hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Det lå lige for at antage, at det derfor ville være i Danmarks interesse
at få en mere “national” regering, der i en forhandling med tyskerne ville
stå stærkere alene af den grund, at tyskerne respekterede den højere. Sat
på spidsen var Kronika ikke langt fra at overveje at ville ofre det parlamentariske
demokrati for at få Isted-løven igen! Det siger noget om hans
prioriteringer. Der er en klar parallel til situationen i sommeren 1940,
hvor højre-nationale kredse arbejdede for en udskiftning af den parlamentariske
regering ud fra samme logik. 121 Her spillede Kronika, som vi
skal se, også en rolle som den såkaldte Højgaard-kreds´ kontaktmand i
Berlin, og også da vurderede han, at en “national regering” havde større
chancer i forhandlinger med Tyskland end en socialdemokratisk-radikal.
Hvordan Flensborg Avis forestillede sig en sådan hypotetisk “national”
regering sammensat i efteråret 1933 er naturligvis svært at sige. Ernst
Christiansen var i hvert fald en hel del mere nøgtern end Kronika. Mon
ikke det trods alt ville være en regering bestående af de fire gamle partier?
Den nævnte passage om “socialister og pacifister” blev slet ikke
refereret i Flensborg Avis, der i stedet alene hæftede sig ved, at Rosenbergs
“lidt hemmelighedsfulde” ytring måtte virke afkølende på alt for
hidsige grænseflyttere i Slesvig-Holsten, og at Danmark formentlig kun
var nævnt for balancens skyld – for at tage afstand fra de yderligtgående
grænseflyttere på begge sider. 122
Hejmdal og Sønderborg Socialdemokrat vogtede nidkært over det parlamentariske
demokrati og gik skarpt i rette med enhver kritik. Men når fokus
som her er så ensidigt på Flensborg Avis, kan det efterlade det indtryk,
at den “demokratiske front” i Nordslesvig, som udgjordes af Sønderborg
Socialdemokrat og Hejmdal, navnlig opfattede denne avis som farlig for det
parlamentariske demokrati. Det var ingenlunde tilfældet. De øvrige borgerlige
aviser i Nordslesvig fik også nogle gevaldige stryg.
Socialdemokraterne indtog, ligesom H.P. Hanssens Hejmdal, en stærkt
afvisende holdning over for enhver form for brobygning til det nationalsocialistiske
Tyskland. Det var ellers Socialdemokratiet, der i Weimar-tiden
havde samarbejdet tæt med søsterpartiet i syd, men de mange bånd,
der siden genforeningen i 1920 havde knyttet socialdemokrater nord og
syd for grænsen til hinanden, var med ét blevet revet over, da det tyske
socialdemokrati SPD blev knust i maj 1933. Ifølge Sønderborg Socialdemokrats
redaktør Frede Nielsen blev ændringen så radikal, at “den følelse
stærkt og hurtigt slog igennem: I stedet for som hidtil at være bindeleddet
mellem nord og syd er vi nu placerede som det demokratiske Nordens
kæmpende forpost. Syd fra truer den idé og bevægelse, som har
knust vore venner og brødre, det er nu vor opgave at tage tørnen mod
nazismen, både som demokrater og socialister”. 123 Socialdemokraterne i
Nordslesvig, der som nationalt blandet parti hidtil havde bygget bro over
grænsen, gik nu i skarp frontstilling med mottoet: Værn om grænsen og
bolværk mod nazismen.
Ud fra en sådan holdning måtte Flensborg Avis’ vedholdende brobygning
til og anbefalinger af nationalsocialismen som efterlignelsesværdig
300