hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

o-tankegangen. “Det har vist sig, hvor man tilsyneladende slet ikke ænsede
os, har man alligevel gjort sine iagttagelser og summet mange enkeltheder
op til et samlet indtryk. Det er fastslået, at der findes en dansk
solidaritet, som omfatter hele vort folk”. Og netop dette var, hvad Ernst
Christiansen havde søgt at kalde på i årevis. At dette netop kom til at ske
ganske få dage før hans 60-års fødselsdag den 10. september 1937 var kun
så meget desto mere glædeligt for ham. 98
I et brev til Ernst Christiansen den 15. september 1937 gav Kronika udtryk
for lignende tanker: “Jeg synes, at du i de sidste uger har fået lov til
at opleve adskilligt, som må kunne glæde dig. Nær havde jeg sagt: Endelig
engang ...!” Kronika havde i Nürnberg, hvor han havde deltaget i partidagen,
talt med flere om Der Schleswiger-affæren. “Ehlers lod til ikke at
være helt veltilpas, hvad jeg finder forklarligt; selvfølgelig hører han til
dem, der får på hovedet her fra Berlin. Presseattaché Frielitz sagde uden
forbehold, at det var Ernst Schrøder, der lægger alle miner ud mod det
danske mindretal. Han spurgte mig: ‘De har vel over for Berndt ordentlig
givet Ernst Schrøder kartouche?’ Hvortil jeg jo ikke kunne svare andet,
end at dette ikke var min sag. Frielitz lod endvidere forstå, at Dr. Kracht
har været aktiv imod os; hverken Ernst Schrøder eller Dr. Kracht ejer
Frielitz’ sympatier”. Én af de referenter i Propagandaministeriet, der talte
dansk og var godt inde i alle nordiske anliggende, Züchtner, fortalte Kronika
– ligeledes i Nürnberg – at hele affæren “af uforklarlige grunde er
blevet behandlet af en ‘forkert’ referent. ‘Havde jeg fået sagen til behandling,
så skulle jeg nok have sparet vor ministerium for et stort nederlag’,
sagde Züchtner” – ifølge Jacob Kronika. Züchtners bemærkning lader formode,
at der i kølvandet på affæren allerede var skarpslebne knive klar i
ærmerne i medarbejdernes interne konkurrence i Promi. 99
Karl Frielitz’ udsagn om Ernst Schrøders og Ernst Krachts rolle i denne
sag er tankevækkende, hvis man altså kan fæste lid til det. Han pegede
entydigt på Ernst Schrøder og Ernst Kracht som de egentlige initiativtagere
– og nævnte slet ikke Lohse, der bevisligt var den, der satte sagen
i gang – med eller uden råd fra Flensborg. I betragtning af Propagandaministeriets
egen lidet smigrende optræden kunne Frielitz’, også af hensyn
til sin egen position som Propagandaministeriets mand i København,
nok have grund til at lægge afstand til sagen. Den højst uprofessionelle
håndtering tydede heller ikke ligefrem på, at masterplanen var lagt i
Propagandaministeriet. Den pegede mere i retning af, at man i ministeriet
havde efterkommet et lokalt ønske, som med sikkerhed kan placeres
hos Gauleiter Lohse. Men helt så uskyldig som Frielitz gav udtryk for var
Propagandaministeriet nu ikke. Under Alnor-affærens tilblivelse havde
Frielitz under alle omstændigheder spillet en vigtig rolle.
Ernst Christiansen skrev tilbage, at Kronika havde “lov til at være stolt
af den sidste tids oplevelser. Du har jo gjort vor sag og vort fædreland –
og vor herbergstat med – tjenester af historisk betydning. Hjertelig tillykke
med det”. 100 Udgangen af hele Schleswiger-affæren var også “en betydelig
personlig sejr for dig”, skrev Ernst Christiansen den 5. oktober 1937
til Jacob Kronika; navnlig fordi “Propagandaministeriet i sin kvide over
619