hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Efter nogle dage kom elektricitetsforsyningen atter i gang, hvorimod
gasværket først blev leveringsdygtigt senere. Uden gas til støbning af satsen
måtte det tekniske personale improvisere sig frem: Man lejede igen
en sættemaskine hos Schmidts Trykkeri, men satsen måtte bæres frem og
tilbage, og maskinen gik jævnligt i stå. Bladets venner handlede imidlertid
hurtigt, og Berlingske Tidende sendte efter få dage – som lån – tre elektriske
smeltegryder til sættemaskiner med tilbehør, tilpasset de 380 volt,
man brugte i Flensborg, så avisen atter kunne udkomme på normal vis. 225
15.10. Økonomi og abonnement 1939-1945
Der var som tidligere anført en del nervøsitet at spore i Flensborg Avis’
egenannoncer op til kvartalsskiftet 1. oktober 1939. Kvartalsskiftet var
desuden sammenfaldende med avisens 70-års jubilæum. I ugerne op til
den 1. oktober 1939 blev avisen præget af mange indsendte indlæg og
opfordringer til at støtte Flensborg Avis. Der blev mindet om, at Flensborg
Avis navnlig efter krigsudbruddet “arbejder under særligt vanskelige forhold”,
at man burde huske på, at bladet “udfører en gerning, som nationalt
og folkeligt slet ikke kan undværes”, og at man derfor straks burde
tegne et abonnement. 226 De første kvartalsskifter medførte nogen nedgang,
og igen op til kvartalsskiftet april 1940 var der nervøsitet at spore.
Ernst Christiansen ofrede den 29. marts 1940 endda en ledende artikel på
sagen, hvori han opregnede alle avisens besværligheder siden 1920 – og
de var ikke få. Krigsudbruddet i september 1939 havde endvidere betydet
nye vanskeligheder i form af visumtvang og vanskelig grænsepassage,
end ikke avisens tilsynsråd kunne komme til Flensborg; indskrænkninger
med hensyn til telefon, post m.m. og ikke mindst de vanskeligheder,
distributionen af avisen betød. Pressen måtte endvidere kæmpe
med “tidens begrænsninger og økonomiske hæmninger”, som han noget
forblommet skrev. Under den sidste krig havde Flensborg Avis lidt svære
holdertab, men denne gang så det dog bedre ud, erklærede Ernst Christiansen.
Et tab var lidt, “hvor det mindst skulle være ventet”, nemlig i
Nordslesvig, men til gengæld var der vækst syd for grænsen og nord for
Kongeåen. Naturligvis måtte der spares i denne tid; det havde Ernst Christiansen
stor forståelse for, men “i denne prøvelsens tid skal der ikke kun
skæres ned, da skal vi forny os selv, vi skal ikke kun søge at slippe, men
gå ind under de byrder, som må løftes, og udfolde en hidtil ukendt kraft.
Hvad der skal skæres bort, er den overflod, som nærmest var en trussel
for vor egen sundhed. Det gør ikke noget, at vi skal undvære et og andet.
Men netop i denne tid kan der gro ny styrke”. Man skulle “sætte en ære i
under krigen ikke at svigte de danske, der uden for Danmarks grænse går
ind under endnu sværere pligter”. Netop nu skulle disse have kærlighed
og kammeratskab mere levende og uforbeholdent end hidtil, og derfor
skulle man slutte op omkring sydslesvigernes blad, “det eneste danske
dagblad, der går bud ud til de danske ved krigsfronten, som drager den
yderste følgeslutning af deres danske troskab”. Det var altså ifølge Ernst
Christiansen en national pligt at abonnere på Flensborg Avis! Avisen bad
918