hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

skal gælde klare rene linjer i folkelivskampen, hvad også vi bestandig har
krævet”. 42
Denne konstatering var ganske vist rigtig, men dog ikke uden hykleri.
Det tyske mindretal anvendte nemlig ofte dansksprogede tryksager
i sit politiske virke, og så sent som i 1935 havde man fra Nordschleswigsche
Zeitungs side over for de myndigheder i Berlin, der havde med
mindretals pressen at gøre, ytret ønske om at få midler til at udgive et
dansksproget bilag. Dette var ganske vist dengang blevet afvist med netop
den samme begrundelse, som man nu anvendte over for Der Schleswiger:
Nemlig at det var “unaturligt”, at et mindretal udgav en avis på herbergstatens
sprog. 43
De følgende dage gengav Flensborg Avis yderligere “et udpluk af røsterne
under udeladelse af de skarpeste ytringer”; den 25. august 1937
bl.a. A. Svensson og P. Grau til Den konservative Generalkorrespondance,
den islandske forfatter Gunnar Gunnarsson udtalte sig såmænd også, og
der blev citeret fra Berlingske Aftenavis, Holbæk Amtstidende, Næstved Tidende,
Fyns Tidende, Fyns Stiftstidende, Aalborg Stiftstidende, Morsø Folkeblad,
Aarhus Amtstidende, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Jydske Tidende,
Social-Demokraten, Kristeligt Dagblad og Hejmdal; adskillige af de nævnte
blade – navnlig de socialdemokratiske og radikale blade, altså i tyske øjne
regeringspressen – fandt det helt uforståeligt, når man nu lukkede tillægget
Der Schleswiger, for Flensborg Avis havde lige siden nationalsocialismen
kom til magten gjort sig stor umage for at forstå den nye bevægelse; det
havde vågent og upartisk fulgt den rejsning, der fandt sted i det tyske
rige, og havde endda gjort, hvad der stod i dets magt for også at få de
rigsdanske aviser til at dømme uhildet om forholdene i Tyskland. Alt det,
som Flensborg Avis igennem mere end fire år var blevet skarpt kritiseret
for, blev nu fremhævet som fortjenstfuldt.
Den 26. august 1937 indeholdt Flensborg Avis Den slesvigske Forenings beklagelse
af forbudet, og der blev bragt udtog af Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning
(hvis redaktør Torgny Segerstedt, Hermann Göring som tidligere
nævnt engang havde truet med bank), Kolding Folkeblad, Frederiksborg
Amts Avis, Odder Dagblad – og Politiken, der var citeret for følgende: “En
eneste uvenlig handling kan virke stærkere end mange tusinde venlige
ord, og hvis det – hvad man hidtil har haft grund til at tro – er alvor med
de mange smukke udtalelser på tysk side, der giver udtryk for ønsket om
et godt forhold til Norden, fatter man ikke forbudet mod Der Schleswiger”.
Forbudet imod bladet viste ifølge Politiken “en så fuldkommen mangel på
forståelse af nordisk sind, at det vil virke meget nedslående på Norden”.
Det tyske mindretal kunne gøre lige akkurat hvad det ville, om det var
på dansk eller på tysk, erklærede Politiken; “dette forbud rammer et bladforetagende,
der af yderste evne har bestræbt sig på at bygge bro og skabe
netop den forståelse over grænsen, som fra tysk side gang på gang er blevet
påkaldt”. Med denne handling var der “rettet et kraftigt slag mod de mange
oprigtigt mente tilnærmelser fra tysk side til Norden. Disse bestræbelser
kommer nu ud for de skuldertræk, der er farligere end åben modstand: Nå,
så er de altså alligevel således! Det er det spor, handlingen sætter sig”.
592