hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Ernst Christiansen tog til København, hvor han opholdt sig den 2. og 3.
december 1937. Han førte her forhandlinger med – eller blev i det mindste
orienteret af – det danske Udenrigsministerium. 195
I det danske Udenrigsministerium fattede man blyanten og konciperede
en ledende artikel til Politiken. Det var sværere, end det så ud til. I en
kladde hedder det bl.a.:
“Ligaen D.D.D. betyder intet i Danmark. Den er et lille samfund af nationalistiske
outsidere. Det sidste ukloge og uforsvarlige opråb fra denne ligas side tager den
danske offentlighed afstand fra. Dette er i øvrigt allerede sket. (...) Hele det folkelige
og kulturelle danske arbejde i Sydslesvig udføres på den absolutte loyalitets
grund. Hverken indenfor det danske mindretal i Sydslesvig eller indenfor de
større sønderjyske organisationer i Danmark (Grænseforeningen, Sprogforeningen,
Skoleforeningen, Det unge Grænseværn) findes der antydning af grænseflytningstendenser.
Alle danske, der kan gøre krav på at tale om Danmarks holdning, er indstillede
på det af de danske sydslesvigere skabte løsen Front og Bro. (...) Danmark
ønsker at leve i det bedst mulige forhold til den sydlige nabo. Det er Danmarks
ønske, at den national-kulturelle strid (“Åndernes kamp”, har [borgmester] Kaper
sagt), der finder sted på begge sider af grænsen i Slesvig, altid må foregå på
en sådan måde, at forholdet mellem de to nabolande og nabonationer aldrig kommer
til at lide skade derved. Disse hovedlinjer i den politik, der vedrører forholdene
i grænselandet og det dansk-tyske forhold, ligger så faste, at de ikke kan
forstyrres gennem det omtalte opråb fra Ligaen D.D.D. Dette ved alle forstandige
mennesker. Dette burde vist nok også de grænsetyske kredse vide, som har pustet
liga-opråbet op til en stor affære”.
Her er tilføjet en blyantsnotits: “Ingen polemik!!!”. Konceptet fortsætter –
polemisk:
“Hr. Ernst Schrøder, der som nordslesviger og dansk statsborger sikkert følger
meget godt med i danske forhold, burde vel nok vide, at Ligaen D.D.D. ikke har
spor af adkomst til at tale på Danmarks vegne. De store sønderjysk interesserede
organisationer i Danmark har intet med outsider-ligaen D.D.D. at bestille. Det
er derfor et beklageligt angreb mod selve det gode dansk-tyske [tilføjet: og tysknordiske]
forhold, når et opråb fra ligaen misbruges til mistænkeliggørelse af den
danske indstilling overfor Slesvig, overfor grænsen af 1920 og overfor vor sydlige
nabo. Denne indstilling hviler – såvel indenfor det danske mindretal i Tyskland,
som indenfor hele det danske folk – på de allerede nævnte synspunkter. (...) Antagelig
må Liga-intermezzoet kunne lægges ad acta! Stillingen er klar, og den bør
ikke forplumres. I Danmark [tilføjet: og i Norden] mindes vi de samtaler, der i forbindelse
med forbudet af dagbladet Der Schleswiger fandt sted i Berlin. Disse samtaler
og de udtalelser, der dengang faldt på officielt sted i Tysklands hovedstad
[ulæseligt], er i fuld overensstemmelse med den danske [tilføjet: og den nordiske]
indstilling. De tyske erklæringer fra Berlin, der bl.a. fastslog ønskeligheden af et
godt tysk-dansk forhold, ønskeligheden for det bedst mulige kår for det nationale
mindretal og loyalitet [tilføjet: m.h.t. statsgrænsen], måtte naturligvis finde stærk
og god genklang i Danmark [tilføjet: og Norden], da dansk [tilføjet: og nordisk]
tankegang bygger på netop de samme principper”.
Konceptet har voldt hovedbrud, og den sidste del er oversået med blyantsstreger,
overstregninger, rettelser og tilføjelser:
680