hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

ling”. Forliget skulle nu gerne “have den virkning, at det danske folks forskellige
lag rykker hinanden nærmere, og at det danske landbrug får nyt
mod, at de skarpe og bitre og ophidsende røster tier for en ny arbejdets
sang. Arbejder og bonde har ikke noget at bebrejde hinanden eller misunde hinanden”
[fremhævet af forf.].
Forliget pegede efter Ernst Christiansens mening i den helt rigtige retning:
“Europa er ikke alene økonomisk i støbeskeen, men også politisk,
åndeligt og sjæleligt. For det danske folk gælder det om at vise, at det kan fortsætte
sin hidtilværende rolige udvikling, at det i en såre vanskelig tid kan møde
med viljernes frivillige samling som en nordisk indsats i kappestriden om at skabe
den nye tid” [fremhævet af forf.]. Når det parlamentariske demokrati
kunne frembringe sådanne forlig, så var det altså tydeligvis efter Ernst
Christiansens mening ikke blot levedygtigt, men tæt på at være et ideelt
styre – hvis altså blot det kunne være hurtigere, mere effektivt og båret
frem af begejstring!
Men effektivitet og begejstring kunne måske læres sydpå. Her kunne
Flensborg Avis spille formidlerens rolle: Det var nemlig en misforståelse,
når mange i Danmark efter Hitlers magtovertagelse krævede forbindelsen
over grænsen afbrudt:
“Er der fremdriftsværdier i de nye tyske tanker, så vil de bane sig vej ud over
verden, og de vil kunne gøre gavn i Norden, uden at de nordiske folk afbryder
deres egen særprægede udvikling eller giver afkald på noget, som de i langsom
udvikling har kæmpet sig vej frem til. Hvad der er deres sind imod, vil de afvise,
men i århundredernes løb er der flere gange kommet et røre udefra, som har frigjort
noget i deres tankeliv. Et nationalsocialistisk løsen er: Alment tarv fremfor den
enkeltes tarv, folket fremfor alt”.
Både dette og ensretningen; at alle på livsvigtige områder “kan bringes til
at trække på samme streng” var ifølge Ernst Christiansen efterlignelsesværdige.
25
“Front og bro” blev altså forsøgt tilpasset den nye situation, der var opstået
efter nationalsocialisternes magtovertagelse. Ernst Christiansen var
næppe selv helt klar over, hvordan hans idealsamfund egentlig skulle se
ud og hvor han var på vej hen. Det afhang af udviklingen i Tyskland og
udviklingen i grænselandet. Det nyttede i hvert fald ikke noget blot at
vende ryggen til Tyskland:
“Tyskland er Danmarks naboland, det eneste med Danmark landfaste rige, og det
er en stormagt. Enhver dansk, ligegyldigt hvorledes han er indstillet til de andre
folkeslag, særlig til de store folk i Europa og deres livssyn, kan regne ud på sine
fingre, at en af det danske folks mest påtrængende opgaver vil bestandig være at
arbejde for at forene et godt forhold til det tyske nabofolk med en fribåren dansk
selvhævdelse. Det første, vanskeligste og samtidig mest forjættende led i denne er det
danske folkeliv i Sønderjylland, vor sværeste tilskikkelse, vor kraftkilde, vor rigdom, vor
lykke” 26 [fremhævet af forf.].
Omvæltningen i Tyskland havde “ligesom for en stund mangedoblet spændin-
266