hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

ud for dig, når din ligevægts skal en sjælden gang er sprængt. Men du har selv
oplevet, at verden kunne være helt anderledes i en stor sorg eller en knugende tilskikkelse
eller en uventet glæde. Et billede kan være skønhed, det kan være hensigt,
det kan i et glimt sætte tilværelsen i et nyt lys for os. En udstilling kan hjælpe
os med at lære at se og skønne”.
Om denne positive indstilling skyldtes, at det var dansk moderne kunst,
er ikke umuligt, men i de afsluttende bemærkninger afslører han et
kunstsyn, der bestemt ikke er præget af bagstræb, selvom hans grundsynspunkt
var konservativt. Ernst Christiansen forsøgte at forstå den moderne
kunst. 31
Ernst Christiansen ønskede også mere af kunsten, end blot reproduktion
af klassikerne: “Hvad spilles der af nyere danske stykker, som tager
sindene, enten folk vil eller ej?”, spurgte han for eksempel i en leder om
dansk teater. Der måtte fornyelse og alvor til:
“Dansk teater spiller klassikerne, eller et stykke fra de andre nordiske lande.
De danske nutidsstykker er for en stor del noget pilleri. Livets og dødens store
spørgsmål behandles i udenlandske skuespil og bøger. Så vidt rækker stoffet ikke
herhjemme. (...) Udefra kan en bog som Intet nyt fra vestfronten hamre igennem,
herhjemme er det oversatte underholdningsbøger og kunstnerisk pilleri for kunstens
skyld, som publikum og forlag kæler for. Der kunne godt trænges til oprør,
og et sådant ville komme den virkelige skuespilkunst til gode. (....) Ikke kunsten
for kunstens, men kunsten for livets skyld!”
Kunsten skulle efter Ernst Christiansens mening ruske op i de “alt for ligeglade
mennesker således, som et lyn flammer i vejret en bælgmørk nat,
at den store indre oplevelse ligger foran ethvert menneskes fod, og uden
at tage det på os, har vi bedraget os selv for det virkelige menneskeliv”. 32
Der skulle være idé i kunsten: “Af det danske skuespil, af det danske dramatiske
forfatterskab kræver vi nulevende danske hjælp for vort folk til
dets livskamp i denne tid fuld af uhygge og farer og styrkeprøver, hjælp
for den enkelte til at føre et sundt liv. Der må godt erklæres hykleriet krig
på kniven og ryddes op i gamle fordomme og i uforstående snæversyn,
når blot ikke barnet hældes ud med badevandet”. Den danske kunst
skulle medvirke til fornyelse og fortsat fremdrift i det danske folk. 33 At
der skulle være idé i kunsten var i overensstemmelse med den samtidige
kunstkritik i Danmark, hvad enten den kom fra højre eller venstre side. 34
Synspunktet førte blandt andet til, at Ernst Christiansen blev en varm beundrer
af Kaj Munk, som blev hyldet som fornyeren af dansk teater og
som én af de ganske få i dansk kulturliv, der satte tidens store problemer
under debat. Men det gjaldt ikke kun for en national dramatiker som
Munk. Man kan i ledende artikler også se Ernst Christiansen tage for eksempel
Soyas stærkt kontroversielle satiriske stykke Umbabumba i forsvar
over for den sønderlemmende kritik i den danske presse. 35 Også en forfatter
som kommunisten Hans Kirk kunne få en begejstret anmeldelse i
Flensborg Avis. 36
Kulturstoffet i øvrigt blev varetaget af Walther Lange. Han blev født i
Sønderborg i 1906, blev ansat ved Der Schleswiger i 1923 og var en over-
130