hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

gængeligt for alle læsere og dermed indrepolitisk potentielt farligere.
Men også andre ting blev noteret af Gestapo: I indberetningen for december
1937 beklagede Hermannsen sig over, at Flensborg Avis’ julenummer
navnlig havde rummet artikler om den preussiske undertrykkelse
af de danske sønderjyder før 1920. Denne “opvarmning” af for længst
overståede historier kunne kun være sket med det formål at “opægge
danskernes nationale følelser”, mente Hermannsen. Hermannsen havde
desuden bemærket, at Flensborg Avis benyttede Propagandaministeriets
udtalelser i Der Schleswiger-affæren om Flensborg Avis’ og Der Schleswigers
“ubetydelighed” til at hverve flere abonnenter. 32 For hvis det var sandt, at
den danske mindretalspresse var ubetydelig, så måtte det være en æressag
for det danske folk at forøge dens betydning ved at tegne abonnement,
have avisen argumenteret.
En anden af Hermannsens indvendinger i samme indberetning var betydeligt
mere alvorlig. Den havde sin baggrund i, at ungdomssiderne Ung Nordisk
Grænsevagt (UNG), der som tidligere nævnt fungerede som talerør for
Det unge Grænseværn (DuG). DuG repræsenterede alt det, som Ernst Christiansen
satte sin lid tid til: Det var en ungdom, der “vedkendte sig at være
dansk, et led i det frie, mægtige Norden, med selvfølgeligt landsmandskab
over for forposterne. Denne ungdom kræver dansk eller tysk flag vist rent
af enhver politisk lejr i grænselandet, men afviser had til den nationale
modpart. Her føres den linje videre, som Flensborg Avis igennem årene har søgt
at arbejde frem, og der er en stor forstrøstning i, at disse tanker løftes på skjold af
det slægtled, som nu er gået ind under ansvaret” [fremhævet af forf.]. 33
Ung Nordisk Grænsevagt hilste den 6. januar 1938 “med glæde og undren”,
at Landsforeningen Frisindet Kulturkamp netop havde udsendt et Sønderjyllandshæfte.
I UNG-lederen hedder det blandt andet:
“Hvor godt, at man i denne lejr på yderste venstre fløj er kommet i tanker om den
sønderjyske opgave! Men hvilken misforståelse, når man vil indordne den under
en partipolitisk eller en ‘verdensanskuelig’ indstilling og et tilsvarende modsætningsforhold,
når man i steden for en styrkeprøve i Sønderjylland mellem de to
nationaliteter i forbindelse med et arbejde for et godt naboforhold fra dansk side
som eneste løsen vil have sat: Kamp mod nazismen!”
Lederskribenten – det var muligvis Ernst Christiansen selv – mindede
dernæst om, at kommunisternes fremfærd i Rusland under revolutionen
1917 havde fremkaldt hungersnød og elendighed. Men “hvorvidt danske
landsmænd skal gøre front imod udenlandske bevægelser, er det svært
for os at sige noget om, men vi mener i hvert fald, at de ikke ensidigt kan
gøre front imod en tysk verdensanskuelse, uden at tage afstand fra den
russiske, der i sin praktiske udformning forekommer os at være den mest
yderligtgående fjende af den dansk-nordiske indstilling”.
Bladet Kulturkampen havde for nylig beskyldt Det unge Grænseværn for
at flirte med nazismen, men formand Peter Marcussen havde understreget:
“Ikke under hagekorset, ikke under sovjet-stjernen, men under Nordens
gamle korsbannere vil vi bygge vor fremtid”. Dette synspunkt til-
714