hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

anden kant. I april 1933 havde den flere gange tidligere omtalte Alexander
Bogs, der i mellemtiden var blevet referent i Auswärtiges Amts presseafdelings
skandinaviske afdeling, en privat samtale med Jacob Kronika
over et glas øl. I årene umiddelbart efter magtovertagelsen gik han blandt
pressefolk for at være “Hitlers nordiske pressechef”. Det var altså en
mand, hvis ord havde vægt.
Samtalen skete i forlængelse af Påskeblæsten [se s. 231], i ugerne inden
Bogs skulle til København og der udtale et par beroligende ord. Bogs
var SS-officer, alter Kämpfer med talrige blodige slagsmål med kommunister
bag sig. Bogs talte flydende dansk og var dansk gift, og han var en
personlig ven af Hermann Göring. Kronika har beskrevet ham således:
“Hans menneskelige karakter er kendetegnet ved en hel del hidsighed,
uligevægtighed, et fyrigt temperament. Men der kan slet ikke være tvivl
om, at Bogs – som menneske – er ærlig og anstændig”. Ifølge Kronika gik
han endog blandt danske pressefolk i Berlin under navnet “vennen”. Det
var altså tilsyneladende en mand, der ville Danmark og dets journalister
det godt.
Alexander Bogs lagde ud med at forsikre Kronika om, at de slesvigholstenske
grænsestormere ikke havde opbakning i Berlin. Men så slog
Bogs pludselig over “i en helt anden melodi”, beretter Kronika. “Her har
vi atter engang det uligevægtige temperament; de uovervejede følelsesudbrud.
I høj grad typisk for Bogs, men i øvrigt noget, der forekommer
hos såre mange nazister. De buser lige ud – logisk eller ulogisk – med alt,
hvad der foregår inden i dem. Selvbeherskelse er en kunst, som Hitlerbevægelsens
alte Kämpfer ikke har lært!”
Overvejet eller uovervejet – det, som “Hitlers nordiske pressechef”
sagde til Kronika, gjorde indtryk: Bogs skulle, fortalte han, efter aftale
med både Reichsleiter Alfred Rosenberg og udenrigsminister von Neurath
skrive “en meget skarp artikel” til partiavisen Völkischer Beobachter.
Artik len ville således være udtryk for både Auswärtiges Amts og partiets
holdning. Alfred Rosenberg var jo, udover at være chefredaktør for partiavisen,
også leder af NSDAP’s Aussenpolitisches Amt; partiets eget “udenrigsministerium”,
og han blev desuden regnet for at være nationalsocialisternes
chef-ideolog som forfatter til det temmelig tågede værk Mythus
des 20. Jahrhundert. Artiklen skulle vende sig mod “bestemte tendenser i
Danmark”, mod en “bestemt dansk aktivisme af udpræget tysk-fjendtlig,
anti-nazistisk art”. Forhåbentlig vil denne artikel “finde den rette modtagelse
og forståelse i Danmark”, sagde Bogs. Artiklen ville være usigneret,
for “en embedsmand i AA optræder jo ikke som journalist”. Helt uden betydning
kan det nu ikke have været, at udtalelsen dermed fik en mindre
officiel karakter. Heller ikke Hitlers Tyskland ønskede at fremsætte nogen
bestemt erklæring om den dansk-tyske grænse. Alexander Bogs erklærede
dog, at det måtte være tilstrækkeligt, at den stod i Völkischer Beobachter!
Der skulle to til at holde ro og fred, fortsatte Bogs. “Standser man i
Danmark ikke den antityske og antinazistiske aktivisme, så kan vi heller
ikke standse vore grænseaktivister”. Den danske presses behandling af tyske
forhold kunne altså blive farlig for den dansk-tyske grænse. “De bliver nødt til
227