hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

lemiserende imod de sønderjyske aviser selv. Flensborg Avis, der i begyndelsen
skarpt havde afvist LS og som regel hyldede frihandel af næsten
Madsen-Mygdalsk art 45 , plæderede for “hjælp til selvhjælp” til landbruget
og tog afstand fra LS’ aktionslyst, måtte flere gange lægge ryg til drøje
hug. Ernst Christiansen forbeholdt sig ret til at stryge passager, som han
ikke ville acceptere – og gjorde det. Dette førte til gengæld til, at der på
LS-møder blev opfordret til boykot af Flensborg Avis. Ernst Christiansen
opfordrede fra krisens begyndelse den danske landbostand i Nordslesvig
til at samles og var også villig til at støtte ethvert forsvarligt arbejde i LS,
“men selvfølgelig har det været vor pligt at hjælpe med til, at den kom
ind på en vej, som ikke stred imod nationale tarv”. 46
LS-spalten blev introduceret i marts 1932 og blev formaliseret på et
møde i maj 1932 mellem repræsentanter for LS og den sønderjyske presse.
LS havde truet med alternativt at oprette et eget dagblad. Spaltepladsen
blev efter alt at dømme stillet gratis til rådighed og redaktøren aflønnet
af aviserne i fællesskab. 47 Truslerne om egen avis var ikke grebet ud
af luften. LS fik i 1930’erne en stærk periodisk presse med for eksempel
Landboværnet (1933-1939) og LS-Bladet (1937-1939), og i perioder endog en
egentlig dagspresse med Landbrugernes Dagblad i Maribo og Nordjysk Tidende
– Folket. 48 I Sønderjylland var der oven i købet fortilfælde for slige
aviser, idet Cornelius Petersens Selvstyrebevægelse i årene 1926-1928 havde
udgivet et dagblad, Folkets Selvstyre. 49 De sønderjyske bladudgivere frygtede
måske næppe, at et sådant LS-dagbladsprojekt på længere sigt ville
kunne udgøre nogen trussel mod dem, men på kortere sigt og i den aktuelle
økonomiske situation kunne et sådant dagblad såmænd volde skade
nok. Det var derfor en trussel, som de sønderjyske dagblade var tvunget
til at tage alvorligt.
LS-spalten blev redigeret af Frederik Vestergaard. 50 Oprindeligt lærer
og Thybo var Vestergaard efter en omflakkende tilværelse i 1928 flyttet
til Sønderjylland, hvor han købte gården Solvang ved Lydersholm i det
vestlige Nordslesvig kun få kilometer nord for den nye grænse. Det var
nationale motiver, der lå bag erhvervelsen af gården i ét af de mest tyske
hjørner af Nordslesvig. Fr. Vestergaard tog med sin hustru og sine 14
børn til Sønderjylland for at gøre en national indsats for danskheden. Fr.
Vestergaard var holder af Flensborg Avis, der endnu havde sit kerneområde
her ude vestpå. Han lod sig ikke – som naboen – friste af Jydske Tidende,
der fra 1929 tilbød sig som morgenavis, endog af et langt større omfang
end konkurrenterne. Vestergaard købte endog – i fællesskab med en anden
nabo – en aktie i Flensborg Avis, da virksomheden i 1930 forvandledes
til at aktieselskab. Han har tydeligvis følt en god del veneration for æ Blaj,
for det har næppe været udsigten til økonomisk afkast, der bevægede Vestergaard
til at blive aktionær.
Landbrugskrisen ramte ikke Fr. Vestergaard mindre hårdt end mange
andre nordslesvigske bønder. Et sammenfald af uheldige omstændigheder
med oversvømmelser og mund- og klovsyge hos naboen i året 1933
gjorde en ende på Vestergaards tiltro til fremtiden som landmand, men
Solvang undgik med nød og næppe at komme under hammeren, som det
133