hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

1932, prydet med håndtegnede hagekors i forskellige farver, takkede han
varmt Ernst Christiansen for at have givet ham spalteplads. De fleste andre
dagblade med “jødeberlingeren” i spidsen “boycottede” ham nemlig.
Den tanke, at de øvrige dagblade fandt hans skriblerier frastødende og at
de i øvrigt ikke var forpligtede til at lade alle mulige kværulanter komme
til orde, faldt ham overhovedet ikke ind. Selvom hele idéen med kronikkerne
Breve fra Landsmænd udelukkede honorar, så forsøgte Ejnar Vaaben
alligevel at bevæge Ernst Christiansen til at give et mindre beløb, idet han
blandt andet henviste til, at hans fem-årige datter trængte alvorligt til et
par nye sko i det våde vejr. Ejnar Vaaben, der var cand.mag. i historie, var
arbejdsløs og prøvede at slå sig igennem som skribent af dansk nationalsocialistisk
litteratur. 44 Han havde på det nærmeste monopol på det danske
marked, men det stod skralt til med efterspørgslen.
Ernst Christiansen ville ikke udbetale noget honorar, men sendte alligevel
Ejnar Vaaben 25 kr., så datteren i det mindste kunne komme tørskoet
i skole. Ejnar Vaaben takkede ham den 4. januar 1933 varmt. Han kunne
fortælle, at professor Knud Fabricius gjorde sig store anstrengelser for at
hjælpe ham, og at også oberst Jørgensen på Jyllandsposten gjorde sit. Men
“desværre er alle sunde lukkede og man står her med sin arbejdskraft, sine
ualmindeligt gode politiske- og efterretningsforbindelser og – må spise
nådsensbrød eller på gaden med kone og barn”. Ejnar Vaaben tilbød
Flensborg Avis gratis medarbejderskab, for “i sidste instans står vi på samme
front”. 45 Noget medarbejderskab blev der ikke tale om, men det sidste
udsagn var Ernst Christiansen enig i, og heri består den vel nok væsentligste
anstødssten i forhold til for eksempel Sønderborg Socialdemokrat og
Hejmdal: Disse trak det afgørende skel mellem demokrati og diktatur, hvor
Ernst Christiansen trak det mellem dansk og tysk. Også Ejnar Vaaben var
for Ernst Christiansen først og fremmest en landsmand.
Det var i tråd med Flensborg Avis’ liberale redaktionelle holdning at
åbne bladet for indlæg fra anden side, og desuden sværmede Ernst Christiansen
alle dage for idealister – og idealismen lyste ud af hver linje af
Ejnar Vaabens artikler og til dels noget usammenhængende breve. Desuden
følte Christiansen medlidenhed med den økonomisk hårdt trængte
Vaaben. Men det var nu ikke kun i Flensborg Avis, Ejnar Vaaben fandt
spalteplads i første halvdel af 1933. Han fik trykt i hvert fald tre kronikker
i Dannevirke, der samme år blev udsendt som pjece. 46
Igen i juni 1933 støttede Ernst Christiansen, efter indtrængende opfordring
fra overretssagfører Knud Dahl, redaktør Erik Hansen, Kolding
Avis, læge Aage Lauesgaard fra gruppeudlånsbiblioteket Toftlund og historikerne
Poul Læssøe-Müller og Knud Fabricius, Ejnar Vaaben med et
beskedent beløb. Men han åbnede nu ikke uden videre avisens spalter for
ham. 47 Ejnar Vaaben på sin side betragtede alligevel Flensborg Avis som
“de sidste rester af fri presse, der endnu findes i Danmark”, fordi det hørte
til de få blade, som lejlighedsvis lånte ham spalteplads. 48
Ejnar Vaaben fortsatte med at pånøde Ernst Christiansen sit noget påtrængende
venskab, og Ernst Christiansen havde sit hyr med at holde
ham på en armslængdes afstand, selvom han vedblivende anerkendte Ej-
270