyske grænseanliggende, der
Page 648 and 649:
handlinger i denne sag: Først udga
Page 650 and 651:
lad, som - påpegede Flensburger Na
Page 652 and 653:
støtte til det tyske folkelige arb
Page 654 and 655:
vigske danskhed”. 125 Stephan hav
Page 656 and 657:
nikas korrespondance. Larsen havde
Page 658 and 659:
Det var en klokkeklar advarsel, så
Page 660 and 661:
ske var det kun Gestapo eller Inden
Page 662 and 663:
ville være henvendt til “både v
Page 664 and 665:
Månedsskriftet Der Schleswiger udk
Page 666 and 667:
Ernst Kracht i spidsen. Man forstå
Page 668 and 669:
førlig redegørelse for de samtale
Page 670 and 671:
de en lille kommentar, som han selv
Page 672 and 673:
se ikke kan bringe et ord om denne
Page 674 and 675:
“de herrer i Flensborg”. Der bl
Page 676 and 677:
for den gamle danske folkeånd. 169
Page 678 and 679:
Kaptajn og kammerjunker Johann Frie
Page 680 and 681:
lige, indeholder intet om grænsefl
Page 682 and 683:
grænsen. Det eneste, den havde gjo
Page 684 and 685:
es. Og hermed håber vi da at kunne
Page 686 and 687:
12.24. ny vending i Der Schleswiger
Page 688 and 689:
Joseph Goebbels (1897-1945) blev Pr
Page 690 and 691:
det en sejr, som på skæbnesvanger
Page 692 and 693:
“Det er bedst, hurtigst muligt at
Page 694 and 695:
fandt der i de tidlige aftentimer d
Page 696 and 697:
Kai Schou fra Ekstra Bladet accepte
Page 698 and 699:
men som helhed kan det siges, at en
Page 700 and 701:
Der var altså stærke røster fra
Page 702 and 703:
Ernst Schrøder “klamrer sig” t
Page 704 and 705:
kunne nu trods sine gode forbindels
Page 706 and 707:
D.D.D”., og det var det, som det
Page 708 and 709:
i Tyskland. “Den danske offentlig
Page 710 and 711:
Ernst Christiansen var begejstret o
Page 712 and 713:
13. Front og bro på kanten aF krig
Page 714 and 715:
telse, skoleret overfor referenten
Page 716 and 717:
Jacob Kronika (1897 1982) fotogra
Page 718 and 719:
at dette måtte sætte ondt blod ho
Page 720 and 721:
hans ariske afstamning “fremtræd
Page 722 and 723:
forinden måtte have en officiel da
Page 724 and 725:
i Flensborg med hensyn til sexual f
Page 726 and 727:
Flensborgs Gestapochef Hans Herma
Page 728 and 729:
fra mødet, der ... “... var så
Page 730 and 731:
aen i Berlin Walther Funk og meddel
Page 732 and 733:
org Avis særrettigheder. Der er al
Page 734 and 735:
eksempel på ridderlighed og nordis
Page 736 and 737:
sen at kunne regne med 5.000 kroner
Page 738 and 739: På Grænseforeningens sendemandsm
Page 740 and 741: Fornyet pres på mindretallet 1938
Page 742 and 743: emærkning: “Ja, de aviser!” P
Page 744 and 745: Kracht havde ganske vist beredvilli
Page 746 and 747: så gælde for tyskerne selv, hedde
Page 748 and 749: i Tyskland. Dette nævnte han i sag
Page 750 and 751: Ernst Kracht orienteret om national
Page 752 and 753: den dansk-tyske nationalitetskamp a
Page 754 and 755: af 1937-1938 stod det efterhånden
Page 756 and 757: mod og al opblæst selvopgivelse, e
Page 758 and 759: Den 13. marts 1938 lød den fem-spa
Page 760 and 761: “Den tyske Førers ord måtte for
Page 762 and 763: se og selvbegrænsning. Det er nød
Page 764 and 765: kæmpe uden at hade. Kronika tog he
Page 766 and 767: pel”. Havde dette “germanske ri
Page 768 and 769: den sig i uimodståelig ny kraft”
Page 770 and 771: troende og stræbende menneskehed a
Page 772 and 773: Det så altså mildest talt meget s
Page 774 and 775: til at tvinge Kronika bort fra Flen
Page 776 and 777: atter er grænsetyskerne, der har s
Page 778 and 779: socialisme - og dermed også den ty
Page 780 and 781: Provst Frode Beyer (18941976) fra
Page 782 and 783: På den anden side var det næppe k
Page 784 and 785: landsfremmede danske “indvandrere
Page 786 and 787: I 1938 var den nazistiske ensretnin
Page 790 and 791: givelse uden kamp - såsom ved Dann
Page 792 and 793: ydre skal og aldrig vil adskille ti
Page 794 and 795: “Flensborg Avis er en dør mellem
Page 796 and 797: ændres. Aftaler mellem store og sm
Page 798 and 799: Flensborg Avis kunne den 1. oktober
Page 800 and 801: 14. Flensborg Avis fra krigens begy
Page 802 and 803: mel og hav og et par hundrede sømi
Page 804 and 805: som dansk-slesvigske journalister h
Page 806 and 807: i Sydamerika. Indsigtsfulde folk no
Page 808 and 809: De var næsten alle skåret over te
Page 810 and 811: Mobiliseringen af den tyske presse
Page 812 and 813: I en hvervebrochure fra 1938 gav en
Page 814 and 815: Man henvendte sig til Svensk Amerik
Page 816 and 817: genrejser-bevægelser i Danmark, me
Page 818 and 819: den ledende artikel den 11. decembe
Page 820 and 821: “Når det nordiske fællesskab i
Page 822 and 823: konkurrencefordel over for de øvri
Page 824 and 825: - “Ja, De kunne jo købe en ny lo
Page 826 and 827: stensen. Kronika håbede dog, at de
Page 828 and 829: ved. Kronika understregede, at der
Page 830 and 831: de formentlig har taget ansvaret fo
Page 832 and 833: - “Det er kun sket én gang”, u
Page 834 and 835: ligt, at tyske statsborgere fik adg
Page 836 and 837: 15. FLENSBORG AVIS FRA DANMARKS BES
Page 838 and 839:
Willy Petersen (1902- 19??) var tel
Page 840 and 841:
Vestmagterne var klar til aktion, s
Page 842 and 843:
Den danske presse var i de allerfø
Page 844 and 845:
sig selv at bære sin skæbne med v
Page 846 and 847:
hårde krav til sig selv, som de st
Page 848 and 849:
med stor ihærdighed gjort både ty
Page 850 and 851:
efter al sandsynlighed snarere søn
Page 852 and 853:
Viggo Lausten (1904- 1940) kom i 19
Page 854 and 855:
det ellers så nøgterne Vestslesvi
Page 856 and 857:
ser lader formode, at han var indbl
Page 858 and 859:
Den 6. maj 1940 gengav Flensborg Av
Page 860 and 861:
Jacob Kronika var rystet: “Mine f
Page 862 and 863:
værdsat Propagandaministeriets hol
Page 864 and 865:
sin holdning havde givet “anledni
Page 866 and 867:
Flensborg, at Christiansen ikke er
Page 868 and 869:
“gentagen illoyalitet”, men det
Page 870 and 871:
mellem to folk. Som tilhørende det
Page 872 and 873:
må hvert menneske og hvert folk dr
Page 874 and 875:
for tiden vanskelige stilling for a
Page 876 and 877:
eviste om, at mistanken snart ville
Page 878 and 879:
avisens ledelse fra Ernst Christian
Page 880 and 881:
med tiltagende styrke imod L.P. Chr
Page 882 and 883:
ster et betegnende lys på hele ind
Page 884 and 885:
holstenske ønsker om at berøve de
Page 886 and 887:
om et samlet Norden, fremhævede i
Page 888 and 889:
ungdom, har været uenige med Chris
Page 890 and 891:
er der mere. Måtte du sammen med a
Page 892 and 893:
gelsestilfælde ville der blive skr
Page 894 and 895:
fyret tyske torpedoer mod en neutra
Page 896 and 897:
“Det er det grusomste, som mennes
Page 898 and 899:
man villet supplere Førerens ord o
Page 900 and 901:
gender Natur, daß die dadurch geke
Page 902 and 903:
Den 5. marts 1942 pålagde Reichspr
Page 904 and 905:
Der er næppe nogen grund til at tv
Page 906 and 907:
erhverve sig retten til at leve et
Page 908 and 909:
Jacob Kronika (1897-1982) blev i Be
Page 910 and 911:
mindste og mest uskyldige bemærkni
Page 912 and 913:
Sigtuna for at glemme verdens strid
Page 914 and 915:
dommen, der var kraften i den. Uden
Page 916 and 917:
samme betragtning, der gjaldt den f
Page 918 and 919:
digt større begrænsninger med hen
Page 920 and 921:
aviser i forbindelse med proklamati
Page 922 and 923:
papir ikke nåede frem i tide. 202
Page 924 and 925:
på grund af tingenes tilstand, som
Page 926 and 927:
fra sidste halvdel af april 1945 gi
Page 928 and 929:
ør i hvert fald holdes gående. El
Page 930 and 931:
om i det danske folk at finde “ti
Page 932 and 933:
Læserne var altså tilsyneladende
Page 934 and 935:
i hele Tyskland kørt kampagner om,
Page 936 and 937:
søg på at nægte enkelte soldater
Page 938 and 939:
Også Chr. Jensen (f. 1881) og mask
Page 940 and 941:
Karl Termansen (1910-1942) blev ind
Page 942 and 943:
J.N. Jensen (1879-1962) var under k
Page 944 and 945:
lev vanskeligere som besættelsen s
Page 946 and 947:
Heri så Sicherheits-Dienst igen ri
Page 948 and 949:
største ulyst. Den eneste redaktio
Page 950 and 951:
havde givet ret stærk genlyd i det
Page 952 and 953:
Denne frivillige “ensretning”,
Page 954 and 955:
lev ikke delt af Flensborg Avis - t
Page 956 and 957:
stik, fastslog Tage Jessen, thi 90%
Page 958 and 959:
“Chefredaktør er redaktør H.P.
Page 960 and 961:
Den tyske sikkerhedstjeneste, SD, f
Page 962 and 963:
ingende betydning i kommende dage
Page 964 and 965:
til Danmark må være et nej til al
Page 966 and 967:
Ved den danske sørgehøjtidelighed
Page 968 and 969:
1945 bragte Flensborg Avis et stort
Page 970 and 971:
16. Konklusion I kapitel 1 blev der
Page 972 and 973:
nelt forsigtige danske udenrigspoli
Page 974 and 975:
måde, fordi dette kunne føre til
Page 976 and 977:
og oplevede, hvordan disse kædede
Page 978 and 979:
Flensborg Avis ville få lov til at
Page 980 and 981:
stenernes begrænsede succes vidner
Page 982 and 983:
som venligtsindet korrespondent med
Page 984 and 985:
under indflydelse af hans læremest
Page 986 and 987:
indre stridigheder. Tiden i årene
Page 988 and 989:
politisk frihed. Faren ved de yderl
Page 990 and 991:
jyske og sydslesvigske læsere: Det
Page 992 and 993:
siske vinterkrig. Finlands kamp ant
Page 994 and 995:
KILDE- OG LITTERATURFORTEGNELSE UPU
Page 996 and 997:
H111-161 111.N.214.1921-syst. Sønd
Page 998 and 999:
Undervisningsministeriets arkiv Jrn
Page 1000 and 1001:
Grænsegendarmeriets arkiv pk.nr. 2
Page 1002 and 1003:
38. Sagligt ordnede sager P312 Fran
Page 1004 and 1005:
Blædel, Nic.: Er vor Sydgrænse tr
Page 1006 and 1007:
Fink, Troels: Da Ernst Christiansen
Page 1008 and 1009:
Hertel, Hans (red.): Tilbageblik p
Page 1010 and 1011:
og fortællinger. København, 1939.
Page 1012 and 1013:
nalismus im Dritten Reich. München
Page 1014 and 1015:
te IV, Flensburg 1999. Rasmussen, R
Page 1016 and 1017:
enhavn, 1970. Skjerbæk, Thorkild:
Page 1018 and 1019:
Wingender, Franz: Mit danske liv. B
Page 1020 and 1021:
Noter til kapitel 11 s. 507-568 1.
Page 1022 and 1023:
78. RA, UM, H7-283, 7Y15a. B. Falke
Page 1024 and 1025:
13. DCB, E1-6. Hans Jefsen Christen
Page 1026 and 1027:
75. DCB, E1-7. Renthe-Fink til Ausw
Page 1028 and 1029:
1937. 142. DCB, P29-4. Tage Jessen
Page 1030 and 1031:
7. LAÅ, P106-21 Kronika til Christ
Page 1032 and 1033:
70. LAÅ, P106-18. H.P. Hansen til
Page 1034 and 1035:
5. Noack, 1989, II, s. 542. 6. DCB,
Page 1036 and 1037:
50. DCB, E1-8. L.P. Christensen-man
Page 1038 and 1039:
18. Nationaltidende 7.5. 1940. Denn
Page 1040 and 1041:
meddelelsen til de danske redaktion
Page 1042 and 1043:
Også hos H.E. Sørensen, 1971, s.
Page 1044 and 1045:
139. DCB, P29-1. Kronika til Dr. Ke
Page 1046 and 1047:
7.Y.15.a. Dons-Møller til UM 11.11
Page 1048 and 1049:
februar 1940 og 16. februar 1940, O
Page 1050 and 1051:
306. DCB, E1-8. Der Polizeidirektor
Page 1052 and 1053:
Bruun, Kaj, journalist (Flensborg A
Page 1054 and 1055:
Hamburger Tageblatt: 615f Hamburgis
Page 1056 and 1057:
654, 697, 760, 762, 915, 967 Kracht
Page 1058 and 1059:
635, 641f, 646, 665, 671, 688, 691,
Page 1060 and 1061:
Social-Demokraten: 146, 196, 219, 2
Page 1062 and 1063:
studieafdeliNgeNs udgivelser 1. Her
Page 1064 and 1065:
50. Lars N. Henningsen - Johan De M
show all

hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?