hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Også blandt Flensborg Avis’ danske læsere var reaktionerne blandede.
Kronikas afgang synes paradoksalt nok at have været en lettelse for den
ikke ualmindelige type af holdere, der udelukkende holdt avisen for at
“støtte danske sydslesvigeres eneste lille åndehul”, men som i øvrigt op
igennem 1930’erne havde haft svært ved at goutere avisens dækning af
udviklingen i Tyskland. Navnlig Kronikas begejstrede artikler fra 1933-
1934 var endnu i 1938-1939 ikke glemt. Disse læsere tvivlede ikke på, at
de ved at støtte avisen støttede mindretallet i Sydslesvig. Men de tvivlede
på, at avisen støttede danskheden i Nordslesvig med sin forstående holdning
overfor nazismen, og “med sin mangel på det ubestemmelige, der
karakteriserer dansk demokratisk lynne, må den nord for Kongeåen synes
udansk”, skrev en læser til Ernst Christiansen den 16. september 1939. 120
Kronika fortsatte som korrespondent for Nationaltidende og flere andre
aviser og som akkrediteret talsmand for det danske mindretal. Og han
opnåede, som vi skal se, i den egenskab endnu adskilligt til lettelse af avisens
og mindretallets vilkår. Men med Kronikas afgang fra Flensborg Avis
i oktober 1938 var bladet gjort indrepolitisk temmelig ufarligt.
Set i et videre perspektiv var det måske ikke så galt, at det ikke var
godt for noget. Det har utvivlsomt hjulpet avisen til at tie til den jødeforfølgelse,
der brød ud over Tyskland få uger senere.
13.9. Jødespørgsmålet 1938:
kaj Munks “Smeltediglen” og krystalnatten
Nationalsocialisternes anti-semitisme havde altid været en kilde til bekymring,
ja, afsky for både Jacob Kronika og Ernst Christiansen. Men
Kronika havde aldrig helt opgivet håbet om, at tyskerne, hvis kulturelle
stade han satte meget højt, trods alt ville komme til besindelse. Han kunne
i Flensborg Avis den 21. januar 1938 således meddele, at Julius Streichers
Der Stürmer var blevet forbudt “indtil videre” på grund af et nummer,
der krævede dødsstraf for “race-skam”. I Kronikas korrespondance
skinnede det igennem, at han håbede, at forbudet ville få permanent karakter.
Det fik det ikke. 121
Flensborg Avis kunne ikke kritisere nationalsocialisternes anti-semitisme
direkte. Men man tøvede ikke med at tage danske kritikere af den tyske
anti-semitisme kraftigt i forsvar, hvis de blev angrebet fra tysk side. Da
Schleswig­Holsteinische Tageszeitung den 9. oktober 1938 skarpt kritiserede
Kaj Munks nyeste stykke Han sidder ved smeltediglen og ankede over, at
Flensborg Avis ikke fulgte sit eget løsen “front og bro” og forsvarede tyskerne
imod Kaj Munks “angreb”, tog Tage Jessen den 12. oktober 1938 den
danske dramatiker i forsvar: Kaj Munk var aldeles ikke anti-tysk; nogle
danske blade havde endog ment, at han i den grad søgte at gøre ret og
skel, at han til tider ligefrem blev nazistisk. Det danske mindretal kunne
heller ikke stå til ansvar for en teaterforestilling, som blev givet i Danmark
og som man slet ikke kendte ved selvsyn. “For øvrigt er det af ledende
national socialister gang på gang fremhævet, at den tyske national-
766