hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

af 1920. Den dokumenterede, at indbyggerne i landet mellem Dannevirke
og Kongeå var danske af rod og blod, at tyskheden overhovedet ikke
havde nogen ret i Slesvig, ja, at den i Slesvig tilsyneladende hvilede på
selvbedrag og løgn. Den var eminent som både et forsvars- og angrebsvåben
i Sydslesvig.
Allerede tidligt var der planer om at oversætte Dansk Grænselære til
tysk. overretssagfører Knud Dahl, fremtrædende medlem af grænseforeningens
hovedstyrelse, udbad sig den 7. december 1936 Kronikas mening
m.h.t. udsendensen af en tysk udgave af Dansk Grænselære. Han var
selv i tvivl. Det var Kronika ikke. Han “anbefaler stærkt” udsendelsen af
Eskildsens bog på tysk. Men bogen måtte ikke sendes til sydslesvigere i
flæng. Den tyske udgave skulle være et åndeligt våben for de danske sydslesvigere:
De skulle have muligheden for at lægge bogen i hænderne på
en tysksindet landsmand som de kender og omgås; “godt, om grænselæren
i den tyske udgave kunne gøre den enkelte danske sydslesviger til
aktiv missionær! Altså kun individuel og kontrolleret udsendelse!” 33 De enkelte
sydslesvigere skulle altså med Dansk Grænselære i hånden i det stille
påvirke deres slesvigske landsmænd i dansk retning. tanken om at lade
Dansk Grænselære indgå i en offensiv var altså ikke Kronika fremmed. Det
var den, som vi skal se, bestemt heller ikke for Ernst Christiansen. Det
gjaldt nu som før om at overbevise de tysksindede sydslesvigere om, at
de i virkeligheden var danske, så de kunne blive lykkeligere og helstøbte
mennesker – og så på længere sigt grænsen kunne blive flyttet mod syd.
Dansk Grænselære udkom i juni 1936. Den gamle, sønderjyske fører, H.P.
Hanssen var død i maj 1936. For Ernst Schrøder var der en indlysende
sammenhæng mellem H.P. Hanssens død og dette nye tiltag i den “Ejderdanske
offensiv”: H.P. Hanssen, der hele sit liv havde virket modererende
på den offensive nationale danske aktivisme og som, da grænsen
i 1920 skulle drages, havde gjort holdt ved Flensborgs porte, var nu ikke
mere. Derved slappedes tøjlerne, og den latente danske aggression fik atter
frit spil. var det måske ikke just det, man så med Slesvig ligaens opråb,
med Eskildsens grænselære og med skolebyggeriet i tønning? Det
var et gammelt, slesvig-holstensk dogme, at der Däne lauert an der Grenze!
i juni 1936 tog Ernst Schrøder på denne baggrund de første skridt til
at rulle denne formentlige danske offensiv tilbage. Den påståede danske
“aggressivitet” blev i første omgang udnyttet til at opnå større bevillinger
og en stærkere centralisering – eller “ensretning” – af det tyske grænsearbejde,
som Ernst Schrøder nu fik afgørende indflydelse på. Det gjaldt
både nord og syd for grænsen. Syd for grænsen gav Ernst Schrøder sin
“afværge-offensiv” betegnelsen: Grenzgürtelarbeit, altså “grænsebæltearbejde”.
Det havde først og fremmest til formål at forhindre yderligere
danske fremskridt i Sydslesvig – og desuden om muligt at undergrave de
allerede eksisterende danske institutioner. Dette skete ved at udnytte partiets
– nSDAP’s – net af tillidsmænd, der i det stille skulle påvirke medlemmer
af mindretallet til at melde sig ud. Da først pengene var bevilget,
blev arbejdet anlagt, så det vakte så lidt offentlig opsigt som muligt. Ernst
524