hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

nr. 2. Det gjaldt derfor om at finde sin niche.
Forsiden i øvrigt var som regel helliget resterende udenrigsnyheder,
større tyske indenrigsnyheder og større danske indenrigsnyheder – typisk
politisk eller økonomisk stof. Endvidere vigtige politiske og kulturelle
begivenheder i Nordslesvig eller inden for det danske mindretal.
Forsidenyhederne kunne fortsætte på bagsiden eller inde i bladet. Kriminalstof
og andet sensationspræget stof blev prioriteret lavt.
Forsiden var sat harmonisk op, gerne med et eller flere fotografier, men
man leder forgæves efter sensationelle kæmpeoverskrifter, således som
de var begyndt at præge dansk dagspresse i løbet at 1920’erne, efterhånden
som dagbladskonkurrencen medførte en stigende amerikanisering
af pressen. Dette var en meget bevidst redaktionel politik: Flensborg Avis
var stærkt imod tidens “sensationsmageri”, hvor det ene blad forsøgte at
overgå det andet. “Hvem kan undre sig over, at modbydelige forbrydelser
øves i en tid, som gør reklame for dem”, hedder det for eksempel den
30. august 1930. “Bladene er nødt til at følge med. Kappe stræbet bliver
hidsigere og hidsigere. Den ene udråber på markedet søger at overdøve
den anden”. 4 Det var på en måde læserne, som nødvendiggjorde denne
udvikling, “fordi de hører efter de største skrål og går efter det mest hæsblæsende,
det mærkeligste, det særeste”. Men læserne blev derved i virkeligheden
“nødt til at værge for sig. Jo mere der gøres fremstød imod
deres modtagelsesevne, des mere ufølsomme bliver de. Jo federe bogstaver,
jo større ulykker, des mere søges der lagt skal om de finere følelser”.
Folk blev sløve og ufølsomme af sligt. Men hvert enkelt menneske havde
pligt til at “holde hus med sin nervekraft” og værne den mod unødig uro.
Det var nemmere at undergrave “nervekraften” end at få den karsk igen:
“Vi har fået vor sum af åndelig sundhed med ind i livet, og vi skal selv
passe på den”. Ansvaret for ødelæggelsen af befolkningens “nervekraft”
lå dels hos dagbladene, der gik efter at sælge aviser, og dels hos læserne,
der gik efter pirringen. De store overskrifter sled ifølge Ernst Christiansen
på nerverne, så man blev sløv overfor vigtige begivenheder. 5
Med hensyn til sensationelle overskrifter var Flensborg Avis så ganske
afgjort anti-moderne og hyldede, selvom der var sket en modernisering
af avisens opsætning først i 1920’erne, fortidige pressedyder, således som
Jens Jessen havde indskærpet dem. Men dette synspunkt deltes nu af ikke
så få danskere, heriblandt Herluf Zahle, Danmarks gesandt i Berlin. I et
hjertesuk skrev han den 17. november 1930 hjem til Udenrigsministeriet:
“For den, der som jeg daglig følger den danske presses meddelelser om
udenlandske forhold, er det ikke sjældent en meget blandet fornøjelse at
se de fremstillinger, der bydes de danske læsere (...) Hvad stoffet angår
benyttes der så godt som intet andet end det, hvorpå der kan laves rabalder,
og hele fremstillingen lægges an på det laveste og ganske overdrevne
sensationsmageri, hvor der bogstaveligt står et skrål ud af både overskrifter
og tekst”. 6 Også i dette stykke var Flensborg Avis altså en mønsteravis
i udenrigstjenestens øjne. Det skal måske tilføjes, at den nye presselov i
Danmark i 1937 netop skulle dæmme op for sensationsjournalistikken, 7
så det var en holdning, som Ernst Christiansen langt fra stod alene med
120