hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

os danske frem til værn om vort eget, om vor folkelige frihed og om vor
grænse”. Ansigt til ansigt med den tyske folkevækkelse havde Flensborg
Avis “kaldt på kraften i det danske sind, blottet vore svagheder og ladet
os forstå, hvor farefuld stunden er”. Avisen havde gjort sig til organ for
Det unge Grænseværn, og den førte fra Flensborg “en kamp mod tyskheden
i en værdig og ridderlig ånd i fuld anerkendelse af fjendens moralske
styrke og i kraftfuld hævden af vor egen ret”.
Avisens opgave var stor, og glippede det undertiden i dagligdagens
arbejde, “da må man huske de kår, hvorunder der arbejdes: En lille flok
mænd på hvis nerver verdenskrigens onde år, den 14. marts 1920, økonomisk
belastning, hård konkurrence nordfra og stadige chikanerier 152 syd
fra har slidt igennem åringer”. Det danske folk burde derfor give bladet
trygge kår at arbejde under, hjælpe det gennem frivilligt medarbejderskab
og gennem at tegne abonnement, og fremfor alt vise forståelse for
dens opgave og vanskelige stilling.
Det nære forhold til C.P.O. Christiansen vedblev at bestå, efter at denne i
1934 overtog Frederiksborg Højskole, og den gensidige støtte fortsatte op
igennem anden halvdel af 1930’erne. 153 “Det synes mig, at De har krav på
en afgørende indflydelse på den danske højskoles fremtid”, skrev Ernst
Christiansen privat til C.P.O. Christiansen, 154 og i en leder den 29. marts
1938 gentog han:
“En af de højskolemænd, som selv mener og om hvem vi mener, at han er med til
at berede den nye tid i dansk og nordisk ungdoms sind, har foresat sig at skabe
klarhed over, at det tysk-nordiske er noget helt andet end det dansk-nordiske.
Den genfødelse, som tyske ånder ønsker, og som de kalder nordisk og som de vil
vise de nordiske folk vej til, er en anden end den nynordiske, som baner sig vej i
selve Norden. Han har ret helt ud, men med det forbehold, at dette medindbefatter ikke,
at Norden vender ryggen til det tyske folk, lige så lidt som det vender ryggen mod frænderne
hinsides Vesterhavet [i.e. englænderne. Fremhævet af forf.]. Hvad enten der
er forskellige udviklingslinjer, forskellige planer, forskellig indstilling eller ikke,
så er der naboskabets ufravigelige opgaver. Der er frænder, vi må komme til rette
med, og som vi altid må udveksle tilskyndelser med samtidig med, at vi står på
vagt og skærper vor agtpågivenhed. Vi kan fæste opmærksomheden på forskellen
som hjælp til at blive os selv bevidst, men vor vej er den at genfødes inde fra
og at øge og hærde vor indre styrke uden brod til nogen side, en styrke, der giver
sig udslag i offersind, i ånd og i mod”.
Flensborg Avis vedblev at have stor indflydelse på C.P.O. Christiansens
syn på Tyskland. Han holdt på sin Grundtvigs Højskole i Hillerød talrige
foredrag om nationalsocialismen, og han bad ved flere lejligheder Jacob
Kronika om at sende sig litteratur og andet undervisningsmateriale fra
Tyskland. I oktober 1937 agtede han at tilbringe 6-8 dage i Nürnberg,
München eller Berlin og bad derfor Kronika om at skaffe sig kontakt til
“en nationalsocialist, som jeg kan spørge om alt, historie og ideologi”, således
at han kunne “få alle mine forestillinger om NS justeret, sammenlignet,
ført up to date. Jeg skriver jo en del om disse sager i historisk perspektiv,
men trænger meget hårdt til at se, hvad der sker, og få talt med
310