hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Formanden for den slesvig-holstenske afdeling af Reichsverband der deutschen
Presse, Willy Ehlers fra itzehoe, tilbød Fröbe ansættelse på partiavisen
Nordische Rundschau i Kiel, men Fröbe nægtede i første omgang at
vige sædet. i 1941 blev han dog efter lohses ønske afskediget på Flensburger
Nachrichten – og efterfulgt af Ernst Schrøder. lohse tilbød ved denne
lejlighed påny Fröbe stillingen som chefredaktør for Nordische Rundschau
i Kiel med tiltrædelse 1. oktober 1941, da den hidtidige chefredaktør, Fritz
Michels (tidl. Schleswiger Nachrichten) skulle ledsage lohse til Reichskommissariat
Ostland. Fröbe var nødt til at acceptere – og holdt Ernst Schrøder
ansvarlig for sin afskedigelse. Da Kieler Neuesten Nachrichten og Nordische
Rundschau blev lagt sammen i 1943 og Willy Ehlers blev ny chefredaktør,
overtog Fröbe til gengæld Ehlers’stilling ved Schleswig-Holsteinische Tageszeitung
i itzehoe. 8
Selvom forholdet til Fröbe altså endnu var uafklaret, kunne konsul
lauritz larsen allerede i slutningen af marts 1936 konstatere, at Ernst
Schrøder atter fuldt og helt havde genvundet sin fordums position. Schrøder,
der som bekendt var formand for Wohlfahrts- und Schulverein og formand
for Nordschleswigsche Zeitungs tilsynsråd, var efter larsens vurdering
den “måske mest betydende mand for hjemmetyskheden i nordslesvig
og en ivrigt virkende mellemmand mellem tyskerne syd og nord for
grænsen”, der desuden øvede “afgørende indflydelse på afgørende tyske
steder”. 9 Han var grænsetyskhedens “grå eminence”. gauleiter og overpræsident
Hinrich lohse blev således orienteret om grænseforholdene
gennem Ernst Schrøder, og alt tydede i foråret 1936 på, at Ernst Schrøder
også ville komme til at stå den kommende overborgmester i Flensborg og
landsleder af den slesvig-holstenske afdeling af V.D.A., Dr. Ernst Kracht,
meget nær. Dette var mere end blot en formodning, for da Flensborg Avis
i slutningen af marts 1936 telefonisk henvendte sig til Ernst Kracht for at
få en udtalelse fra den nyudnævnte overborgmester om hans forhold til
Flensborg og det danske mindretal, så havde han sagt, at de “bare kunne
henvende sig til Ernst Schrøder”. 10 Det var ilde varsler.
i foråret 1936 var Ernst Schrøder altså klar til en ny offensiv imod de
danske sydslesvigere – og han lagde mod sin sædvane temmelig aggressivt
ud. Hans Korrespondenzbüro Nordschleswig begyndte straks i februar
1936 at spytte den ene artikel om Danmark efter den anden ud; alle var
de aggressive og understregede kraftigt forskellene mellem det sunde tyske
og det degenererede danske – og alle påpegede den danske regeringspresses
fjendtlige holdning til tyskland. 11 Ernst Schrøder var tilbage på
banen i nazistisk antræk. Det var ikke godt at vide, hvad grænsetyskerne
havde tænkt sig, men det lå i kortene, at en ny påskeblæst måske kunne
være under opsejling. Angrebene var navnlig rettet imod Ernst Christiansen
og dennes rolle under afstemningskampen 1919-1920.
Det vakte særlig opmærksomhed, da Ernst Schrøder i Flensburger Nachrichten
den 16. marts 1936 så tilbage på afstemningen i Mellemslesvig (2.
afstemningszone) 16 år tidligere. i artiklen fremdrog Ernst Schrøder, som
lauritz larsen indberettede dagen efter på “absolut ophidsende måde”,
510