hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

– “Ja, De kunne jo købe en ny lommebog hver dag 47 – det må kunne
gå”, svarede Hermannsen; “De må jo ud af klemmen”.
– “Og så må vi henvende os i Berlin”, pressede L.P. Christensen på.
– “Ja, men Oberkommando der Wehrmacht er sikkert hverken til at hugge
eller stikke i! Men De har da en repræsentant dernede; han bør forsøge
at finde vej, måske helst gennem Propagandaministeriet”, foreslog
Hermannsen med en hentydning til Jacob Kronika, hvis effektivitet i den
slags sager han åbenbart havde stor tiltro til.
Hermannsen kunne i øvrigt fortælle, at ærke-rivalen Ernst Schrøder,
hvis aviser havde samme problem med postbesørgelsen over grænsen,
forleden dag også havde været forbi Gestapo i samme ærinde – og i den
forbindelse “lavede en skandale”. Men det havde han efter alt at dømme
fået væsentligt mindre ud af, end L.P. Christensens lempeligere fremgangsmåde.
L.P. Christensen ringede straks samme dag til Kronika og satte ham i
sving. 48
Den 30. oktober 1939 blev også ekspedition af telegrammer og telefonsamtaler
til udlandet fra private personer, firmaer og institutioner i
Tyskland standset. En dispensation for firmaer og institutioner blev dog
stillet i udsigt, hvis der forelå anbefaling fra Industri- og Handelskammeret.
Flensborg Avis, der både økonomisk og redaktionelt var dybt afhængig
af telefonforbindelsen til Danmark, indgav straks den 31. oktober
1939 ansøgning om dispensation til Industri- og Handelskammeret.
Flere Flensborg-firmaer opnåede hurtigt dispensation, andre søgte og fik
dispensation fra sag til sag til at føre telefonsamtaler med Danmark fra
Handelskammerets kontor, men for Flensborg Avis’ vedkommende trak
behandlingen af ansøgningen ud på trods af anbefalinger fra det stedlige
Gestapos side.
Først sidst i oktober 1940 – altså et helt år efter ansøgningen – fik Flensborg
Avis en stående tilladelse til at telegrafere til Danmark, og efter yderligere
et år blev der givet tilladelse til én daglig telefonsamtale – til hvilken
der ofte skulle ventes 4-6 timer på forbindelsen. I mellemtiden måtte
man klare sig, som man bedst kunne. Lederen af Gestapo i Flensborg tillod
som nævnt, at Chr. Ludvigsen dagligt kunne passere grænsen for på Padborg
postkontor at afskrive de annoncer, der ønskedes optaget i bladet. 49
Om denne accept også omfattede aviser og breve er ikke helt klart, men
alting tyder på, at Ludvigsen i praksis fortsatte sin virksomhed indtil besættelsen
af Danmark, ganske uanfægtet af det forbud, der var blevet udstedt
den 30. oktober 1939.
Der blev desuden allerede den 2. september 1939 truffet mundtlig aftale
med Gestapo-chefen, Hans Hermannsen, der gav redaktionen tilladelse
til at aflytte Københavns Radio – og bringe dansk landsnyt efter denne
kilde. Som bekendt var det i Tyskland under trussel om tugthus forbudt
at aflytte udenlandske radiostationer – og under dødsstraf forbudt at udbrede,
hvad man havde hørt. Tilladelsen kom efter alt at dømme til at
fungere krigen ud.
813