hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

gen i denne opgave. Der er kommet nye store vanskeligheder til de tidligere. En
af dem er, at det nye styre i Tyskland har ført sin tilblivelseskamp imod partier
og retninger, som har været med til at bygge Nordens nutid og er med i flere nordiske
regeringer. En anden er den, at gammelt, ensidigt, uretfærdigt syn og danskerhad
i private tyske kredse nord for Elben i ly af det nye mærke [hagekorset,
forf.] har ment tiden kommet til at sprænge nye kløfter mellem dansk og tysk ved
deres hensynsløse udfald mod Danmarks grænse. Det tyske riges ledelse har taget
afstand”. 27
To ting stod altså i vejen for brobygningen: Den nordisk-socialdemokratiske
modvilje mod den tyske nationalsocialisme (og omvendt!) og de gamle,
slesvig-holstenske grænseflytningskrav. Det måtte følgelig være Flensborg
Avis’ dobbelte opgave på den ene side at bekæmpe slesvig-holstenerne
og på den anden side ved oplysning om det nye Tyskland at modarbejde
modviljen mod nationalsocialismen i Norden. Altså at være både front og bro.
7.4. idealister og nationale genrejsere – fra ejnar Vaaben til arne
sørensen
Det var ikke Flensborg Avis’ desperate økonomiske situation, der påvirkede
de to ledende medarbejderes, Ernst Christiansens og Jacob Kronikas,
indstilling til nationalsocialismen. Og selvom man kan finde kritik af
det parlamentariske demokrati, så er der dog temmelig langt til den parlaments-lede,
som var ganske udbredt i samtiden. Ord som “pampere”,
“ben-gnavere”, “overbudspolitik”, “social-solderi” og lignende, som var
faste elementer i f.eks. Jyllandspostens ledende artikler 28 , men som – måske
i lidt mere stuerene udgaver – også kunne findes i f.eks. Berlingske Tidende
eller Nationaltidende, er fuldstændigt fraværende i Flensborg Avis. Regeringens
politiske grundlag omtales heller ikke i Flensborg Avis som “radikalsocialistisk”,
således som det var almindeligt i oppositionspressen, men
derimod altid som “socialdemokratisk-radikal” – et ord med en helt anden
smag. Flensborg Avis’ forestilling om folkefællesskabet var bredt favnende
og udelukkede ikke på forhånd socialdemokrater og radikale.
Der var heller ikke hos nogen af de to en udtalt anti-kommunisme og
man leder forgæves efter de ellers sædvanlige udsagn om, at nationalsocialismen
havde reddet Tyskland fra bolsjevisering eller lignende. Den
slags synspunkter er lette at finde i sammenlignelige borgerlige danske
aviser i de første år efter Hitlers magtovertagelse. 29 Det er tvært imod
muligt i Flensborg Avis at finde det nærmest stik modsatte synspunkt udtrykt,
nemlig at bolsjevismen var farlig, fordi den avlede fascisme. 30 Dette er
faktisk nærmest et socialdemokratisk synspunkt 31 , og i argumentationen
imod kommunismen i tiden før 1933 havde man faktisk som regel benyttet
socialdemokratiske aviser (navnlig Vorwärts) som kilde. 32
Både Jacob Kronika og Ernst Christiansen var endvidere tilbøjelige til
at pege på lighedspunkter mellem de to totalitære ideologier og understrege
både nationalsocialisters og kommunisters idealisme som noget i
sig selv positivt. 33 Man havde på redaktionen i Flensborg en svaghed for
idealister, der endog strakte sig så langt, at den også omfattede kommu-
267