hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

I 1930 blev den hidtil selvstændige tysksprogede danske presse lagt ind
under Flensborg Avis. Den tysksprogede presse – Neue Flensburger Zeitung,
Neue Schleswiger Zeitung og Der Schleswiger – havde oplevet stor fremgang
i inflationstiden med et samlet oplag på ca. 14.000, men brød i løbet
af 1924 sammen, da Tyskland stabiliseredes økonomisk og politisk. Efter
rekonstruktion og sammenlægning under navnet Der Schleswiger i 1925
havde den tysksprogede presse et oplag på ca. 1.500, hvilket forblev næsten
uændret i hele den undersøgte periode. Holdertallet dækkede over et
stort antal frieksemplarer, og Der Schleswiger blev navnlig finansieret af
de private kredse i kongeriget, der stræbte efter at opnå en ny afgørelse
i Sydslesvig. Dette medførte til gengæld, at de samme kredse var mere
tilbøjelige til at støtte Der Schleswiger end Flensborg Avis, og da midlerne
var begrænsede, var der ikke megen økonomisk bistand at hente blandt
Flensborg Avis’ nationalpolitiske venner i Kongeriget. Der Schles wiger blev i
1930 underlagt Flensborg Avis og udkom herefter som dagligt bilag. I 1937
blev Der Schleswiger forbudt som dagblad, da man fra slesvig-holstensk
side ønskede at stække mindretallets muligheder for tilgang fra flertalsbefolkningens
side, men den fortsatte som månedsskrift indtil 1944.
Den forværrede økonomi gjorde det umuligt for Flensborg Avis at
foretage de nødvendige tekniske moderniseringer og at udbygge den
journalistiske stab. Man var tvært imod fra 1924 tvunget til drastiske
nedskæringer og i 1930 blev virksomheden omlagt til aktieselskab. I 1930
kom oven i erhvervskrisen en så drastisk devaluering af den danske krone,
at det betød en halvering af indtægterne for Flensborg Avis, hvorimod
dens udgifter forblev uforandrede.
Når Flensborg Avis ikke gik konkurs, skyldtes det, at den fra 1931/32
fik understøttelse fra den danske stat. Den ud fra et forretningsmæssigt
synspunkt ulykkelige placering syd for grænsen blev således paradoksalt
nok avisens redning, for placeringen i Flensborg var netop årsagen til, at
den danske stat så sig nødsaget til at hjælpe. Den økonomiske hjælp var i
første omgang tænkt som en rent midlertidig foranstaltning, men hjælpen
måtte i løbet af 1930’erne gøres permanent.
Det var konsulatet i Flensborg, der tog initiativ til at støtte Flensborg
Avis. Støtten markerede et brud med den danske politik, der siden 1923
udtrykkeligt kun havde ydet statslig bistand til danske kulturelle anliggender
i Sydslesvig. Traditionelt blev Flensborg Avis anset for at være
et kontroversielt politisk organ. Men en mistanke om, at også den tyske
side understøttede sin egen mindretalspresse fjernede de første betænkeligheder.
Argumentet fra initiativtageren var, at Flensborg Avis ikke
alene forsvarede det danske mindretal i Sydslesvig, men også indgik i
forsvaret af Nordslesvig, hvor landbrugskrisen havde medført uroligheder
og national ustabilitet. Flensborg Avis medvirkede altså til stabiliteten i
grænselandet. Ved at knytte bevarelsen af Flensborg Avis til forsvaret for
1920-grænsen, gjorde konsul Lauritz Larsen det til et spørgsmål af national
interesse, om avisen overlevede.
Flensborg-konsulatet kom til at spille en helt afgørende rolle i de følgende
års understøttelse af Flensborg Avis. Støtten stred imod den traditio-
960